At reika i den færøske daginstitution: En de-kolonial undersøgelse af trivsel i daginstitutionspolitik og praksis i rigsfællesskabet
Nøgleord:
Daginstitution, Færøske daginstitutioner, danske daginstitutioner, rigsfællesskab, de-kolonial, dekolonial, postkolonial, uddannelsespolitik, pædagogik, hybrid, kulturstudier, policy, ny-materialisme, nymaterialisme, agential realisme, paranoide læsninger, reparative læsninger, tidslighed, temporalitet, tid, natur, historisk analyse, geopolitik, reformpædagogik, indegenous, indigenous knowledge, selvforvaltning, affirmativ kritik, epistemisk ulydighed omsorg, demokratiske erfaringer, profession, transnational, trivselSynopsis
I denne afhandling undersøges fænomenet trivsel i en færøsk daginstitution ved hjælp af en de-kolonial (Mignolo, 2002, 2009, 2020; Mignolo & Walsh, 2018) analysestrategi og en nymaterialistisk (Barad, 2007; Braidotti & Hlavajova, 2018; Juelskjær, 2019; MacLure, 2015; Sedgwick, 2020) forskningstilgang, der frembringer en situeret (Haraway, 2018) og lokalforankret daginstitutionsgøren. En daginstitutionsgøren der i afhandlingen bindes til trivsel, til det at gøre det gode liv. Og en daginstitutionsgøren afhandlingen, igennem en fissurpraksis (Mignolo & Walsh, 2018; C. Walsh, 2018), transformerer til potentialer for pædagogisk faglighed i rigsfællesskabet ved at give den et sprog: jeg skaber billeder af en pædagogisk faglighed, der hviler på en anden gøren og tænkning af trivsel og det gode liv, end aktuelle tendenser i uddannelsespolitikken lægger op til. Herigennem åbnes der op, på den ene side, for forandringspotentialer af kvalitet og pædagogisk faglighed i daginstitutionen. På den anden, for en styrkelse af lokalforankret viden om kvalitet og pædagogisk faglighed. Afhandlingen transformerer således trivsel til en politisk kategori man kan forhandle om, og udfordrer herigennem forestillinger om barndom som et universelgældende fænomen, og udfordrer i forlængelse heraf, universaliserende forskrifter for kvalitet, trivsel og det gode liv i daginstitutionen. Afhandlingen udfordrer blandt andet forestillinger om trivsel som et kropsafgrænset egenskab pædagoger observerer i barnet; kvalitet som udslag af sikker viden, struktur, forudsigelighed, kontrol; trivsel som interventioner der sikrer et fremtidigt brud på social ulighed; omsorg som en ressource og som noget pædagoger giver børn, men selv er udgrænset fra. Afhandlingen åbner herigennem for trivsel som et distribueret og situeret fænomen, der bor såvel indenfor som udenfor kroppen, som er indlejret i en kultur-natur, og som tilkommer både pædagoger og børn. Og i forlængelse heraf åbner afhandling op for omsorg som en organiseringsform for det gode liv, der overskrider økonomisk og videnskabeligt sprog.
Undersøgelsen er konstrueret ved at sammenholde det mulighedsrum uddannelsespolitik udsteder for trivsel, med trivsel konstrueret på baggrund af (post)kvalitative forskningstilgange (Mazzei, 2021; Murris, 2021b; C. A. Taylor, 2017) og en multisitueret etnografi (Marcus, 1995) – disse betegnes for den uddannelsespolitiserende trivsel henholdsvis den de-koloniserende trivsel. Undersøgelsen søger igennem denne sondring at give plads til særlige, specifikke og lokalforankrede kvaliteter, der er i fare for at blive usynliggjorte og udgrænsede af uddannelses(geo)politiske diskurser. Den uddannelsespolitiserende trivsel konstrueres igennem paranoide læsninger (Sedgwick, 2020) af en gensidigt konstituerende sammenhængskraft af forskning og policy, en sammenhængskraft der aktiveres og produceres af strong theory (Sedgwick, 2020). Det vil sige af stærke diskurser der giver uddannelsespolitik og trivsel retning, og som producerer barn, pædagog og daginstitution. Jeg identificerer disse diskurser som brud på social arv på den ene side, og evidensdiskurser på den anden.
Den de-koloniserende trivsel er konstrueret ved hjælp af materielt-diskursive analyser af sammenfiltringer, der frembringer trivsel i en færøsk daginstitution. Det vil sige ved at undersøge hvilke forhold der bidrager til en færøsk daginstitutions tilblivelser – afhandlingen bidrager således med en historisering af en færøsk daginstitution. Denne historie forstås som sammensat og som resultat af kontinuerte møder, som tilblivelsesprocesser, der aldrig hører op. En sammensathed, jeg sedimenterer som hybrider (Bhabha, 2004) – verden og trivsel i en færøsk daginstitution som uendelig sammensatte og altid i bevægelse. I hybriderne mødes kultur, med natur, med rigsfællesskab, med reformpædagogik og progressivisme, med bygden, og med Færøsk nationsopbygning. Disse møder frembringer særlige materielle, diskursive og tidslige re-konfigurationer, og igennem disse sammen-filtringer emergerer begreber, vi kan tænke med lokalt – at reika og ikke-viden som nogle af dem. Begreber, der i sig bærer potentialer for trivsel og det gode liv, der meget vel kunne virke ud over Færøernes grænser.
Referencer
Adams, T., & Herrmann, A. (2023). Good Autoethnography. Journal of Autoethnography, Volume 4, Issue 1, 1-9.
