Hvad tror danskerne på? En kortlægning af tro, overtro og overbevisning

Tror danskerne på spøgelser? Tror de at køn er en social konstruktion? Tror de på UFO’er og horoskoper? Mener de at videnskaben kan forklare vores oplevelse af skønhed? Er kvinder mere overtroiske end mænd? Tror de mere på intuition? Og er danskerne mere eller mindre overtroiske end folk i andre lande? Denne rapport er lavet på baggrund af en stor spørgeskemaundersøgelse som er gennemført i 2017-2018. Vi satte os for at kortlægge danskernes tro og overbevisning fordi der mangler viden på dette felt. Empirisk viden om befolkningens tro og overbevisning er væsentlig i et demokratisk samfund, ikke mindst i en tid hvor fake news og udsagn om det ’post-faktuelle’ og fakta-resistente samfund spiller en væsentlig rolle i den offentlige debat. Kritisk tænkning og videnskabelig oplysning er nødvendige midler i kampen mod misinformation og konspirationsteorier. Eksempelvis spillede diskussionen om voldsomme bivirkninger af HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft en væsentlig rolle i den offentlige debat i 2015 og fremefter. Diskussionen blev især affødt af en dokumentarudsendelse, ’De vaccinerede piger’, som blev sendt på TV2 i marts 2015 og som mødte betragtelig videnskabelig kritik for manglende evidens. Selvom der stadig ikke foreligger videnskabelig evidens for bivirkninger af den slags der er blevet fremført af HPV- skeptikere, er resultatet af denne diskussion et markant fald i udbredelsen af vaccinen blandt danske piger. Blandt piger født i 2003 har 26% modtaget HPV-vaccine i Danmark. Til sammenligning er tallet i Sverige 73% og i Norge 84%. Den offentlige diskussion om HPV-vaccine og eventuelle bivirkninger illustrerer nødvendigheden af videnskabelig dannelse og oplysning i et demokratisk samfund hvor borgerne skal være i stand til at træffe beslutninger på baggrund af solid evidens og ikke bare anekdoter og mavefornemmelser. For at kortlægge danskernes overbevisninger inden for en række udvalgte områder, fra overtro til videnskabelig overbevisning, konstruerede vi et spørgeskema som blev distribueret via sociale medier. Flere end 2.200 personer besvarede undersøgelsen. I det følgende præsenterer og diskuterer vi de væsentligste resultater.