Stor drama med de små: Begivenheder med litteraturundervisning, indskolingselever og procesdrama i folkeskolens danskfag
Keywords:
Litteraturdidaktik, Procesdrama, IndskolingseleverSynopsis
I ph.d.-projektet Stor drama med de små har jeg undersøgt, hvad der sker, når indskolingselever fortolker litteratur med procesdrama i den danske folkeskoles danskfag på to skoler i hver sin del af Danmark. Jeg har som litteraturdidaktisk forsker fulgt to 1. klasser, en 2. klasse og klassernes tre
dansklærere gennem i alt syv undervisningsforløb med handlende fortolkning af billedbøger med procesdrama, syv performative undersøgelser med procesdrama og syv intra-views med to af
lærerne over halvandet år fra 2022-2023. Projektet er et selvstændigt projekt finansieret af Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning og gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Universitet (DPU –Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse) og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (CAS – Center for Anvendt Skoleforskning).
Afhandlingen rummer i alt fem artikler og en samlet kappe, hvori jeg rammesætter projektets empiri som en række kunstbaserede vignetter, som jeg gennemfører analyser af ved at ’tænke med filosofisk teori’. Afhandlingens videnskabsteoretiske grundlag er funderet i den posthumane ontoepistemologi, hvor jeg med teoretiske begreber fra Gilles Deleuze, Felix Guattari og Karen Barad gentænker den menneskelige eksistens i særlige litteraturdidaktiske begivenheder med yngre elever
på syv og otte år, der møder billedbøger i betydningsskabende performative fortolkningsprocesser med procesdrama. Afhandlingen fokuserer således særligt på de teoretiske begreber affekt, mimesis, intra-aktion, rettethed, dramaleg og begær.
Metodologisk anvender jeg i afhandlingen procesdrama som kunstbaseret performanceforskning til at skabe en kollektiv deltagerbasering, hvor jeg som forsker er en decentreret figur i forskningsprocessen. Den decentrerede forsker skaber nye og multiple muligheder for indskolingseleverne som forskningsdeltagere med henblik på at udtrykke sig i relationelle fællesskaber gennem dramaleg med billedbøger som betydningsskabende performances i begivenheder.
Afhandlingens bidrager med ny viden til litteraturundervisningen omkring indskolingselevers indlevelse i dramatiske figurer/karakterer, indskolingselevers skabelse af egne fortolkningsrum/verdener og en ny forståelse af handlingsforløb med litterære tekster som animerede agenter, der sanseligt omskaber tid og rum i litteraturundervisningen. Hermed synliggør afhandlingen, hvordan indskolingselever i handlende fortolkning af litteratur med procesdrama i fællesskab med hinanden, lærerne, mig som forsker, rum og forskellige materialiteter skaber en
sanselig viden, som jeg har valgt at kalde æstetisk erfaring.
Chapters
-
Indledning.
-
Baggrund: Litteraturdidaktik, indskolingselever og procesdrama i det posthumane
-
Onto-epistemologisk ramme: Det posthumane forskningsperspektiv og den æstetiske erfaring
-
Uddybning af afhandlingens overordnede forskningsspørgsmål
-
Teoretisk ramme: Billedbøger og dramaleg
-
Metodologisk ramme: Det kunstbaserede og det postkvalitative
-
Empirisk ramme: Fortællinger som begivenheder
-
Analytisk ramme: At tænke og sanse
-
Forskningsetiske refleksioner: En affektiv etik
-
Afhandlingens artikler
-
Opsamling på forskningsfund
-
Diskussion og perspektivering
-
konklusion
-
Referencer
References
Adams, T. E., & Jones, S. H. (2019). The art of autoethnography. I P. Leavy (red.), Handbook of ArtsBased Research (s. 141-164). The Guilford Press.
Adomat, D. S. (2012). Drama’s Potential for Deepening Young Children’s Understandings of Stories. Early Childhood Education Journal, 40(6), 343–350. https://doi.org/10.1007/s10643-012-0519-8
Adomat, D. S. (2010). Dramatic Interpretations: Performative Responses of Young Children to Picturebook Read-Alouds. Children’s Literature in Education, 41(3), 207–221. https://doi.org/10.1007/s10583-010-9105-0
Adomat, D. S. (2009). Actively Engaging with Stories Through Drama: Portraits of Two Young Readers. The Reading Teacher, 62(8), 628–636. https://doi.org/10.1598/RT.62.8.1
Allern, T. H. (2003). Drama og erkjennelse: En undersøgelse af forholdet mellom dramaturgi og epistemologi i drama og dramapedagogikk [dr.art.-afhandling, NTNU, Trondheim].
Amiel, T., & Reeves, T. C. (2008). Design-Based Research and Educational Technology: Rethinking Technology and the Research Agenda. Educational Technology & Society, 11(4), 29–40.
Aristoteles (2016). Poetik (1. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Arlander, A., Barton, B., Dreyer-Lude, M., & Spatz, B. (red.). (2018). Performance as research: knowledge, methods, impact. Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315157672
Ash, J., & Gallacher, L. A. (2015). Becoming Attuned: Objects, Affects, and Embodied Methodology. I M. Perry & C. L. Medina (red.), Methodologies of Embodiment (s. 69-85). Routledge.https://doi.org/10.4324/9780203582190-5
Austring, B., & Sørensen, M. C (2009). Dramaunderviserens mange roller: Hvorfor summer folkeskolen ikke bare af Drama? I K. Fink-Jensen & A. M Nielsen (red.), Æstetiske læreprocesser – i teori og praksis (s. 89-109). Billesøe & Baltzer.
Austring, B. D., & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring: grundbog om æstetiske læreprocesser (1. udg., 7.opl.). Hans Reitzels Forlag.
Barad, K. (2007). Meeting the Universe Halfway: Quantum Physics and the Entanglement of Matter and Meaning. Duke University Press. https://doi.org/10.1215/9780822388128
Barad, K. (2003). Posthumanist Performativity: Toward an Understanding of How Matter Comes to Matter. Signs: Journal of Women in Culture and Society, 28(3), 801–831. https://doi.org/10.1086/345321
Barone, T., & Eisner, E. W. (2012). Arts Based Research (1st ed.). SAGE Publications, Incorporated. https://doi.org/10.4135/9781452230627
Barton, D., & Hamilton, M. (2003). Local Literacies: Reading and Writing in One Community (1st ed.). Routledge.
Bates, C. (2015). Introduction: Putting things in motion. In C. Bates (Ed.), Video methods. Social science research in motion (pp. 1-9). Routledge.
Bateson, G. (1972), “A Theory of Play and Fantasy”, Steps to an Ecology of Mind: Collected Essays in Anthropology, Psychiatry, Evolution and Epistemology, University of Chicago Press.
