Ældre Kunst og Nye Brugere: Nye metoder til formidling af Skovgaard Museets samling

Ph.d.-afhandlingen undersøger, hvorvidt nye narrative og sensoriske formidlingsgreb kan motivere lokalbefolkningen i Viborg til at bruge Skovgaard Museet og dets samling. Forskningsspørgsmålet afspejler en museologisk problemstilling angående, hvordan Skovgaard Museet, som et kunstmuseum, kan blive mere inkluderende i sine formidlingsstrategier.
Skovgaard Museets ledelse har et ønske om at henvende sig til flere lokale borgere, end det er tilfældet i 2016 ved ph.d.-projektets begyndelse, hvor lokalbefolkningen er lavt repræsenteret i museets brugerlandskab. Museet ønsker at få bedre forbindelse til lokalbefolkningen og søger derfor nye metoder til at formidle sin faste samling på måder, som opleves interessante og vedkommende for lokale borgere. Afhandlingen udforsker problemfeltet ved at undersøge og eksperimentere med formidlingsmetoder på Skovgaard Museet i Viborg.

Forskningsspørgsmålet tager afsæt i tværfaglige teoretiske antagelser om, at de narrative og sensoriske aspekter af museumsformidlingen har betydning for et museums tilgængelighed og vedkommenhed. Afhandlingen bidrager med ny viden om, hvordan ændringer i disse aspekter af formidlingen kan gøre Skovgaard-samlingen og Skovgaard Museet vedkommende for nye lokale brugere. Afhandlingens undersøgelser er foretaget på Skovgaard Museet i Viborg med fokus på lokalbefolkningens oplevelser af en række formidlingsaktiviteter og -metoder på museet. Undersøgelserne er udført med en kvalitativ tilgang, inspireret af etnografi og designtænkning, som i fællesskab bidrager til at skabe indsigt i målgruppen og i museets hidtidige formidlingsmetoder og til at udvikle og afprøve nye formidlingsaktiviteter og -metoder.

Afhandlingen er struktureret i tre hoveddele, som afspejler et kronologisk projekt- og udviklingsforløb:

DEL I består i forundersøgelser af museets hidtidige formidlingsmetoder og brugerlandskab samt af den specifikke målgruppe, defineret som lokale voksne, som sjældent eller aldrig bruger museet. Undersøgelsesmetoderne består i dokumentanalyse, analyser af samlingsudstillingens sproglige og sensoriske kommunikationsmetoder samt indledende og dybtgående interviews med målgruppen om dens fritidsprioriteringer, dens forhold til kunstmuser og om dens oplevelser af Skovgaard Museets hidtidige formidlingsmetoder.
DEL II består i designudvikling og afvikling af prototyper på formidlingsaktiviteter. Her anvendes kvalitativ viden om målgruppen som designkriterier i udviklingen af tre prototyper, henholdsvis et lydforløb og to arrangementer, som efterfølgende afprøves og testes af målgruppen. Videooptagelser og interviews anvendes i denne forbindelse til at dokumentere og undersøge målgruppens oplevelser.
DEL III består i analyser af målgruppens oplevelser med de nye formidlingsaktiviteter. En induktiv tilgang anvendes til organisering, kodning og analyse af interviewmateriale, som foretages i det digitale kodningssystem NVivo. Analyserne af målgruppens handlinger og betydningsdannelse giver indblik i, hvordan narrative, sensoriske og sociale dimensioner af oplevelserne har betydning for målgruppens interesse og motivation. Desuden giver de indblik i, hvordan forskellige fortolknings- og formidlingsstrategier har betydning for samlingens tilgængelighed og vedkommenhed for nye lokale brugere.

Afhandlingens analyser underbygger, at de narrative og sensoriske aspekter af museumsformidlingen har betydning for nye lokale brugeres interesse for samlingen og museet og nuancerer tilmed hvordan. Ved at skabe fortællinger, som belyser kunstens sociale og samfundsmæssige kontekst, kan museet skabe forståelsesrammer, som opleves interessante og vedkommende af nye lokale brugere. Analyserne afdækker i den forbindelse, at forhåndsviden og forudgående interesser er afgørende for målgruppens motivation for at deltage i en aktivitet og for dens måder at forbinde sig til og finde interesse for vidensindhold i aktiviteterne på. Særligt når der indgår genkendelige elementer i formidlingens vidensindhold, synes målgruppen at forbinde sig til emner og genstande på måder, som opleves værdifulde og berigende. Også de personlige fortællinger fra Skovgaard-familiens hverdagsliv og tanke- og følelsesliv åbner for nye måder at knytte sig til samlingen på. Analyserne understøtter, at museet kan muliggøre en medmenneskelig indlevelse i Skovgaard-kunstnernes liv og samtid via mundtlige jegfortællinger, baseret på museets brevarkiv. Her bidrager særligt lyden af stemmerne i jegfortællingen og af et gammelt dansk sprog til en oplevelse af nærvær og indsigt i levet liv. Afhandlingen belyser desuden, at sensorisk interaktion er særligt motiverende, når den har en eksplicit social dimension. Analyserne viser, at målgruppens berørings- og smagsaktiviteter kan bidrage til at muliggøre sociale relationer og til at skabe en uformel og afslappet stemning på museet. Netop muligheden for fælles oplevelser har markant betydning for målgruppens motivation for at deltage i aktiviteter på museet. I dets fremtidige formidlingsbestræbelser anbefales det derfor museet at anvende sensoriske og sociale aktiviteter som en central del af dets formidlingsstrategi. Samlet set skaber afhandlingen viden om, hvilke ændringer i formidlingsmetoderne Skovgaard Museet med fordel kan satse på, hvis det vil henvende sig til nye lokale brugere. Afhandlingen bidrager samtidig til den museologiske forskning i udvikling af museumsformidling ved at afdække, at årsager til fravalg af kunstmuseer kan findes i museernes fortolknings- og formidlingsvalg såvel som i ikke-brugeres sociale og kulturelle baggrunde. Afhandlingen peger derfor på, at kunstmuseer har muligheder for at ændre deres brugerlandskaber og for at inkludere flere forskellige dele af befolkningen i brugen af samlingen og museerne.