Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner: ‐ En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner

Authors

Grethe Kragh‐Müller
Charlotte Ringsmose

Synopsis

Daginstitutionsområdet i Danmark har i de senere år været underlagt en række forandringer. Særligt omkring de store byer, har der været en udvikling i retning af at bygge store daginstitutioner og lukke eller sammenlæggede små. Argumenterne har bl.a. været, at det giver besparelser at bygge stort, at store institutioner kan give en mere professionel ledelse, flere timer til børnene, et mere bredt fagligt miljø og færre timer til dokumentation. Omvendt har forældre og pædagoger udtrykt bekymring, særligt med hensyn til børnenes trivsel og udvikling i så store enheder. Bekymringen handler bl.a. om, at det enkelte barn forsvinder i mængden af børn og får mindre voksenkontakt, omsorg og nærhed.

Udgangspunktet for foreliggende rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner er at undersøge, om de antagelser om fordele/ulemper ved store/små daginstitutioner, der har været fremme i debatten, viser sig at holde stik i en nærmere undersøgelse eller om det forholder sig på andre måder.

Rapporten undersøger

- Hvad institutionens størrelse betyder for den pædagogiske kvalitet og dermed for børnenes trivsel, læring og udvikling.

- Hvad institutionens størrelse betyder for den pædagogiske ledelse og organisering af arbejdet.

- Hvad institutionens størrelse betyder for pædagogernes faglighed, arbejdsvilkår og kompetencer

- Hvorledes man i praksis kan løse de udfordringer, der ligger i arbejdet i henholdsvis store og små institutioner.

- Hvordan trivsel og det gode børneliv ser ud med børnenes øjne, og i hvilken udstrækning det er muligt for deres ønsker at blive realiseret i den konkrete dagligdag i store og små daginstitutioner.

Downloads

Published

September 30, 2015

Series

Details about this monograph

ISBN-13 (15)

978‐87‐7684‐778‐4