Baun, L. (2024). Samskrivning og mimesis: En undersøgelse af relationerne mellem elever, lærere, tekster og digital teknologi i 1. klasse [ph.d.-afhandling, AU/DPU].ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/192097259/Lise_Baun_afhandling_final.pdf
Bennett, J. (2001). The enchantment of modern life: Attachments, crossings and ethics. Princeton University Press.
Bergstedt, B. (2021). The Ontology of Becoming: To Research and Become with the World. Education Sciences, 11(9), 491, 1-16. https://doi.org/10.3390/educsci11090491
Blomgren, H. (2024). Med kroppen i ‘den sorte gryde.’ Forskning i pædagogers profession og uddannelse, 8(1). https://doi.org/10.7146/fppu.v8i1.144786
Blomgren, H. (2023). Følg det røde bånd: når vuggestuebørn gør sig æstetiske erfaringer på ’rejsen’. DRAMA, 60(3), 1–14. https://doi.org/10.18261/drama.60.3.1
Blomgren, H. (2021). Legelommer i børnehaven: æstetiske processer med børne- og voksenaktører. In H. Toft & K. E. Knudsen (Eds.), Leg og Litteratur (s. 151-176). Syddansk Universitetsforlag.
Boal, A. (2013). The rainbow of desire: The Boal method of theatre and therapy. London and New York: Routledge.
Boal, A. (2008). Theatre of the Oppressed. London: Pluto Press.
Bodén, L., & Gunnarsson, K. (2020). Nothing, Anything, and Everything: Conversations on Postqualitative Methodology. Qualitative Inquiry, 27(2), 192-197. https://doi.org/10.1177/1077800420933295
Bodén, L. (2016). Dexter time: the space, time, and matterings of school absence registration. Discourse: Studies in the Cultural Politics of Education, 37(2), 245-255. 10.1080/01596306.2015.1010073
Bolton, G. (1979). Towards a theory of Drama in Education. Longman.
Braanaas, N. (1999). Dramapedagogisk historie og teori – det 20. århundre (4. udg.). Tapir.
Bremholm, J., Bundsgaard j., Fougt S. S., & Skyggebjerg, A. K. (red.). (2017). Læremidlernes danskfag. Aarhus Universitetsforlag.
Bremholm, J. (2013). Veje og vildveje til læsning som ressource: Teksthændelser i naturfagsundervisning med og uden læseguide – Et interventionsstudie om literacy i naturfag i udskolingen [ph.d.-afhandling, Institut for Uddannelse og Pædagogik. Aarhus Universitet].
Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2020). Kvalitative metoder: en grundbog (3. udgave.). Hans Reitzels Forlag.
Broström, S. (2002). Børns lærerige leg. Psyke & logos, 23, 451-469.
Brown, A. L. (1992). Design experiments: Theoretical and methodological challenges in creating complex interventions in classroom settings. Journal of the Learning Sciences, 2(22), 141-178.
Burnett, C., & Merchant, G. (2018). Literacy-as-event: Accounting for relationality in literacy research. Discourse: Studies in the Cultural Politics of Education, 41(1), 45-56. https://doi.org/10.1080/01596 306.2018.1460318
Busch, S. E. (2020). Folkeskolens to danskfag: modersmålfag og dansk som andetsprog (1 udg.).Roskilde Universitetsforlag.
Butler, J. (2010). Performative agency. Journal of Cultural Economy, 3(2), 147–161. https://doi.org/10.1080/17530350.2010.494117
Børnerådet (2014). FN’s Børnekonvention. Lokaliseret 21/2-2024 på: https://www.boerneraadet.dk/vores-viden/2014/materialer/fns-boernekonvention/
Hansen, R., & Carlsen, D. (2017). Videoobservation – et empirisk blik på undervisning. Studier i læreruddannelse og -profession, 2(1), 47–72. https://doi.org/10.7146/lup.v2i1.27692
Chemi, T., & Firing, K. (2020). Staging Identities and Multiplied Dialogic Spaces in Higher Education.Organizational Aesthetics, 9(1), 21-40. https://digitalcommons.wpi.edu/oa/vol9/iss1/4
Christensen, N. (2014). I bevægelse: Billedbøger og billedbogsforskning under forvandling. Tidskrift för Litteraturvetenskap, 44(2), 5–19. https://doi.org/10.54797/tfl.v44i2.10492
Christensen, N. (2003). Den danske billedbog 1950-1999: teori, analyse, historie (1. udg.). Roskilde Universitetsforlag.
Christensen, N. (2000). Magtens sødme – en tekst- og billedanalytisk undersøgelse af billedbøgers fremstilling af barn- og forældreroller. I A. Mørch-Hansen (red.), Billedbøger & børns billeder (s. 114-134). Høst.
Christensen, O., Gynther, K., & Petersen, T. (2012). Design-Based Research – introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye E-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier. Læring og medier, 5(9). http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lom/article/view/6140/6108
Daugaard, L. M., & Johansen, M. B. (2012). Tosprogede børns møde med metafiktion i en postmoderne billedbog. Nordic Journal of childLit Aesthetics, 3(1). https://doi.org/10.3402/blft.v3i0.18078
de Freitas, E. (2016). Re-assembling the student body in classroom video data. International Journal of Qualitative Studies in Education, 29(4), 553-572.
Deleuze, G., & Parnet, C. (2015). Dialoger (1. udg.). Basilisk.
Deleuze, G. (2014). Difference and Repetition. New York: Bloomsbury Academic.
Deleuze, G., & Guattari, F. (2008). Persept, affekt og konsept. I K. Bale & A. Bø-Rygg (red.), Estetisk teori. En antologi (s. 491- 518). Oslo: Universitetsforlaget.
Deleuze, G., & Guattari, F. (2005). Tusind plateauer: kapitalisme og skizofreni (1. udg.). Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.
Deleuze, G., & Guattari, F. (2004). A thousand plateaus: capitalism and schizophrenia (6. ed.). Continuum.
Deleuze, G. (2000). Proust and signs: the complete text (16. udg.). Athlone.
Deleuze, G. (1995). Negotiations, 1972–1990. Columbia University Press.
Deleuze, G., & Guattari, F. (1994). What is philosophy? (2. ed.). London: Verso.
Derrida, J. (1992). Deconstruction and the Possibility of Justice. New York: Routledge.
Dewey, J. (2009). Hvordan vi tænker: en reformulering af forholdet mellem reflektiv tænkning og uddannelsesprocessen. Forlaget Klim.
Dewey, J. (2005). Demokrati og uddannelse. Aarhus: Forlaget Klim.
Dewey, J. (1934). Art as experience (10. Udg.). Minton: Balch & Company.
Design-based-research collective (DBRC) (2003). Design-Based Research: An Emerging Paradigm for Educational Inquiry. Educational Researcher, 32(1), 5-8. https://doi.org/10.3102/0013189X032001005
Drotner, K. (1995). At skabe sig selv. København: Gyldendal.