Ahmed, S. (2010). The promise of happiness. Durham [NC: Duke University Press.
Ahrenkiel, A. (2012). Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed (1. udgave. ed.). Frederiksberg: Frydenlund.
Ahrenkiel, A. (2018). Daginstitutionen til hverdag : den upåagtede faglighed (1. udgave. ed.). Frederiksberg: Frydenlund.
Ahrenkiel, A., Schmidt, C., Nielsen, B. S., Sommer, F., & Warring, N. (2013). Unnoticed Professional Competence in Day Care Work.
Andreotti, V. (2011). Actionable postcolonial theory in education: 1. publ. New York: Palgrave Macmillan.
Arge, U. (2022). Pedagogar í Føryum. Føroya Prent: Føroya Pedagogfelag.
Bacchi, C. (2009). Analysing policy : what's the problem represented to be? Frenchs Forest, NSW: Pearson Australia.
Barad, K. (2007). Meeting the universe halfway : quantum physics and the entanglement of matter and meaning. Durham: Duke University Press.
Barad, K. (2014). Diffracting Diffraction: Cutting Together-Apart. Parallax (Leeds, England), 20(3), 168-187. doi:10.1080/13534645.2014.927623
Bauman, Z. (1976). Towards a critical sociology : an essay on common-sense and emancipation. London: Routledge & Kegan Paul.
Bauman, Z., & May, T. (2021). At tænke sociologisk (2. udgave (uændret optryk). ed.). Kbh: Hans Reitzel.
Benjamin, R. (2019). Race after technology : abolitionist tools for the new Jim code. Medford, MA: Polity.
Bergholdt Hansen, D., Ottsen, C., & Heckman, J. J. (Eds.). (2019). Tidlig indsats i dagtilbud : perspektiver på Heckman-kurven (1. udgave ed.). Frederikshavn: Dafolo.
Bergstedt, B. (2021). The Ontology of Becoming: To Research and Become with the World. Education sciences, 11(9), 491. doi:10.3390/educsci11090491
Bhabha, H. K. (2004). The location of culture. London: Routledge.
Biesta, G. (2007). Don't count me in» - Democracy, education and the question of inclusion. Nordic Studies in Education, 27(1), 18-31. doi:10.18261/ISSN1891-5949-2007-01-02
Biesta, G. (2009). Sporadic Democracy: Education, Democracy, and the Question of Inclusion. In (pp. 101-112). Dordrecht: Springer Netherlands.
Binderup, S., Horn, O., nattestad, F., & Næs, J. (1979). Analyse af færøske børnehaveforhold. Montessori Seminariet.
Bissenbakker Frederiksen, M., & Nebeling Petersen, M. (2012). I affekt : skam, frygt og jubel som analysestrategi: Center for Kønsforskning, Københavns Universitet.
Bjerg, O., & Villadsen, K. (2008). Sociologiske metoder : fra teori til analyse i kvantitative og kvalitative studier (2. opl. ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Blöchliger, O. R., & Bauer, G. F. (2018). Correlates of burnout symptoms among child care teachers. A multilevel modeling approach. European early childhood education research journal, 26(1), 7-25. doi:10.1080/1350293X.2018.1412012
Braidotti, R., & Hlavajova, M. (2018). Posthuman Glossary (1 ed.). London: Bloomsbury Publishing Plc.
Brinkkjær, U. (2013). Daginstitution og læreplaner - er det noget med skole? - Spændingsfeltet mellem pasning, socialpolitik og nye nationale uddannelsesstrategier. In J. B. A. Krejsler, Annegrethe & C. Schmidt (Eds.), Kampen om daginstitutionen Den danske model mellem kompetencetænkning, tradition og profession: Frydenlund.
Brøgger, K. (2016). The rule of mimetic desire in higher education: governing through naming, shaming and faming. British Journal of Sociology of Education, 37(1), 72-91. doi:10.1080/01425692.2015.1096191
Brøgger, K. (2022). Post-Cold war governance arrangements in Europe: the University between European integration and rising nationalisms. Globalisation, societies and education, ahead-of-print(ahead-of-print), 1-15. doi:10.1080/14767724.2022.2075832
Butler, A., Teasley, C., & Sánchez-Blanco, C. (2020). A Decolonial, Intersectional Approach to Disrupting Whiteness, Neoliberalism, and Patriarchy in Western Early Childhood Education and Care. In (pp. 41-58). Cham: Springer International Publishing.
Buus, A. M. (2018). Viden der virker : en etnografisk undersøgelse af forbindelser mellem småbørnspædagogik og evidensbaseret metode : ph.d.-afhandling. DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Kbh.
Børne- og Socialministeriet. (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan : rammer og indhold. Kbh: Børne- og Socialministeriet.
Clarke, A. E. (2005). Situational analysis : grounded theory after the postmodern turn. Thousand Oaks, Calif: Sage Publications.
Comission, E. (2014). Proposal for key principles of a Quality Framework for Early
Childhood Education and Care. Retrieved from
Cone, L. (2021). The platform classroom: troubling student configurations in a Danish primary school. Learning, media and technology, ahead-of-print(ahead-of-print), 1-13. doi:10.1080/17439884.2021.2010093
Cone, L., & Brøgger, K. (2020). Soft privatisation : mapping an emerging field of European education governance. In.
