Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram: Statusrapport 1. Design og metode. VIDA-forskningsserien 2011:01
Synopsis
Denne statusrapport præsenterer for første gang projektet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA-projektet). Projektet belyser overordnet spørgsmålet: Hvordan tager vi i dagtilbuddene bedst hånd om socialt udsatte børn?
Det omfattende projekt er bestilt og finansieret af Socialministeriet og udviklet af forskere ved DPU, Aarhus Universitet. Projektet skal udvikle og afprøve samt dokumentere hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbud, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse.