LEGENDE TVÆRPROFESSIONELLE UDDANNELSER: Designbaserede undersøgelser af sprog og samarbejde om legende tilgange til læring

DANSK RESUMÉ

Denne afhandling er baseret på et treårigt ph.d.-projekt mellem 2020-2023 i samarbejde mel-lem Københavns Professionshøjskole og DPU, Aarhus Universitet. Ph.d.-projektet er en del af Playful Learning Research Extension, der inkluderer 12 ph.d.-stipendiater samt seniorforskere og forskningsledelse. Dette forskningsprojekt undersøger legende tværprofessionel uddannelse - og dermed samarbejde mellem pædagoguddannelsen og læreruddannelsen om udvikling, design og oplevelser af legende tilgange til læring. Det er baseret på empirisk og designbaseret forskning i et kvalitativt perspektiv, og bidrager med viden om, hvordan undervisere forstår og udfolder et pædagogisk og didaktisk sprog for legende tilgange til læring samt hvordan stude-rende oplever at deltage, kommunikere og interagere i legende samarbejdsformer. Gennem designbaserede studier, afprøvede didaktiske design og legeeksperimenter tilbyder denne afhandling teoriudvikling og praktiske bidrag til at udforske og udvikle tværprofessionel uddannelse gennem legende pædagogik, didaktik og tænkning samt nye perspektiver på legende videregå-ende uddannelse. Det vedrører mere specifikt, hvordan legende tilgange til læring kan forstås som et både flertydigt, flerstemmigt og spændingsfyldt fænomen med konsekvenser for samskabelse af legende tværprofessionel uddannelse, hvordan produkter - såsom didaktiske design og designprincipper - bliver grænseobjekter, der forbinder professionsuddannelser samt hvordan undervisere erfarer modsætninger i at udvikle åbne, udforskende og kreative legende tilgange i professionsuddannelsernes strukturer og rammer. Det vedrører derudover, hvordan stu-derendes legende samarbejde kvalificeres af at skabe, udvikle og lege med objekter sammen, der kan facilitere tværgående kommunikation og samarbejde, hvor objekterne også bliver af-fektive og relationelle. I deres legende omgange med tværprofessionel uddannelse oplever studerende, at de lærer om hinandens forskellighed - og forskellige kulturer, sprog, fagligheder og tilgange. Det er imidlertid ikke uden udfordringer, da strukturelle og kulturelle vilkår aktualiseres, når legs karakteristika approprierer og disruperer - og når man som voksen skal genlære at lege.

Dette projekt har haft følgende forskningsspørgsmål:

• Hvordan forstår og udfolder undervisere et pædagogisk og didaktisk sprog for legende tilgange til læring i tværprofessionel udvikling af undervisning mellem pædagoguddannelsen og læreruddannelsen, og hvordan kvalificerer legende tilgange til læring studerendes samarbejde i tværprofessionel uddannelse?

Forskningsspørgsmålet er operationaliseret i fire underspørgsmål, der i afhandlingen udtrykker en progression i forskningsprojektet:

1. Hvilke pædagogiske, didaktiske og professionsfaglige forståelser og sprogliggørelser af legende tilgange til læring udtrykkes og skabes i undervisernes samarbejde om og udvikling af undervisning på tværs af læreruddannelsen og pædagoguddannelsen?
2. Hvordan fremmer og udfordrer legende tilgange til læring studerendes kommunikation, samarbejde og deltagelse på tværs af læreruddannelsen og pædagoguddannelsen?
3. Hvilke spændinger og kompleksiteter viser sig i udvikling af tværprofessionelle legende tilgange til læring, og hvilke konsekvenser har det for designbaseret samskabelse?
4. Hvilke betydninger har fælles forståelse og sprog i at kvalificere pædagogisk og didaktisk udvikling af legende tværprofessionel uddannelse?

Denne afhandling er artikelbaseret, og den indeholder syv forskningsartikler udvalgt for at vise og diskutere dens resultater, udvikling og bidrag. Da forskningsprojektet er designbaseret og orienteret mod integrative og fleksible metodologiske forståelser, anvendes der flere teorier og metoder gennem afhandlingens artikler. Det implicerer, at nærværende artikelbaserede afhandling er udført, så kappen er reflekterende - og dermed fremstiller, diskuterer og udfolder forståelser, perspektiver, udviklinger og processer i forskningsprojektet.