Druker, E. (2018). Var befinner sig den svenska bilderboksforskningen? En kartläggning av bilderboksforskningens etablering och expansion. Barnboken, 41, 1-14. https://doi.org/10.14811/clr.v41i0.334
Dunn, J. (2016). Demystifying process drama: exploring the why, what, and how*. NJ, 40(2), 127–140. https://doi.org/10.1080/14452294.2016.1276738
Eco, U. (1989). The open work. Harvard University Press.
Elf, N., & Hansen, T. I. (2017). Hvad ved vi om undersøgelsesorienteret undervisning i dansk.Lokaliseret 8/2-2018 på: http://laeremiddel.dk/viden-ogvaerktoejer/rapporter/ved-viundersoegelsesorienteret-undervisning-dansk
Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2020). Writing ethnographic fieldnotes (2. ed.). The University of Chicago Press.
Erickson, F. (1992). Ethnographic microanalysis of interaction, I W. L. Milroy, M. D. LeCompte & J. Preissle (red.), The handbook of qualitative research in education (s. 201-225). Academic Press.
Erickson, F. (1982). Audiovisual Records as a Primary Data Source. Sociological Methods & Research, 11(2), 213-232. https://doi.org/10.1177/0049124182011002008
Eriksson, S. A. (2009). Distancing at Close Range: Investigating the Significance of Distancing in Drama Education. Turku: Åbo Akademi.
Fawns, T. (2022). An Entangled Pedagogy: Looking Beyond the Pedagogy—Technology Dichotomy. Postdigit Sci Educ, 4, 711–728. https://doi.org/10.1007/s42438-022-00302-7
Felski, R. (2020). Hooked: art and attachment. University of Chicago Press. https://doi.org/10.7208/9780226729770
Felski, R. (2008). Uses of literature. WILEY.https://doi.org/10.1002/9781444302790
Fink, H. (2021). Professionsetik for forskere: Et forsøg på et overblik. Tidsskrift for professionsstudier, 33, 6-15.
Fish, S. (1980). Is there a text in this class?: the authority of interpretive communities. Harvard University Press.
Fougt, S. S. (2015). Lærerens scenariekompetence: et mixed methods-studie af lærerkompetenceudvikling i spændet mellem scenariedidaktik, faglighed og it [ph.d.-afhandling, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet].
Gadamer, H. G. (2004). Sandhed og metode. Grundtræk af en filosofisk hermeneutik. Systime.
Goffman, E. (1974/1959). Vårt rollespill til daglig: en studie i hverdagslivets dramatikk. Dreyer.
Greenhalgh, T., & Thorne, S. (2018). Time to challenge the spurious hierarchy of systematic over narrative reviews? European Journal of Clinical Investigation, 48(6). https://doi.org/10.1111/eci.12931
Gunnarsson, K., & Bodén, L. (2021). Introduktion till postkvalitativ metodologi. Stockholm University Press.
Guss, F. G. (2015). Barnekulturens iscenesettelser. Cappelen Damm Akademisk.
Guss, F. G. (2003). Lekens drama: En artikkelsamling. Høgskolen i Oslo.
Guss, F. G. (2001). Drama Performance in Children’s Play-culture. The Possibilities and Significance of Form. NTNU.
Gøttsche, N. B. (2019). Det var nok mit største ønske at kunne blive bedre til at læse: et kvalitativt Verbal Protocol-studie af hvordan læseforståelsesvanskeligheder manifesterer sig i overbygningens
litteraturundervisning i grundskolen [ph.d.-afhandling, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet].
Hall, L. (2023). Mikro-optisk kortlægning af stemninger i læringsrummet gennem videooptagelser. I S. Sauzet & H. Falkenberg (red.), Multisensoriske metoder – til undersøgelser af pædagogiske praksisser (s. 101-124). Samfundslitteratur.
Hall, L., Murphy, T., & Pallesen, E. (2023). At forstå og understøtte fællesskabers tilblivelse –meningsskabelse, materialitet og begær. Samfundslederskab i Skandinavien, 38(2), 56–79. https://doi.org/10.22439/sis. v38i2.6908.
Hallberg, K. (1982). Litteraturvetenskapen och bilderboksforskningen. Tidskrift för litteraturvetenskap, 3(4), 163-168.
Handesten, L. (2019). Litteratur i brug: Litteraturens samfundsmæssige status og en status over litteraturens brugere. I A. M. Mai (red.), Litteratur i brug (s. 19-42). Forlaget Spring. https://www.forlagetspring.dk/products/litteratur-i-brug?_pos=1&_sid=40031a03a&_ss=r
Hansen, T. I. (2023). Fænomenologisk kritik. I J. Fibiger & N. Mølgaard (red.), Litteraturens tilgange (s. 79-110). Hans Reitzels Forlag.
Hansen, T. I., Elf, N., Misfeldt, M., Gissel, S. T., & Lindhardt, B. (2020). Kvalitet i Dansk og Matematik– slutrapport. Læremiddel.dk. Lokaliseret 7/3-2024 på: Slutrapport_Kvalitet-i-Dansk-og Matematik.pdf
Hansen, T. I. (2013). Mellem hermeneutik og kommunikation – Et bud på en holistisk fortolkning af tekst, genrer, teksttyper og tekstkompetencer i dansk. I H. Rørbech (red.), Didaktiske destinationer: 12 bidrag til danskfagets didaktik (s. 11-24). Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU, Aarhus Universitet.
Hansen, S. R. (2014). Når børn vælger bøger: Læsevaneundersøgelse perspektiveret med kognitive analyser. Forlaget Klim. http://danskeforlag.dk/sites/default/files/Rapporter/028ir.pdf
Hannula, M., Suoranta, J., Vadén, T., Griffiths, G., & Köhli, K. (2005). Artistic research: theories, methods and practices. Gothenburg: Academy of Fine Arts.
Harstad, O. (2021). Schopenhauer som litteraturlærer. I L. Jølle, A. S. Larsen, H. Otnes & L. I. Aa (red.), Morsmålsfaget som fag og forskningsfelt i Norden. Oslo: Universitetsforlaget.https://doi.org/10.18261/9788215050997-2021-06
Harstad, O. (2018). Mot en mindre litteraturlærer: En fremskrivning av problemet om litteraturlærerens bliven [doktoravhandling, NTNU].
Haseman, B. (2006). A Manifesto for Performative Research. Media International Australia Incorporating Culture and Policy: quarterly journal of media research and resources, 118, 98–106.
Haseman, B. (1991). Improvisation, process drama and dramatic art. The Drama Magazine, 19-21.
Hasse, C. (2020). Posthumanist Learning: What Robots and Cyborgs Teach us About Being Ultrasocial (1st ed.). Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315647661
Hauer, K. (2020). Læsning og fordybelse – en teoretisk og empirisk undersøgelse af fordybet skønlitterær læsning med særligt fokus på unge læseres romanlæsning i faget dansk [ph.d.-afhandling, KU/INSS].