Cone, L., & Moos, L. (2022). Introduction: mapping commercial interests and imaginaries in Nordic education. Nordic journal of studies in educational policy, 8(1), 1-8. doi:10.1080/20020317.2022.2045164
Dannesboe, K. I., Westerling, A., & Juhl, P. (2021). Making space for ‘learning’: appropriating new learning agendas in early childhood education and care. Journal of education policy, 1-19. doi:10.1080/02680939.2021.1979659
Davies, B., & Gannon, S. (2006). Doing collective biography investigating the production of subjectivity. Maidenhead, Berkshire, [England: Open University Press.
Delaune, A. (2019). Neoliberalism, neoconservativism, and globalisation: The OECD and new images of what is ‘best’ in early childhood education. Policy futures in education, 17(1), 59-70. doi:10.1177/1478210318822182
Deleuze, G. (2006). Postscript on the Societies of Control. In (1 ed., pp. 35-39): Routledge.
Dille, M. H., & Plotnikof, M. (2020). Retooling methods for approaching discourse–materiality relations: a new materialist framework of multimodal sensitivity. Qualitative research in organizations and management, 15(4), 485-501. doi:10.1108/QROM-09-2019-1821
Dixon-Román, E. (2017). Inheriting possibility : social reproduction and quantification in education. Minneapolis, Minnesota: University of Minnesota Press.
Dixon-Román, E. J. (2016). Diffractive Possibilities: Cultural Studies and Quantification. Transforming anthropology, 24(2), 157-167. doi:10.1111/traa.12074
DPU, Å. U. (2005). Hvad du troede du vidste om social arv. Asterisk, 22. Retrieved from Hvad du troede du vidste om social arv
Dumieński, Z. (2019). Shared Citizenship and Sovereignty: The Case of the Cook Islands’ and Niue’s Relationship with New Zealand. In (pp. 221-246). Singapore: Springer Singapore.
Durkheim, E. (2014). Opdragelse, uddannelse og sociologi : en bog om opdragelsens og uddannelsens funktion i samfundet (1. [i.e. ny] udgave. 1. oplag. ed.). Kbh: MindSpace.
Durkheim, E. (2018). The division of labor in society (Free Press trade paperback edition. ed.). New York: Free Press.
Ejrnæs, M. (2010). Det ved vi om social arv (1. udgave. ed.). Frederikshavn: Dafolo.
Elander, E., & Wiszmeg, A. (2016). Interfering with others : re-configuring ethnography as a diffractive practice. Kulturstudier online, 2016, nr. 1.
Ereaut, G., & Whiting, R. (2008). What do we mean by ‘wellbeing’? And why might it matter? Linguistic Landscapes, Research Report DCSF-RW073. Retrieved from https://dera.ioe.ac.uk/8572/1/dcsf-rw073%20v2.pdf
Eriksen, C. B. (2018). Sort. En reparerende læsning af den vrede og tykke (kvinde)krop. Kvinder, Køn & Forskning(4), 6-19. doi:10.7146/kkf.v26i4.110555
Esmark, A., Bagge Laustsen, C., & Åkerstrøm Andersen, N. (Eds.). (2005). Poststrukturalistiske analysestrategier (1. udgave ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
EVA. (2020a). 3 forskere: Brug legepladsen til nærvær og samspil. Retrieved from https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/3-forskere-brug-legepladsen-naervaer-samspil
EVA. (2020b). Læringsmiljøkvalitet : national undersøgelse. Kbh: Danmarks Evalueringsinstitut.
Fairchild, N., & Mikuska, E. (2021). Emotional labor, ordinary affects, and the early childhood education and care worker. Gender, work, and organization, 28(3), 1177-1190. doi:10.1111/gwao.12663
Fay, S., & Haydon, L. (2017). The Location of Culture: Macat Library.
Feyerabend, P. (1993). Against method (3rd ed. ed.). London: Verso.
Fox, N., & Alldred, P. (2019). New Materialism. SAGE.
Fraser, H., & Michell, D. (2015). Feminist memory work in action: Method and practicalities. Qualitative social work : QSW : research and practice, 14(3), 321-337. doi:10.1177/1473325014539374
Gaini, F. (2006). Familie, leg og erfaring. Børnehavebørn og moderniseringsprocessen på Færøerne. Barn. Norsk Senter for Barneforskning, nr. 3 2006:9–25.
Gaini, F. (2011). Among the islanders of the North : an anthropology of the Faroe Islands. Tórshavn: Fróðskapur.
Gaini, F. (2013). Lessons of islands : place and identity in the Faroe Islands (1. útg.. 1. uppl. ed.). Tórshavn: Fróðskapur, Faroe University Press.
Gaini, F., & Sleire, K. (2022). The wave cannot catch me: children, place and local knowledge in the Faroe Islands. Children's geographies, ahead-of-print(ahead-of-print), 1-12. doi:10.1080/14733285.2022.2056433
Galison, P., & Daston, L. (2007). Objectivity. New York: Zone Books.
Gibson-Graham, J. K. (2014). Rethinking the Economy with Thick Description and Weak Theory. Current anthropology, 55(S9), S147-S153. doi:10.1086/676646
Grumløse, S. P. (2017). Den gode barndom (1. udgave. 1. oplag. ed.). Kbh: Hans Reitzel.
Habermas, J. (1984). The theory of communicative action. Boston: Beacon Press.
Hacking, I. (1983). Representing and intervening : introductory topics in the philosophy of natural science(pp. 287). Retrieved from http://ez.statsbiblioteket.dk:2048/login?url=https://doi.org/10.1017/CBO9780511814563
https://www.statsbiblioteket.dk/au/#/search?query=recordID%3A%22ebog_ssj0000684269%22
Hacking, I. (1995). Representing and intervening : introductory topics in the philosophy of natural science (Repr. ed.). Cambridge: Cambridge University Press.
