Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto‐lignende boligområder
Synopsis
Denne rapport formidler resultaterne af et forskningsprojekt, der har haft fokus på daginstitutionens arbejde og betydning, når daginstitutionen fysisk er beliggende i et såkaldt ghetto‐lignende boligområde placeret midt i København. Forskningsprojektet har forløbet i perioden september 2011‐september 2012, og i denne periode har pædagoger, ledelse og forældre fra daginstitutionen på forskellig vis deltaget og bidraget til forskningsprojektets forløb.