Haugsted, M. T. (2009). At gå fra sans til samling. Fordobling og æstetiske læreprocesser i dansk. I K. F. Jensen & A. M. Nielsen (red.), Æstetiske læreprocesser – i teori og praksis (s. 73-89). Billesø & Balzer.
Haugsted, M. T. (1999). Handlende mundtlighed: Mundtlig metode og æstetiske læreprocesser. DLH.
Haugsted. M. T. (1998). Teaterfagets didaktik – Danskfagets dimension. I M. T. Haugsted, I. Hamre & M. Andersen (red.), Anslag – teater- og dramafagets didaktik og metode (s. 79-114). DLH.
Haynes, J., & Murris, K. (Eds.). (2018). Literacies, literature and learning: reading classrooms differently (1. ed.). Routledge, an imprint of Taylor and Francis.
Heath, S. B. (1993). What No Bedtime Story Means: Narrative Skills at Home and School. I J. Maybin (Ed.), Language and Literacy in Social Practice (s. 73-95). Clevedon: Multilingual Matters.
Heath, S. B. (1983). Ways with words: language, life, and work in communities and classrooms. Cambridge University Press.
Heathcote, D., & Bolton, G. (1995). Drama for learning-Dorothy Heathcote’s mantle of the expert approach to education. Heinemann.
Heathcote, D. (1985). “Role-Taking.” In L. Johnson & C. O’Neill (red.), Collected Writings on Education and Drama (s. 49–53). London: Hutchinson.
Heggen, K., & Guillemin, M. (2012). Protecting Participants’ Confidentiality Using a Situated Research Ethics Approach. In The SAGE Handbook of Interview Research (2. ed., s. 465-476). SAGE Publications. https://doi.org/10.4135/9781452218403.n33
Heggstad, K. M., & Heggstad, K. (2022). 7 veier til drama: grunnbok i dramapedagogikk for lærere i barnehage og skole (4. udg.). Fagbokforlaget.
Heiden, T. R. (2024e). Kunstbaseret performanceforskning med indskolingsbørn. Tidsskrift for æstetik og pædagogik, (2)1, 1-14. https://tidsskrift.dk/taep/article/view/146798/189982
Heiden, T. R. (2024d). Er der et hul i bogen? – om dramaleg, handlende fortolkning og (dør-)tærskler. BUKS – Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur, 40(69), 175-190. https://doi.org/10.7146/buks.v40i69.150393
Heiden, T. R., & Jensen, M. P. (under udgivelse). ”Teksten bryder frem”: tekst-som-begivenhed i danskfaget. Acta Didactica Norden.
Heiden, T. R., & Rørbech, H. (2024b). Entangled worlds – the becoming of interpretive spaces in pupils’ engagement with literature through process drama. Research in Drama Education: The Journal of Applied Theatre and Performance, 1-19. https://doi.org/10.1080/13569783.2024.2321221
Heiden, T. R. (2023a). Så er jeg Hr. Pindse, så er du en rive: hvordan indskolingselever træder i rolle i dramatisk fiktion. DRAMA, 60(3), 1–13. https://doi.org/10.18261/drama.60.3.3
Heiden, T. R. (under udarbejdelse). Procesdrama som kunstbaseret performancemetodik: Performative undersøgelser af indskolingselevers æstetiske erfaringer med billedbøger. I L. E. D. Knudsen & M. Rold (red.), ABR-håndbogen. Aarhus Universitetsforlag.
Heiden, T. R., & Jensen, M. P. (under udarbejdelse). Den posthumane elev i det kunstbaserede danskfag. Tidsskrift for danskdidaktisk forskning.
Henkel, A. Q. (2023). Børnelitteratur i en medietid: mellemværender mellem litteraturteorier, udtryksformer og læsere. (1. udg.). Samfundslitteratur.
Hermansson, K. (2024). Att utforska bilderböcker med dramatenkniker. I K. Hermansson & A. A. Nordenstam (red.), Rum för läsning: att arbeta med litteratur i förskolan (s. 137-151). Studentlitteratur AB.
Hetmar, V., & Detlef, C. (2019). Fagpædagogik i et kulturformsperspektiv. Aarhus Universitetsforlag.
Hohr, H. (2015). Kunst og estetisk oppdragelse. Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, 1. https://doi.org/10.17585/ntpk.v1.113
Hohr, H. (2013). The Concept of Experience by John Dewey Revisited: Conceiving, Feeling and “Enliving.” Studies in Philosophy and Education, 32(1), 25–38. https://doi.org/10.1007/s11217-012-9330-7
Hohr, H. J., & Pedersen, K. (1996). Perspektiver på æstetiske læreprocesser (1. udg.), Dansklærerforeningen.
Holm, G., Sahlström, F., & Zilliacus, H. (2019). Arts-based visual research. I P. Leavy (red.), Handbook of arts-based research (s. 311-335). The Guilford Press.
Holmberg, P., Krogh, E., Nordenstam, A., Penne, S., Skarstein, D., Skyggebjerg, A. K., Tainio, L., & Heilä-Ylikallio, R. (2019). On the emergence of the L1 research field: A comparative study of PhD abstracts in the Nordic countries 2000–2017. L1-Educational Studies in Language and Literature, 19, 1-27.
Hovik, L. (2019). Verken Fugl eller Fisk. DRAMA, 56(1), 56–59. https://doi.org/10.18261/issn.2535-4310-2019-01-13
Hovik, L. (2015). Lek som dramaturgisk veiviser. I S. Gladsø, E. K. Gjervan, L. Hovik & A. Skagen (red.), Dramaturgi: forestillinger om teater (s. 211-251). Universitetsforlaget.
Hovik, L. (2014). De Røde Skoene – et kunstnerisk og teoretisk forskningsprosjekt om teater for de aller minste [dr.-afhandling, NTNU, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Det humanistiske fakultet, Institutt for kunst og medievitenskap].
Huizinga, J. (2002/1949). Homo ludens: a study of the play-element in culture (7. opl.). Routledge.
Høegh, T. (2020). Om mundtlig performance og dialogisk undersøgelse i undervisning. Sprogforum: Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 26(70), 15-22. https://doi.org/10.7146/spr.v26i70.131581
Høegh, T. (2009). Poetisk pædagogik: sprogrytme og mundtlig fremførelse som litterær fortolkning: forslag til ny tekstteori og til pædagogisk refleksion [ph.d.-afhandling, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet].
Höglund, H., & Åkerholm, K. (2024). Bli i bilderboken – att umgås med bilderbokens komplexitet. I K. Hermansson & A. Nordenstam (red.), Rum för läsning: att arbeta med litteratur i förskolan (s. 105-116). Lund: Studentlitteratur AB.