Halsboe-Jørgensen, A., & Rosenkrantz-Theil, P. (2018). Det betaler sig at investere i mennesker : en bog om sociale investeringer, tidlig indsats, finansministeriets regnemodeller & SØM. Kbh: Axl.
Hansen, A. D., Bech, S. L., & Plum, M. (2004). Spillet Om Læring - En Diskursanalyse Af Brugen Af Læring På Dagtilbudsområdet. Retrieved from
Hansen, H. F., & Rieper, O. (2010). The politics of evidence-based policy-making: the case of Denmark. German policy studies/Politikfeldanalyse, 6(2), 87.
Hansen, J. (2014). Betwixt and between : religion og religiøsitet på Færøerne i det 21. århundrede. Fróðskapur, Tórshavn.
Hansen, L. L., Dahl, H. M., & Horn, L. (2021). A Care Crisis in the Nordic Welfare States?: Care Work, Gender Equality and Welfare State Sustainability. Bristol: Policy Press.
Hansen, L. L., Dahl, H. M., & Horn, L. (2022). A care crisis in the Nordic Welfare states? : care work, gender equality and welfare state sustainability (1st ed.). Bristol: Policy Press.
Haraway, D. (1991). Simians, cyborgs, and women : the reinvention of nature. New York: Routledge.
Haraway, D. (2016). Staying with the trouble : making kin in the Chthulucene. Durham: Duke University Press.
Haraway, D. (2018). Situeret viden : videnskabsspørgsmålet i feminismen og det partielle perspektivs forrang (1. udgave ed.). Kbh.: Mindspace.
Harding, S. (2015). Objectivity and diversity : another logic of scientific research. Chicago: The University of Chicago Press.
Harding, S. (2016). Whose Science? Whose Knowledge?: Thinking from Women's Lives: Cornell University Press.
Harding, S. (2018). One planet, many sciences In B. Reiter (Ed.), Constructing the Pluriverse.
Hardt, M., & Negri, A. (2004). Imperiet. Agora (Oslo, Norway).
Hastrup, K. (2010a). Feltarbejde. In S. B. L. Tanggaard (Ed.), Kvalitative metoder - En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag.
Hastrup, K. (2010b). Ind i verden : en grundbog i antropologisk metode (2. udgave. 1. oplag. ed.). Kbh: Hans Reitzel.
Hastrup, K., & Ovesen, J. (1990). Etnografisk grundbog : metoder, teorier, resultater (2. udg., 2. opl. ed.). Kbh.: Gyldendal.
Hawkins, R., Falconer Al-Hindi, K., Moss, P., & Kern, L. (2016). Practicing Collective Biography. Geography compass, 10(4), 165-178. doi:10.1111/gec3.12262
Holm, H., Jacobsen, H., & Petersen, K. (1990). Pædagogik på færøsk. Børn & unge, Årg. 21, nr. 13 (1990), 9-12. Retrieved from https://www.statsbiblioteket.dk/au/#/search?query=recordID%3A%22sb_dbc_artikelbase_73662265%22
Hooks, B. (2001). All about love : new visions (First William Morrow paperback edition. ed.). New York: William Morrow, an imprint of HarperCollins Publishers.
Houmøller, K. (2018). Making the invisible visible? Everyday lived experiences of ‘seeing’ and categorizing children’s well-being within a Danish kindergarten. Childhood (Copenhagen, Denmark), 25(4), 488-500. doi:10.1177/0907568218783810
Hyldgaard, K. (2022). Negativ pædagogik (1. udgave. ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Jackson, A. Y., & Mazzei, L. A. (2012). Thinking with theory in qualitative research: viewing data across multiple perspectives. Abingdon, Oxon: Routledge.
Joensen, J. P. (1987a). Fólk og mentan. Tórshavn: Føroya Skúlabókagrunnur.
Joensen, J. P. (1987b). Fra bonde til fisker : Studier i overgangen fra bondesamfund til fiskersamfund på færøerne. In. Tórshavn: Mondul.
Johannesen, K. H. (2012). Den moderne lilleby og det åndelige liv. (Master). Københavns Universitet,
Johansen, S. (1970). Á bygd fyrst í tjúgunda øld. Vágur: Eget forlag.
John Benedicto Krejsler, A. A., Camilla Schmidt (Ed.) (2013). Kampen om daginstitutionen : den danske model mellem kompetencetænkning, tradition og profession (1. udgave ed.). Frederiksberg: Frydenlund.
Juelskjær, M. (2019). At tænke med agential realisme (1. udgave. ed.). Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Jørgensen, M. W., & Phillips, L. (2008). Diskursanalyse som teori og metode (6. oplag. ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Kjølbro, T. (Ed.) (2008). Hygg! Pedagogarnir eru komnir. Tórshavn: Føroya pedagogfelag.
Koch. (2012). Idealet om det glade og afstemte barn: Pædagogers blik for trivsel i børnehaven. Nordisk barnehageforskning, 5(1). doi:10.7577/nbf.416
Koch. (2013). Når børn trives i børnehaven : Ph.d.-afhandling (1. udgave ed.). Aarhus: ViaSystime.
Kofoed, J., & Staunæs, D. (2015). Hesitancy as ethics. Reconceptualizing educational research methodology, 6(2). doi:10.7577/rerm.1559
Korsgaard, O. f., Kristensen, J. E. f., & Siggaard Jensen, H. (2017). Pædagogikkens idehistorie. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Kragesteen, H. (Writer) & F. Skúlabókagrunnur (Director). (1989). Sólareygu. In. Faroe Islands.
Kragh-Müller, G. (2013). Kvalitet i daginstitutioner (1. udgave. ed.). Kbh: Hans Reitzel.
Krejsler, J. B. (2012). Quality Reform and «the learning pre-school child» in the making - Potential implications for Danish pre-school teachers. Nordic Studies in Education, 32(2), 98-112. doi:10.18261/ISSN1891-5949-2012-02-03
Krejsler, J. B. (2013). Når dagtilbud kobles til den nationale konkurrenceevne. In J. Benedicto & A. A. Krejsler, Camilla Schmidt (Eds.), Kampen om daginstituionen. den danske model mellem kompetencetænkning, tradition og profession: Frydenlund.
Krejsler, J. B. (2018). The ‘fear of falling behind regime’ embraces school policy: state vs federal policy struggles in California and Texas. International journal of qualitative studies in education, 31(5), 393-408. doi:10.1080/09518398.2018.1449984
Krejsler, J. B. (2021). Skolen og den transnationale vending : dansk uddannelsespolitik og dens europæiske og angloamerikanske forbindelser (1. udgave. ed.). Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Krejsler, J. B., Ahrenkiel, A., & Schmidt, C. (Eds.). (2013). Kampen om daginstitutionen : den danske model mellem kompetencetænkning, tradition og profession (1. udgave. ed.). Frederiksberg: Frydenlund.
Kristiansen, S., & Krogstrup, H. K. (1999). Deltagende observation : introduktion til en samfundsvidenskabelig metode. Kbh: Hans Reitzel.
Krogstrup, H. K. (2011). Kampen om evidens : resultatmåling, effektevaluering og evidens (1. udgave. ed.). Kbh: Hans Reitzel.
Kuhn, T. S. (2015). The structure of scientific revolutions (4. ed.. 6. reprint. ed.). Chicago, Ill: The University of Chicago Press.
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2014). Interview : introduktion til et håndværk (2. udgave / Steinar Kvale, Svend Brinkmann. ed.). Kbh: Hans Reitzel.
Kwong, Y.-h., & Wong, M. Y. H. (2017). State size and democratization in hybrid regimes: the Chinese island cities of Macau and Hong Kong. Island studies journal, 12(2), 113-126. doi:10.24043/isj.36
Laclau, E., & Mouffe, C. (1987). Hegemony & socialist strategy : towards a radical democratic politics (2. impr. ed.). London: Verso.
Laclau, E., & Mouffe, C. (1997). Demokrati og hegemoni. Kbh.: Akademisk Forlag.
Laclau, E., & Mouffe, C. (2002). Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Landt, J. (1965). Forsøg til en beskrivelse over Færøerne (Ny udgave ed.). Torshavn: Prent.
Larsen, A. O., Petersen, A. S. B., & Aabro, C. (2018). Programmering af pædagogikken. Pædagogers virke mellem koncept og kontekst. In BUPL (Ed.).
Larsen, S. N. (2018). A Critical Essay on the Exercise of Critique. Danish yearbook of philosophy, 51(1), 119-141. doi:10.1163/24689300-05101002
Lather, P., & St. Pierre, E. A. (2013). Post-qualitative research. International journal of qualitative studies in education, 26(6), 629-633. doi:10.1080/09518398.2013.788752
Latour, B. (2002). We have never been modern (7. printing. ed.). Cambridge, Mass: Harvard University Press.
Le Guin, U. K. (2018). Bæreposeteorien om fiktion (2. udgave. 1. oplag. ed.). Svendborg: Virkelig.
Lee, S. Y. (2019). Vision, Temporality, and Teacher-Making: Historicizing the Anticipatory Politics of Observation in Teacher Education. (Doctoral dissertaation). University of Wisconsin-Madison, Unpublished doctoral dissertation.
Lemay-Hébert, N., & Freedman, R. (2017). Critical hybridity: Exploring cultural, legal and political pluralism. In (1 ed., pp. 3-14): Routledge.
Løgtingslóg um dagstovnar og dagrøkt, (2018).
MacLure, M. (2013). Researching without representation? Language and materiality in post-qualitative methodology. International journal of qualitative studies in education, 26(6), 658-667. doi:10.1080/09518398.2013.788755
MacLure, M. (2015). The ‘New Materialisms’: A Thorn in the Flesh of Critical Qualitative Inquiry? In P. A. P. Pasque, Michelle Salazar ; Cannella, Gaile S (Ed.), Critical Qualitative Inquiry (pp. 93-112): Routledge.
Madsen, M. (2021). The configurative agency of metrics in education: a research agenda involving a different engagement with data. Journal of education policy, 36(1), 64-83. doi:10.1080/02680939.2019.1682679
Marcus, G. E. (1995). Ethnography in/of the World System: The Emergence of Multi-Sited Ethnography. Annual review of anthropology, 24(1), 95-117. doi:10.1146/annurev.an.24.100195.000523
Mau, S. (2021). Stum tvang : en marxistisk undersøgelse af kapitalismens økonomiske magt (1. udgave. ed.). Aarhus: Klim.
Mazzei, L. A. (2013). A voice without organs: interviewing in posthumanist research. International journal of qualitative studies in education, 26(6), 732-740. doi:10.1080/09518398.2013.788761
Mazzei, L. A. (2021). Postqualitative Inquiry: Or the Necessity of Theory. Qualitative inquiry, 27(2), 198-200. doi:10.1177/1077800420932607
Mehmet, O., & Tahiroglu, M. (2002). Growth and equity in microstates: Does size matter in development? International journal of social economics, 29(1-2), 152-162. doi:10.1108/03068290210413047
Mentamálaráðið. (2016). Námsfrøðilig stevnumið fyri dagstovnar In Mentamálaráðið (Ed.).
