Mening og magt i skoleledelse: konstruktioner af styring i højtpræsterende skoler i et internationalt komparativt perspektiv
Keywords:
Skoleledelse, policy, globalisering, governanceSynopsis
Nyt og alternativt bidrag til studier af skoleledelse i højtpræsterende skoler
Afhandlingen undersøger skoleledelse som et styringsfænomen i relation til moderne magt- og styringstendenser i uddannelsessektoren. Undersøgelsen tager afsæt i dybdegående, komparative casestudier af meningsskabelses- og magtprocesser i- og om skoleledelse i fire højtpræsterende skoler i henholdsvis Danmark og Ontario, Canada.
Studiet af skoleledelse i vedvarende højtpræsterende skoler i et internationalt komparativt perspektiv bidrager til den internationale uddannelsesforskning ved at anlægge en alternativ og poststrukturel erkendelsesposition. Ved at forlade en universel og normativt foreskrivende forskningstilgang skaber undersøgelsen adgang til at forstå skoleledelse som et historisk og socialt styringsfænomen, der udmønter neoliberale og governmentale styringsidéer forbundet med den internationale, økonomiske uddannelseskonkurrence.
Homogenisering i en konkurrenceorden eller en forbedringsorden
De analytiske fund af menings- og magtkonstruktioner på tværs af de fire højtpræsterende peger bl.a. på flg. empiriske tendenser:
- De sociale meningsskabelses- og magtprocesser i skoleledelse ser tendentielt ud til at være relationelt forbundet med enten en styringsmæssig ’konkurrenceorden’ (DK) eller en ’forbedringsorden’ (ON).
- Decentralisering og konkurrence i den danske policyweb afføder en tendens til diversitet i, hvad der tilskrives betydning i skolens dannelses- og uddannelsesindhold samt i den lokale ledelse af skolens demokratiske organisering.
- De historisk tværgående, komparative analyser fremviser en tendens til institutionel homogenisering i uddannelsesformålet og fremviser konturerne af en internationalt forekommende monofaglig præstationsorden.
- Studiet af magtmekanismer giver adgang til at forstå skoleledelse som en styringsfunktion, der får internationale policy-idéer til at ’glide ind’ i skolens socialitet gennem meningsskabelse.
Det empiriske grundlag
Den empiriske undersøgelse bygger på kvalitative og kritisk komparative case-analyser af meningsskabelses- og magtkonstruktioner set i- og om skoleledelse i fire komparativt sammenlignelige, højtpræsterende skoler; to i Danmark og to i Ontario, Canada.