Höglund, H., & Jusslin, S. (2023). Embracing unpredictability: A rhizomatic approach to arts integration in literacies and literary education. In S. Harnow Klausen, & N. Mård (red.), Developing a Didactic Framework Across and Beyond School Subjects: Cross- and Transcurricular Teaching (s. 119-130). (Routledge Research in Education). Routledge. https://doi.org/10.4324/9781003367260-12
Höglund, H., & Rørbech, H. (2021). Performative spaces: Negotiations in the literature classroom. In Contribution to a special issue Working with Literature. Nordic Secondary Education. L1- Educational Studies in Language and Literature, 21, 1-23. https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2021.21.02.07.
Höglund, H. (2018). Att förhandla om tolkningar – performativa utrymmen i litteraturundervisningen. Finsk tidskrift, 7(8), 75–81. http://www.finsktidskrift.fi/wp-content/uploads/2019/06/FT_7-8_2018_web.pdf
Illeris, H. (2023). At sanse med kunst og natur. Æstetiske læreprocesser i Antropocæn. Journal for Research in Arts and Sports Education, 7(1), 40–55. https://doi.org/10.23865/jased.v7.3781
Illeris, H. (2022). Lying on the Ground: Aesthetic Learning Processes in the Anthropocene. I M. Paulsen, J. M. Jagodzinski, S. Hawke (red.), Pedagogy in the Anthropocene. Palgrave Studies in Educational Futures. Palgrave Macmillan, Cham. https://doi.org/10.1007/978-3-030-90980-2_9
Illeris, H. (2018). The poetic self is not a fiction – undersøgelser af æstetiske erfaring i kollektive læreprocesser med samtidskunst. I M. B. Johansen (red.), Æstetik og pædagogik (s. 143-164). Akademisk Forlag.
Illeris, H. (2016). Learning bodies engaging with art: Staging aesthetic experiences in museum education. International Journal of Education through Art, 12(2), 153–165. https://doi.org/10.1386/eta.12.2.153_1
Irwin, R. L. (2022). Action Research and Arts Based Research: Bringing Research to Life. The Canadian Journal of Action Research, 22(3), 3-8.
Iser, W. (1978). The act of reading: a theory of aesthetic response. Routledge and Kegan Paul.
Jackson, A. Y., & Mazzei, L. A. (2023). Thinking with theory in qualitative research (2. ed.). Routledge.
Jensen, M. P., & Heiden, T. R. (2024). Tryllepinde i skolen. Om begær og forviklede materialiteter i danskfaget. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, (15), 46-74. LearningTech-15_Artikel-2.pdf
Jensen, M. P., & Heiden, T. R. (2022). Intra-aktiv fagdidaktik: Teori-praksis i arbejdet med video i læreruddannelsens danskfag. Learning Tech, 7(11), 125–144.https://doi.org/10.7146/lt.v7i11.126049
Jensen, M. P, Høegh, T., & Slot, M. F. (2024). En bæredygtig digital didaktik. I N. Elf, C. Svabo & T. Skovgaard (red.), Bæredygtigt skoleliv (s. 150-169). Syddansk Universitetsforlag.
Jensen, M. (2023). Affektiv literacy og digitale teknologier. Når vi skriver og læser med maskiner. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, (13), 126-148. Learning-Tech13_Artikel-6_Affektiv-literacy-og-digitale-teknologier-1.pdf
Jensen, M. P. (2022). Skriversubjektivitet i det multimodale danskfag. En posthuman undersøgelse af affekt, krop og materialitet i skriveundervisningen. Aalborg Universitetsforlag. https://doi.org/10.54337/aau506310518
Johansen, M. B. (2019). Litteratur og dannelse: at lade sig berige af noget andet end sig selv. (1.udg.). Akademisk Forlag.
Johansen, M. B. (2018). Kunst som modstand – ansatser til en uafgørlighedspædagogik. I M. B. Johansen (red.), Æstetik og pædagogik (s. 237-258). Akademisk Forlag.
Johansen, M. B (2016). Hvad er du? Om forskerpositioner i pædagogisk forskning. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4, 68-75.
Johansen, M. B. (2015). Jeg har forstået den sådan, at den ikke skal forstås” – når 6.A. læser Franz Kafka. Acta didactica Norge, 9(1). https://doi.org/10.5617/adno.1391
Johansen, M. B. (2014). Forestillinger om vanskeligheder: en poststrukturalistisk inspireret afsøgning af æstetikkens mulighed for at udgøre efterstræbelsesværdige vanskeligheder i en uddannelsesteoretisk kontekst [ph.d.-afhandling, Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet].
Juelskjær, M. (2019). At tænke med agential realisme (1. udg.). Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Juelskjaer, M., & Staunaes, D. (2016). Orchestrating intensities and rhythms: How post-psychologies are assisting new educational standards and reforming subjectivities. Theory & Psychology, 26(2), 182–201. https://doi.org/10.1177/0959354316634217
Juelskjær, M., & Plauborg, H. (2013). Læring og didaktik udsat for poststrukturalistisk tænkning. I A. Qvortrup & M. Wiberg (red), Læringsteori og didaktik (s. 257-290). Hans Reitzels Forlag.
Juncker, B. (2006). Om processen: det æstetiskes betydning i børns kultur. Tiderne Skifter.
Juncker, B. (2004). GAB – det er kedeligt: Om børns smag. I K. M. Demuth (red.), Kultur for børn –børns møde med professionel kunst. Tidsskrift for børne- og ungdomskultur, 47. 59-72.
Jusslin, S., & Höglund, H. (2021a). Arts-based responses to teaching poetry: a literature review of dance and visual arts in poetry education. Literacy (Oxford, England), 55(1), 39–51. https://doi.org/10.1111/lit.12236
Jusslin, S., & Höglund, H. (2021b). Entanglements of dance/poetry: Creative dance in students’ poetry reading and writing. Research in Dance Education, 22(3), 250-268. https://doi.org/10.1080/14647893.2020.1789088
Jusslin, S. (2020). Dancing/Reading/Writing: Performative Potentials of Intra-Active Teaching Pedagogies Expanding Literacy Education. Åbo Akademi University.
Jørgensen, D. (2023). Hvad er æstetik? Tidsskrift for æstetik og pædagogik, 1(1).
Jørgensen, H. H., & Nielsen, M. P. (2023). Fortællekraft og legekraft: – Materialer, aktørskab og lytning i LegeKunst-forløb. BUKS – Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur, 39(67), 55-69. https://doi.org/10.7146/buks.v39i67.137350
Jørgensen, H. H. (2019). Krig, død og ødelæggelse i børns leg – den slags leg, som bekymrer voksne. BUKS – Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur, 36(63), 1-20. https://tidsskrift.dk/buks/article/view/115983
Kao, S., & O’Neill, C. (1998). Words into worlds: Learning a second language through process drama. Ablex Publishing Cooperation.