Mignolo, W. (2002). The Geopolitics of Knowledge and the Colonial Difference. The South Atlantic quarterly, 101(1), 57-96. doi:10.1215/00382876-101-1-57
Mignolo, W. (2007). DELINKING : The rhetoric of modernity, the logic of coloniality and the grammar of de-coloniality1. Cultural Studies, 21(2-3), 449-514. doi:10.1080/09502380601162647
Mignolo, W. (2009). Epistemic Disobedience, Independent Thought and Decolonial Freedom. Theory, culture & society, 26(7-8), 159-181. doi:10.1177/0263276409349275
Mignolo, W. (2011). Geopolitics of sensing and knowing: on (de)coloniality, border thinking and epistemic disobedience. Postcolonial studies, 14(3), 273-283. doi:10.1080/13688790.2011.613105
Mignolo, W. (2013). Geopolítica de la sensibilidad y del conocimiento. Sobre colonialidad, pensamiento fronterizo y desobediencia epistémica/The Geopolitics of Sensibility and Knowledge on Colonialism, Border Thinking and Epistemic Disobedience. Revista de filosofía(74), 7.
Mignolo, W. (2020). Decoloniality Is an Option, Not a Mission. In (pp. 211-226). New York, USA: Duke University Press.
Mignolo, W., & Walsh, K. (2018). On decoloniality : concepts, analytics, and praxis. Durham: Duke University Press.
Mohr Olsen, M. (2020). Færøernes Universitet: Fra
nationsbygning til nationsbranding. Økonomi og Politik.(Temanummer Færøernes økonomi og Politik), 86-101.
Moos, L. (2008). Evidens i uddannelse? (1. udg. ed.). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.
Moos, L. (2009). Hard and Soft Governance: The Journey from Transnational Agencies to School Leadership. European educational research journal EERJ, 8(3), 397-406. doi:10.2304/eerj.2009.8.3.397
Moos, L., Krejsler, J. B., & Laursen, P. F. (2004). Relationsprofessioner : lærere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere og mellemledere (2. udgave. ed.). Kbh: Danmarks Pædagogiske Universitet.
Moos, L., Storgaard, M., Kofod, K. K., Frørup, A. K., Larson, A., Cort, P., . . . Sommer, T. (2019). Glidninger: AU Library Scholarly Publishing Services.
Moraga, C., & Anzaldúa, G. (1983). This bridge called my back : writings by radical women of color (2nd ed.). New York: Kitchen Table: Women of Color Press.
Morris, L. (2021). Love as an act of resistance: Ethical subversion in early childhood professional practice in England. Contemporary issues in early childhood, 22(2), 124-139. doi:10.1177/1463949120932297
Mortensen, V. (1985). Kontrast og harmoni : Niels Bohr som fysiker og tænker. Århus: Anis.
Murris, K. (2021a). Navigating the postqualitative, new materialist and critical posthumanist terrain across disciplines : an introductory guide. Abingdon, England ;: Routledge.
Murris, K. (2021b). Navigating the Postqualitative, New Materialist and Critical Posthumanist Terrain Across Disciplines: An Introductory Guide. Milton: Taylor & Francis Group.
Nepper Larsen, S. (2022). Evalueringsfeber og evidensjagt : kritiske essays til forsvar for fagligheden (1. udgave. ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Nielsen, M. (2016). Digitising a Small Island State: a Lesson in Faroese. In ACM International Conference Proceeding Series (pp. 54-59): ACM.
Nielsen, S. B. (2013). Danske daginstitutioners skiftende politiske mandat : om bevægelser i diskurserne mellem arbejdsmarked, familie- og uddannelsespolitik. In J. B. A. Krejsler, Annegrethe & C. Schmidt (Eds.), Kampen om daginstitutionen. den danske model mellem kompetencetænkning, tradition og profession: Frydenlund.
Nielsen, S. B. (2021). Professionalisation of social pedagogues under managerial control: caring for children in a time of care crisis. In H. M. D. Lise Lotte Hansen, Laura Horn (Ed.), A care crisis in the Nordic Welfare states? : care work, gender equality and welfare state sustainability (1 ed., pp. 139): Policy Press.
Niemann, D., & Martens, K. (2016). Monitoring Standards of Education Worldwide: PISA and Its Consequences. In (pp. 488-497).
Norgate, S. (1943). "Kanska" or The Land of Maybe. Tórshavn.
Nygaard Christoffersen, M., Højen-Sørensen, A.-K., & Laugesen, L. (2014). Daginstitutionens betydning for børns udvikling : en forskningsoversigt (1. oplag. ed.). Kbh: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
O'Meara, L. (2012). Roland Barthes at the Collège de France (Vol. 22). Liverpool: Liverpool University Press.
O'Neil, C. (2017). Weapons of math destruction : how big data increases inequality and threatens democracy. London: Penguin Books.
OECD. (2018). Starting Strong. Engaging young children : lessons from research about quality in early childhood education and care. Paris: OECD.
Oecd. (2019). TALIS Providing Quality Early Childhood Education and Care Results from the Starting Strong Survey 2018. Paris: OECD Publishing.
Oecd. (2020). Early Learning and Child Well-being A Study of Five-year-Olds in England, Estonia, and the United States. Paris: OECD Publishing.
