Glidninger: ’Usynlige’ forandringer inden for pædagogik og uddannelser
Synopsis
Udgangspunkt for bogens undersøgelser er en undren over, hvordan og hvorfor udefra initierede forandringer af relationer eller tankemønstre ikke registreres af berørte agenter, hvorfor aspekter af styring og ledelse ubemærket glider ind i tænkning og praksis.
Vort fælles perspektiv i Forskningsenheden: ’Globalisering, governance og ledelse i uddannelsesinstitutioner’ er at undersøge relationerne mellem globale styringstendenser og deres veje gennem transnationale og nationale agenturer til lokale institutioner. Vi undersøger derfor ikke alene disse tendenser, men er i lige så høj grad interesserede i, hvordan styringen påvirker og bearbejdes på niveauerne og af forskningen: Hvordan institutionerne og aktørerne registrerer – eller måske netop ikke registrerer – påvirkningerne, dér, hvor de rammer praksis. Vi arbejder således på at finde og forklare sammenhænge mellem generelle styringstendenser og lokale oplevelser og reaktioner.
Igennem introduktioner til teorier om governance, translationer, diskurser, meningsdannelse og praksis, og igennem brug af teorierne i case analyser indenfor folkeskolen, daginstitutioner, socialpædagogik, voksenuddannelse og universiteter undersøger vi, hvor langt teorierne bringer os, og hvordan de ofte må kombineres eller suppleres for at kunne klargøre vore indsigter.
Undersøgelserne interesserer sig i alle casene både for de generelle styringstendenser og for aktørernes muligheder for demokratisk oplysning og deltagelse i stadig mere komplekse praksissammenhænge.
Downloads
- Kap 9 - Postludium: Før den forlængede spilletid Kap 9 - Postludium: Før den forlængede spilletid
- Kap 8 - Pragmatisk tilgang til organisationsforskning - glidning fra et aktørperspektiv Kap 8 - Pragmatisk tilgang til organisationsforskning - glidning fra et aktørperspektiv
- Kap 7 - Idéers glidning og oversættelse i universitetssektoren Kap 7 - Idéers glidning og oversættelse i universitetssektoren
- Kap 6 - Soft governance og voksenuddannelse - PIAAC som eksempel Kap 6 - Soft governance og voksenuddannelse - PIAAC som eksempel
- Kap 5 - Glidninger i socialpædagogisk arbejde Kap 5 - Glidninger i socialpædagogisk arbejde
- Kap 4 - Daginstitutioner under forandring: Glidninger i organisation, ledelse og styring Kap 4 - Daginstitutioner under forandring: Glidninger i organisation, ledelse og styring
- Kap 3 - "High Stakes" eller "Low Stakes" Kap 3 - "High Stakes" eller "Low Stakes"
- Kap 2 - Fra en dannelsesdiskurs mod en læringsmålstyret diskurs Kap 2 - Fra en dannelsesdiskurs mod en læringsmålstyret diskurs
- Glidninger - the whole book/hele bogen Glidninger - the whole book/hele bogen
- Kap 1 - Præludium: Opkridtning af banen Kap 1 - Præludium: Opkridtning af banen