Kampmann, J. (2019). Det observationsbaserede interview. I J. Kampmann, K. Rasmussen & A. Warming (red.), Interview med børn (s. 95-108). Hans Reitzels Forlag
Kampmann, J., Rasmussen, K., & Warming, H. (2019). Interview med børn (1. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Knudsen, K. N., & Krøgholt, I. (2019). Revitalizing drama in education through fictionalization: A performative approach. I A-L. Østern & K.N. Knudsen (red.). Performative Approaches in Arts Education: artfull teaching, learning and research (1st ed., s. 38–55). Routledge.https://doi.org/10.4324/9780429444159-4
Knudsen, K. N., & Østern, A.-L. (2019). Research through the gaze of the dramaturge: Narratives from inside the artists’ studio. I A-L. Østern & K.N. Knudsen (red.). Performative Approaches in Arts Education (1st ed., s. 56–68). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780429444159-5
Knudsen, K. N. (2018a). Dramafagets rolle i en digital læringskultur. DRAMA, 55(2-3), 24-33.http://dx.doi.org/10.18261/issn.2535-4310-2018-02-03-08
Knudsen, K. N. (2018b). Forskeren som dramaturg – dramaturgi som refleksiv metodologi. Journal for Research in Arts and Sports Education, 2(1), 39-52. https://doi.org/10.23865/jased.v2.1032
Knudsen. K. N. (2017). #iLive: konturer af en performativ dramadidaktik [ph.d.-afhandling, NTNU: Trondheim].
Kofoed, J., & Staunæs, D. (2015). Hesitancy as ethics. Reconceptualizing Educational Research Methodology, 6(1). 24-39.
Kofoed, J. (2004). Elevpli: Inklusion-eksklusionsprocesser blandt børn i skolen. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Kristiansen, S., & Krogstrup, H. K. (1999). Deltagende observation. Introduktion til en samfundsvidenskabelig metode. Hans Reitzels Forlag.
Krogh, E., Elf, N., Høegh, T., & Rørbech, H. (2017). Fagdidaktik i dansk. Frydenlund.
Krøgholt, I. (2021). Faciliteringens dramaturgi i affektive rum. Journal for Research in Arts and Sports Education, 5(2), 73–87. https://doi.org/10.23865/jased.v5.3176
Krøgholt, I. (2018). Skolen i lære på teatret: Mod krop og drama i danskfaget. AU: Slutrapport. Lokaliseret 10/12-2024 på Microsoft Word - Teater i skolen fredag 4. maj.docx
Kuby, C. R. (2017). Why a paradigm shift of “more than human ontologies” is needed: putting to work poststructural and posthuman theories in writers’ studio. International Journal of Qualitative Studies in Education, 30(9), 877–896. https://doi.org/10.1080/09518398.2017.1336803
Kuntz, A. M., & Presnall, M. M. (2012). Wandering the tactical: From interview to intraview. Qualitative Inquiry, 18(9), 732–744.
Kusk, H. (2023). Legende relationer mellem kunst, pædagogik og æstetiske processer i dagtilbud [ph.d.-afhandling, DPU, Aarhus Universitet].
Kusk, H. (2022a). Kunstpædagogik med måske-universer. BUKS – Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur, 38(66), 17-38. https://doi.org/10.7146/buks.v38i66.133770
Kusk, H. (2022b). En vårfluelarve skaber med det, der er omkring den: en økocentrisk tilgang til æstetiske processer i børnehaver og vuggestuer. Drama, 2, 6-15. https://doi.org/10.18261/drama.59.2.3
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2016). Interview: det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Langer, J. A. (2011). Envisioning literature: literary understanding and literature instruction. Teachers College Press.
Lather, P. (2007). Getting Lost: Feminist Efforts Toward a Double(d) Science. State University of New York Press. ProQuest Ebook Central. http://ebookcentral.proquest.com/lib/asb/detail.action?docID=3407493.
Laursen, H. P., Baun, L., & Østergaard, W. (2020). Bubbles of becomings: from located investment to placemaking practices of engagement in the language classroom. Language and Education, 34(6), 566–582. https://doi.org/10.1080/09500782.2020.1775247
Leander, K. M., & Boldt, G. (2018). Design, Desire, and Difference. Theory into Practice, 57(1), 29-37. https://doi.org/10.1080/00405841.2017.1390331
Leavy, P. (2023). Research design: quantitative, qualitative, mixed methods, arts-based, and community-based participatory research approaches (2. udg.). The Guilford Press.
Leavy, P. (2020). Method meets art: Arts-based research practice. (3. udg.). Guilford Press.
Leavy, P. (2019). Handbook of arts-based research. The Guilford Press.
Lenz Taguchi, H. (2012). Pedagogisk dokumentation som aktiv agent. Malmö: Gleerups Utbildning AB.
Lenz Taguchi, H. (2010). Going Beyond the Theory/Practice Divide in Early Childhood Education. Introducing an Intra-Active Pedagogy. Oxford: Routledge.
Lilhav, P. (2012). Nietzsche og Zarathustra: Nietzsche 1882-1885 – med “Lou-affæren” og “Således talte Zarathustra”. Internetakademiet.
Lindqvist, G. (1995). The aesthetics of play: a didactic study of play and culture in preschools. Uppsala studies in education.
Lyngstad, M. B., Baraldsnes, D., & Gjærum, R. G. (2022). Process drama in anti-bullying intervention: a study of adolescents’ attitudes and initiatives. Research in Drama Education: The Journal of Applied Theatre and Performance, 27(4), 524-538. 10.1080/13569783.2021.2011715
Lyngstad, M. B., & Solbue, V. (2021). Muntlig fortelling som inkluderingsverktøy for livsmestring. I H.E. Tjomsland, N. G. Viik & G. K. Resaland (red.), Folkehelse og livsmestring i fag, på tvers av fag og som en helhetlig tilnærming (s. 163-182). Fagbokforlaget.
Lyngstad. M. B. (2017). Casestudie af fortellerverksted med innvandrerkvinner. I K. M. Heggstad, B. Rasmussen & R. G. Gjærum (red.), Drama, teater og demokrati: I kultur og samfunn (s. 97-116). Fakboksforlaget.
MacLure, M. (2013a). The wonder of data. Cultural Studies <=> Critical Methodologies, 13(4), 228-232.
MacLure, M. (2013b). Researching without representation? Language and materiality in post-qualitative methodology. International Journal of Qualitative Studies in Education, 26(6), 658–667. https://doi.org/10.1080/09518398.2013.788755
Massumi, B. (2002). Parables for the Virtual. Movement. Affect. Sensation. Duke University Press.
Mazzei, L. A., Graham, M. C., & Smithers, L. E. (2020). Enactments of a Minor Inquiry. Qualitative Inquiry, 26(3–4), 306–316. https://doi.org/10.1177/1077800418809743
Mazzei, L. A. (2017). Following the Contour of Concepts Toward a Minor Inquiry. Qualitative Inquiry, 23(9), 675–685. https://doi.org/10.1177/1077800417725356
McDermott, M. (2020). On what autoethnography did in a study on student voice pedagogies: A mapping of returns. The Qualitative Report, 25(2), 347-358.
