Beskyttet eller inkluderet - en falsk modsætning: En undersøgelse af specialklasserækken på en folkeskole

Rapporten peger på, at flere elever, som inden for de senere år er placeret i skolens specialklasser er i omfattende vanskeligheder (ADHD, Autisme, omsorgssvigt osv.), men det specialpædagogiske tilbud har ikke udviklet sig som en konsekvens af en ændret elevsammensætning. Der synes at være et behov for en gentænkning af det specialpædagogiske tilbud i retning af en integration af undervisning, specialpædagogik og behandling.

Rapporten problematiserer endvidere at PPR’ s funktion og rolle befinder sig i et spændingsfelt mellem ’den traditionelle opgave for PPR’ og en mere konsultativ rolle og funktion. I relation til behovet for at det specialpædagogiske arbejde tilføres viden fra andre fagligheder end en lærerfaglighed, foreslås det, at

PPR’s indgår mere konsultativt i forhold til at fremme en udvikling og kvalificering af den enkelte læreres praksis og de enkelte lærerteams arbejde og samarbejde.

En sidste konklusion i undersøgelsen er en problematisering af en utilsigtet konsekvens af den nuværende organisationsform. Sammensætningen af elever eller blot det at placere elever, der alle er i vanskeligheder, har den negative konsekvens, at et frugtbart socialt fællesskab i klassen ikke understøttes af elever med ressourcer. Og også, at der faktisk ikke er den ro, som eleverne menes at have brug for og som er argumentet for at organisere i specialklasser. Lærere peger på, at det kan være et argument for at arbejde med at skabe adgang til ’normale’ fællesskaber. Der indkredses – også via skolebesøg fra andre skoler – en måde at tænke inklusion på, som dels indtænker elevernes særlige behov og dels tilgodeser elevernes ret til at deltage i almindelige fællesskaber.