OECD. (2021). Starting Strong VI Supporting Meaningful Interactions in Early Childhood Education and Care. Paris: OECD Publishing.
Ohito, E. O. (2021). Remembering my memories: Black feminist memory work as a visual research method of inquiry. International journal of qualitative studies in education, ahead-of-print(ahead-of-print), 1-20. doi:10.1080/09518398.2021.1956620
Onyx, J., & Small, J. (2001). Memory-Work: The Method. Qualitative inquiry, 7(6), 773-786. doi:10.1177/107780040100700608
Otterstad, A. M. (2019). What Might a Feminist Relational New Materialist and Affirmative Critique Generate in/With Early Childhood Research? Qualitative inquiry, 25(7), 641-651. doi:10.1177/1077800418800760
Pedagogblaðið. (2004)(1). Retrieved from http://pedagogfelag.fo/wp-content/uploads/2019/03/Pedag1bl2004.pdf
Pedagogblaðið. (2020). PEDAGOGBLAÐIÐ(2). Retrieved from http://pedagogfelag.fo/wp-content/uploads/2020/07/Pedagogbladidjuli2020.pdf
Pedersen, D., & Pedersen, D. (2008). Offentlig ledelse i managementstaten. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Pedersen, O. K. (2011). Konkurrencestaten (1. udgave. ed.). Kbh: Hans Reitzel.
Pérez, M. S., & Saavedra, C. M. (2017). A Call for Onto-Epistemological Diversity in Early Childhood Education and Care: Centering Global South Conceptualizations of Childhood/s. Review of research in education, 41(1), 1-29. doi:10.3102/0091732X16688621
Phillips, L. (2008). Når forskningsbaseret viden forhandles: den dialogiske drejning inden for forskningskommunikation. Læring og medier, 1(1). doi:10.7146/lom.v1i1.3799
Plotnikof, M. (2015). Negotiating collaborative governance designs: A discursive approach. The innovation journal, 20(3), 1.
Plotnikof, M. (2016). Changing market values? Tensions of contradicting public management discourses: A case from the Danish daycare sector. The International journal of public sector management, 29(7), 659-674. doi:10.1108/IJPSM-02-2016-0027
Plotnikof, M., & Mumby, D. K. (2023). Temporal multimodality and performativity: Exploring politics of time in the discursive, communicative constitution of organization. Organization (London, England), 135050842211456. doi:10.1177/13505084221145649
Plum, M. (2011). Dokumenteret faglighed : Analyser af hvordan pædagogisk faglighed produceres gennem læreplanernes dokumentationsteknologi. In.
Plum, M. (2014). Den pædagogiske faglighed i dokumentationens tidsalder : læreplaner, dokumentation og styring på daginstitutionsområdet (1. ed.). Frederikshavn: Dafolo.
Popkewitz, T. S. (2008). Cosmopolitanism and the age of school reform : science, education, and making society by making the child. New York: Routledge.
Prins, K. (2019). På jagt efter det demokratiske : en pragmatisk kulturanalyse af muligheder og begrænsninger for børns demokratiske erfaringer. [Roskilde Universitet], Roskilde.
Raffnsøe, S., Staunæs, D., & Bank, M. (2022). Affirmative Critique. Ephemera: Theory & politics in organization. http://www.ephemerajournal.org/contribution/affirmative-critique.
Rancière, J. (2020). Den uvidende lærer : fem lektioner i intellektuel emancipation (2. udgave. ed.). Aarhus: Antipyrine.
Rasmussen, K. (2019). Har du det godt? : om at have det godt i daginstitutionens hverdag (1. udgave ed.). Frederikshavn: Dafolo.
Rasmussen, P. (2014). Accreditation and Expansion in Danish Higher Education. Nordic studies in education, 34(3), 201-212. doi:10.18261/ISSN1891-5949-2014-03-05
Reiter, B. (Ed.) (2018). Constructing the pluriverse : the geopolitics of knowledge. Durham: Duke University Press.
Richardson, M. (2020). Witnessing the Anthropocene: affect and the problem of scale. Parallax (Leeds, England), 26(3), 339-359. doi:10.1080/13534645.2021.1883298
Roberts-Holmes, G. (2019). Governing and commercialising early childhood education: Profiting from The International Early Learning and Well-being Study (IELS)? Policy futures in education, 17(1), 27-40. doi:10.1177/1478210318821761
Rosa, H. (2020). Det ukontrollerbare. Frederiksberg: Eksistensen.
Rust, V. D., & Zajda, J. (2009). Globalisation, Policy and Comparative Research. Globalisation, Comparative Education and Policy Research, Vol 5: Discourses of Globalisation (1. Aufl. ed.): Springer Netherlands.
Said, E. W. (1979). Orientalism (First Vintage Books edition. ed.). New York: Vintage Books.
Said, E. W. (1994). Culture and imperialism (1. Vintage Books ed.). New York: Vintage Books.
Said, E. W. (1999). Out of place : a memoir. London: Granta.
Sanjek, R. (1990). Fieldnotes. The Makings of Anthropology (1. ed.). Ithaca and London: Cornell University Press.
Schmidt, L. (2014). Sprogtest - når ord får betydning? - Analyser af hvilke samspil der opstår mellem standardisering af sprogtest til treårige børn og pædagogisk praksis.
Sedal, K. (1989). Faerøerne og den kulturhistoriske forskning - en oversigt. Fortid og Nutid, 36(4), 252.
Sedgwick, E. K. (2020). Paranoid Reading and Reparative Reading; or, You're So Paranoid, You Probably Think This Introduction is About You. In (pp. 1-38). New York, USA: Duke University Press.