McNiff, S. (2019). Philosophical and practical foundations of artistic inquiry: Creating paradigms, methods and presentations based in art. I P. Leavy. (red.), Handbook of Arts-Based Research (s. 22-36). Guilford Publications.
Meyer, B., & Rørbech, H. (2008). Litteraturlæsning i det senmoderne. I J. Bundsgaard (red.), Positioner i danskfagets didaktik (s. 89-108). Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet.
Morton, T. (2018). Being ecological. Pelican Books.
Mouritsen, F. (2000). Børns grafiske udtryksformer. I A. Mørch-Hansen (red.), Billedbøger & børns billeder (s. 177-200). Høst.
Mouritsen, F. (1996). Legekultur: essays om børnekultur, leg og fortælling. Odense Universitetsforlag.
Nielsen, F. V. (2006). Almen musikdidaktik (2. udg.). Akademisk.
Nielsen, E. A., & Skriver, S. (2005). Dansk litterær analyse: grundbog med antologi. (3. udg.). DR.
Haynes, J., & Murris, K. (red.). (2018). Literacies, literature and learning: reading classrooms differently. Routledge, an imprint of Taylor and Francis.
Murris, K. (2016). The Posthuman Child: Educational transformation through philosophy with picturebooks (1st ed.). Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315718002
Niccolini, A. D., & Pindyck, M. (2015). Classroom acts: New materialisms and haptic encounters in an urban classroom. Reconceptualizing Educational Research Methodology, 6(2). https://doi.org/10.7577/rerm.1558
Nikolajeva, M., & Scott, C. (2000). Fra symmetri til kontrapunkt-billedbogen som kunstnerisk form. I A. Mørch-Hansen (red.), Billedbøger & børns billeder (s. 136-162). Høst.
Nordbø, A. L. (2017). Sceniske lekerom med små barn. Sanselig språk, affekt og ideen om å bli demokratisk. I A. B. Sæbø, S. A. Eriksson & T. H. Allern (red.), Drama, teater og demokrati (vol. 1., s.109-124). Oslo: Fakboksforlaget.
Nussbaum, M. C. (2003). Cultivating humanity: a classical defense of reform in liberal education (7. udg.). Harvard University Press.
Oksbjerg, M. (2021). Undervisning med litteraturlæremidler på mellemtrinnet [ph.d.-afhandling,Aarhus Universitet/DPU]. https://doi.org/10.7146/aul.418
Ommundsen, Å. M. (2016). Billedbøger mellem læsere. Kontroversielle billedbøger i Norge og Danmark. Passage – Tidsskrift for litteratur og kritik, 31(75). https://doi.org/10.7146/pas.v31i75.24164
O’Neill, C. (1995). Drama worlds: A framework for Process Drama. Heinemann.
O’Neill, C., & Lambert, A. (1982). Drama structures: A practical handbook for teachers. Hutchinson.
Ouma, C. (2018). The text in the classroom: decolonial reading practices. I K. Murris & J. Haynes (red.), Literacies, Literature and Learning: Reading Classrooms Differently (1st ed.). Routledge. https://doi-org.ez.statsbiblioteket.dk/10.4324/9780203732090
Pelias, R. J. (2007). Performative Inquiry: Embodiment and its Challenges. I J. G. Knowles & A. L. Cole (red.), Handbook of the Arts in Qualitative Research: Perspectives, Methodologies, Examples, and Issues (s. 185–193). New York: Sage Publications.
Pennycook, A. (2010). Language as a Local Practice (1st ed.). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203846223
Pettengill, R., Abt-Perkins, D., Buckley, S., & Babcock, K. (2010). Teaching Difficult Dramatic Texts: A Collaborative Inquiry Using Dramaturgy. English Journal, 99(3), 64–69.
Plauborg, H. (2018). Towards an agential realist concept of learning. Subjectivity, 11(4), 322–338.
Prosser, J., & Burke, C. (2007). Image-based Educational Research: Childlike Perspectives. I J. G. Knowles & A. L. Cole (red.), Handbook of the Arts in Qualitative Research: Perspectives, Methodologies, Examples, and Issues (s. 407–419). New York: Sage Publications.
Rasmussen, M. D. (2019). At se med andres øjne: Et studie af kollektive fortolkningsprocesser i grundskolens litteraturundervisning [ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet].
Reeves, T. (2006). Design research from a technology perspective. I J. V. D. Akker, K. Gravemeijer, S. McKenney & N. Nieveen (Eds.), Educational design research (s. 52–66). New York: Routledge.
Rhedin, U. (2000). På rejse I barndommen. I A. Mørch-Hansen (red.), Billedbøger & børns billeder (s.87-112). Høst.
Rhedin, U. (1992). Bilderboken. På väg mot en teori [ph.d.-afhandling Göteborg universitet]. Alfabeta.
Ricoeur, P. (1984). Time and Narrative (vol. 1). Chicago: Chicago University Press.
Rosenblatt, L. M. (2005). From "viewpoints: Transaction versus interaction". Voices from the Middle, 12(3), 56-58.
Rosenblatt, L. M. (1938/1995). Literature as exploration (5. ed.). Modern Language Association of America.
Rørbech, H., & Skyggebjerg, A. K. (2020). Concepts of literature in Danish L1-textbooks and their framing of students’ reading. L1-Educational Studies in Language and Literature, 20(2), 1–23. https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2020.20.02.06
Rørbech, H. (2013). Mellem tekster: en undersøgelse af litteratur, kultur og identitet i danskfaget[ph.d.-afhandling, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet].
Seidel, T., & Stürmer, K. (2014). Modeling and Measuring the Structure of Professional Vision in Preservice Teachers. American Educational Research Journal, 51(4), 739-771. https://doi.org/10.3102/0002831214531321
Skaftun, A. (2009). Litteraturens nytteverdi. Fagbokforlaget.
Skiveren, T. (2016). Affekt og racialisering i ny dansk (minoritets)litteratur. Om hjemløse kroppe i den store (h)vide verden. Passage – Tidsskrift for litteratur og kritik, 31(76). https://doi.org/10.7146/pas.v31i76.25230
Slade, P. (1974). Børnedrama (2. udg.). Gyldendal.
Spolin, V. (2020). Improvisation for the Theater. Barakaldo Books.
Staunæs, D., & Pors, J. G. (2020). Strejfet af en tåre: at læse affekt gennem friktionelle begreber. I E. Husted & J. G. Pors (red.), Eklektiske analysestrategier (s. 39-61). Samfundslitteratur.
St. Pierre, E. A. (2021). The Lure of the New and the Hold of the Dogmatic. Qualitative Inquiry, 27(5), 480–490. https://doi.org/10.1177/1077800420939133
St. Pierre, E. A. (2017). Haecceity: Laying Out a Plane for Post Qualitative Inquiry. Qualitative Inquiry, 23(9), 686–698. https://doi.org/10.1177/1077800417727764
St. Pierre, E. A. (2011). Post qualitative research: The critique and the coming after. I N. Denzin & Y. Lincoln (Eds.), The SAGE handbook of qualitative research (4th ed., pp. 611–625). Sage.