Smith, Kral, Meek, Fasoli, & Phair. (2021). A strong start for every Indigenous child. In: OECD Publishing.
Sofou, E., & Jiménez Ramírez, M. (2020). ‘El PISA preescolar’: Un nuevo paradigma para la evaluación de los alumnos y alumnas de educación infantil. Education policy analysis archives, 28, 90. doi:10.14507/epaa.28.5079
Sointu, E. (2017). The Rise of an Ideal: Tracing Changing Discourses of Wellbeing. The Sociological review (Keele), 53(2), 255-274. doi:10.1111/j.1467-954X.2005.00513.x
Sousa, D., Grey, S., & Oxley, L. (2019). Comparative international testing of early childhood education: The democratic deficit and the case of Portugal. Policy futures in education, 17(1), 41-58. doi:10.1177/1478210318818002
Spivak, G. C. (1985). The Rani of Sirmur: An Essay in Reading the Archives. History and theory, 24(3), 247-272. doi:10.2307/2505169
Staunæs et al., D. (Ed.) (2014). Læringslaboratorier og -eksperimenter. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Stender Petersen, K., & Dalum Christoffersen, D. (2019). Er der evidens for evidens? (1. udgave. ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Stoler, A. L. (2016). Duress : imperial durabilities in our times. Durham: Duke University Press.
Svinth, L., & Henningsen, I. (2021 ). Normeringers betydning for
kvalitet i daginstitutioner. Pædagogisk indblik., 9.
Sølvará, H. A. (2020). Færøerne efter freden. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Taggart, G. (2022). Revolutionary Love: Early Childhood Education as Counter-Culture. Sustainability (Basel, Switzerland), 14(8), 4474. doi:10.3390/su14084474
Taylor, A. (2013). Reconfiguring the natures of childhood. Milton Park, Abingdon, Oxon: Routledge.
Taylor, C. A. (2017). Rethinking the empirical in higher education: post-qualitative inquiry as a less comfortable social science. International journal of research & method in education, 40(3), 311-324. doi:10.1080/1743727X.2016.1256984
The Care Collective. (2020). The Care Manifesto: The Politics of Interdependence. La Vergne: Verso.
Thisted, & Gremaud. (2020). Denmark and the new North Atlantic : narratives and memories in a former (Vol. I). Aarhus: Aarhus University Press.
Thisted, K., Marnersdóttir, M., & Greamud, A.-S. (2020). Følelsesøkonomier i Nordatlanten. Gamle bånd og nye venskaber. Politik og Økonomi, DJØF´s forlag, #4.
Togsverd, L. (2015). Da kvaliteten kom til småbørnsinstitutionerne : beretninger om hvordan det går til når kvalitet på det småbørnspædagogiske område skal vides og styres : Phd. Afhandling. Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitet, Roskilde.
Tronto, J. C. (2013). Caring Democracy : Markets, Equality, and Justice. New York, NY: New York University Press.
Urban, M. (2019). The Shape of Things to Come and what to do about Tom and Mia: Interrogating the OECD’s International Early Learning and Child Well-Being Study from an anti-colonialist perspective. Policy futures in education, 17(1), 87-101. doi:10.1177/1478210318819177
Vestergaard, T. (1978). Samfundsmønstre på Færøerne : om sociale og kulturelle forhold (1. udgave. 1. oplag. ed.). Kbh: Munksgaard.
Vaaben, N., & Plotnikof, M. (2019). Tid til velfærd? : tidsorganisering i velfærdsprofessionerne (1. udgave. ed.). Kbh: Hans Reitzel.
Walsh, C. (2018). On Decolonial Dangers, Decolonial Cracks, and Decolonial Pedagogies Rising. In On decoloniality (pp. 81-98). New York, USA: Duke University Press.
Walsh, C. (2020). Decolonial learnings, askings and musings. Postcolonial studies, 23(4), 604-611. doi:10.1080/13688790.2020.1751437
Walsh, S. (2015). The Philosopher and His Poor: The Poor-Black as Object for Political Desire in South Africa. Politikon, 42(1), 123-127. doi:10.1080/02589346.2015.1035488
West, H. (2020). Færøsk politik – mellem gamle politiske traditioner og ny forvaltningspraksis Økonomi & Politik, DJØF #4 Tema nummer: Færøernes økonomi og politik. Retrieved from https://www.djoef-forlag.dk/openaccess/oep/full/OEP_4_2020.pdf
Widerberg, K. (2020). Memory work: an approach to remembering and documenting everday experiences. In H. Holmes & S. M. Hall (Eds.), Mundane methods : innovative ways to research the everyday
Manchester University Press.
Winther, I. W. (2013). Children’s everyday lives (re)constructed as variable sets of field bodies. Revisiting the exotic remote island – a case study. Nordic studies in education, 33(2), 112-122. doi:10.18261/ISSN1891-5949-2013-02-03
Wright, K., & McLeod, J. (2015). Rethinking Youth Wellbeing Critical Perspectives (1st 2015. ed.). Singapore: Springer Singapore.
Wylie, J. (2011). Eg Oyggjar Veit? In F. Gaini (Ed.), Among the Islanders of the North - An Anthropology of the Faroe Islands. Tórshavn: Faroe University Press.
Aabro, C. (2016). Koncepter i pædagogisk arbejde (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel.
Aabro, C. (2020). Juggling, ‘reading’ and everyday magic: ECEC professionalism as acts of balancing unintended consequences. Policy futures in education, 18(6), 757-771. doi:10.1177/1478210320922081