Szatek, E. (2024). Att tänka med plats och rum i tillämpad teater. DRAMA, 61(1), 6–9. https://doi.org/10.18261/drama.61.1.3
Szatkowski, J. (1985). Når kunst kan bruges-om dramapædagogik og æstetik, I J. Szatkowski & C. B.M. Jensen (red.), Dramapædagogik i nordisk perspektiv – artikelsamling 2 (s. 136-182).Teaterforlaget Drama.
Sæbø, A. B. (2016). Drama som læringsform. Oslo: Universitetsforlaget.
Sæbø, A. B (2009). Drama og elevaktiv læring – En studie av hvordan drama svarer på undervisningsog læringsprosessens didaktiske utfordringer [ph.d.-afhandling, NTNU].
Sæbø, A. B. (2003). Drama i Barnehagen. Oslo: Universitetsforlaget.
Sæbø, A. B (1998). Drama – et Kunstfag. Tano-Aschehoug.
Sæbø, A. B. (upubl.). Voksenrollen i dramatisk lek og drama.
Sørensen, P. W. (2022). At blive til med teater. Drama, 2, 62–69. https://doi.org/10.18261/drama.59.2.11
Sørensen, P. W. (2021). At lytte til børn: børns publikumstilblivelser i skole, når teatret kommer forbi [ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet].
Sørensen, M. C., & Thorsen, T. (2022). Drama, leg og dannelse. I L. G. Hammershøj (red.), Legekunst: leg, dannelse, kunst og kultur i dagtilbud (1 udg., bind 1, s. 145 -162). Samfundslitteratur.
Sørensen, M. C. (2015). Drama, æstetisk læring og udvikling af dramatisk legekompetence i børnehaven [ph.d.-afhandling, AU/DPU].
Tengberg, M. (2008). Litteratursamtal i grundskolan. Didaktikens forum, 5(3), 48-58.
Thestrup, K. (1999). Med medierne som råstof: Hvordan kan dramapædagogikken bruge populærkulturen. I M. T. Haugsted, I. Hamre & M. Andersen (red.), Anslag: Teater- og dramafagets didaktik og metode (s. 177-198). DLH.
Thorkildsen, K. (2023). Den ville babyreisen. I K. Bakke, C. Jenssen & A. B. Sæbø (red.), Kunst, kultur og kreativitet: kunstfaglig arbeid i barnehagen (3. utg., s.133-164). Fagbokforlaget.
Thorkildsen, K. (2013). Verden snudd på hodet! Surrealisme som didaktisk prosjekt – Et bidrag til lek og teaterkompetanse. I K. M. Heggstad, S. A. Ericsson & B. Rasmussen (red.), Teater som danning. (s.83-97). Fagbokforlaget.
Toft, H. (2021a). Connected play as intra-action: Doing CupSong with YouTube. In M. Alasuutari, M. Mustola & N. Rutanen (Eds.), Exploring Materiality in Childhood (pp. 55–72). Routledge. https://doi.org/10.4324/9781003024705-4
Toft, H. (2021b). Leg som rytmisk assemblage. I H. Toft & K. E. Knudsen (red.), Leg & litteratur (s. 89-128). Syddansk Universitetsforlag.
Toft, H., & Knudsen, K. E. (2021). Æstetisk filosofi: Fra Baumgarten og Kant til Nietzche, Ranciere og Agamben. I H. Toft & K. E. Knudsen (red.), Leg & litteratur (s. 31-58). Syddansk Universitetsforlag.
Toft, H. (2018). Leg som ustyrlig deltagelseskultur – eller fortællingen om det demokratiske æsel. BUKS – Tidsskrift for børne- og ungdomskultur, 35(62), 25-46. https://doi.org/10.7146/buks.v35i62.107341
Toft, H. (2014). Lege-rum og fortælle-tid: kulturformidling i institutionelle rammer. Børne- og Ungdomskultursammenslutningen.
Torres-Begines, C., Castro-León, E., & Guzmán-Simón, F. (2024). ‘This is not a weapon’: Rethinking children’s worlding practices with Karin Murris. Contemporary Issues in Early Childhood, 0(0). https://doi.org/10.1177/14639491231225230
UFM (Ministry of Higher Education and Science) (2014). Danish Code of Conduct for Research Integrity. Lokaliseret 3/9-2024 på: https://bitfinder.kb.dk/kuana-dab/4b5041b7-f98b-4f47-a6b7-dbd4c27d1f66
UVM (Børne- og Undervisningsministeriet) (2024). Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. LBK nr. 90 af 29/01/. Lokaliseret 26/4-2024 på: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/90
UVM (Børne- og Undervisningsministeriet) (2019). Dansk Fælles Mål. EMU Danmarks læringsportal.Lokaliseret 10/2-2024 på: https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_F%C3%A6llesM%C3%A5l_Dansk.pdf
von Bonsdorff, P. (2017). Transformations of the everyday: The social aesthetics of childhood. I S. Schinkel & I. Herrmann (red.), Ästhetiken in Kindheit und Jugend: Sozialisation im Spannungsfeld von Kreativität, Konsum und Distinktion (s. 319-334). Transcript Verlag. Edition Kulturwissenschaft.https://doi.org/10.14361/9783839434833-018
Vosmar, J. (1969). Værkets verden, værkets holdning. Kritik, 12, 76-107.
Wells, T., & Sandretto, S. (2017) “I’m on a journey I never thought I’d be on”: using process drama pedagogy for the literacy programme. Pedagogies: An International Journal, 12(2), 180-195. https://doi.org/10.1080/1554480X.2016.1245147
Weltsek, G. (2005). Using Process Drama to Deconstruct “A Midsummer Night’s Dream.” English Journal, 95(1), 75–81. https://doi.org/10.2307/30047402
Wetherell, M. (2015). Trends in the Turn to Affect: A Social Psychological Critique. Body & Society, 21(2), 139–166. https://doi.org/10.1177/1357034X14539020
Østern, T. P., Jusslin, S., Knudsen, K. N, Maapalo, P., & Bjørkøy, I. (2021). A performative paradigm for post-qualitative inquiry. Qualitative Research: QR, 23(2), 272–289. https://doi.org/10.1177/14687941211027444
Åkerholm, K., & Höglund, H. (2024). Cultivating Response-Ability in Secondary Literary Education: Staying with the Trouble with/in Lisen Adbåge’s Picturebook Furan. Child Lit Educ. https://doi.org/10.1007/s10583-024-09588-6
Åkerholm, K., & Höglund, H. (2022). Möte med det obestämbara: ungdomars tolkningsförhandlingar med bilderboken Hemma hos Harald Henriksson. Acta Didactica Norden, 16(3), 1-19. https://doi.org/10.5617/adno.8720