I afhandlingen repræsenteres interventioner og designeksperimenter empirisk gennem tre designbaserede studier (Barab & Squire, 2004; McKenney & Reeves, 2019; Wang & Hannafin, 2005), hvor det tredje er inspireret af komparative designeksperimenter (Krogh et al., 2015). Studierne har empiriske afsæt i 1) et legende tværprofessionelt undervisningsforløb, 2) BA-Lab som et tværprofessionelt legelaboratorium samt 3) iterationer af designeksperimenter i nye - både danske og udenlandske - kontekster for at afprøve, udvikle og kvalificere dem. Projektets empiriske grundlag er kvalitativt og baseret på designværksteder, refleksionsværk-steder, dialogiske og kvalitative interviews, refleksionstekster, observationer og feltnoter samt dokumentation af materialer, konstruktioner og undervisningsressourcer.

Afhandlingen er bygget op omkring at give præsentationer og diskussioner af dens kon-tekst, teori og begreber, metodologi og metoder samt grundanalyser som komparative læsninger af resultater fra dens artikler. Der er ligeledes produceret sammenfatninger af afhandlingens artikler. I kapitel 1 placerer jeg forskningsprojektet mellem tre eksisterende forskningsfelter om 1) legende videregående uddannelse, 2) professionsuddannelse og 3) tværprofessionel uddannelse. Dette fører mig til afhandlingens forskningsspørgsmål og en introduktion til dets grundlæggende basering i dialogisk tænkning og teori. I samme kapitel introducerer jeg til afhandlingens forskningsdesign, refleksioner over at producere en artikelbaseret afhandling samt pandemiske og strukturelle vilkår og betingelser.

Kapitel 2 indeholder sammenfatninger af afhandlingens syv artikler. I skrivende stund er fem publiceret, en er accepteret og i tryk og en er indsendt og i fagfællebedømmelse. Sammenfatningerne er struktureret således, at jeg først beskriver konteksten for publicering, dernæst artiklens baggrund og formål, metoder og resultater - og til sidst forskningsbidrag. Her skelner jeg mellem bidrag til forskningsfelter generelt og bidrag til afhandlingen specifikt, som er forbundne, men alligevel illustrerer forskellige bidrag til teori og praksis omkring legende tilgange til læring i videregående og tværprofessionel uddannelse.

I kapitel 3 præsenterer og diskuterer jeg afhandlingens centrale teorier og begreber, hvilket er de gennemgående anvendte teoretiske dimensioner i forskningsprojektet. Det vedrører udfoldelse og differentiering af begreber for leg og legende, og hvordan jeg i afhandlingen integrerer teoretisk og filosofisk viden fra legeforskning i sproglig, teoretisk og praktisk udvik-ling af legende tilgange til læring. Derfra fremstiller jeg afhandlingens perspektiver på tværprofessionelt samarbejde i praksis og tværprofessionel uddannelse som beslægtede og forskellige praksisfelter og forskningsfelter. I afhandlingen har objekter og materialiteter en central rolle i at besvare dens forskningsspørgsmål, idet de dels bliver grænseobjekter mellem undervisere til at facilitere kommunikation og dels bliver samskabte objekter mellem studerende til at udvikle anderledes deltagelses- og handlingsrum. Derfor er afhandlingens objektteoretiske perspektiver inspireret af grænseobjekter (Star & Griesemer, 1989), objektmedieret kommunikation og refleksion (Roos, 2006), sanselige objekter (Turkle, 2011) og fælles visualiseringer på tværs af faglige og professionelle grænser (Dossick & Neff, 2011). Herfra udfolder jeg perspektiver på samarbejde, samskabelse og spændinger i tværprofessionel udvikling af uddan-nelse - og hvordan forskellige perspektiver på samarbejdsstrategier er fagligt anvendelige til at undersøge, designe for og udvikle legende tværprofessionel uddannelse.

Kapitel 4 introducerer og diskuterer forskningsprojektets metodologiske, videnskabsteoretiske, metodiske, empiriske og analytiske perspektiver og tilgange. Projektet er metodologisk baseret på designbaseret forskning (Barab & Squire, 2004; McKenney & Reeves, 2019; Wang & Hannafin, 2005) og de pågældende afsnit rammesætter dels dette projekt i designba-seret forskning generelt og udfolder dels specifikke tilgange, faser og perspektiver i projektets designbaserede forskning. I dette kapitel forholder jeg mig dertil til projektets videnskabsteoretiske afsæt i pragmatisme og diskuterer orienteringer mod en relationel ontologi og dialogisk epistemologi, som i denne afhandling er forbundne perspektiver. Kapitlet indeholder derfra metodiske introduktioner og refleksioner over projektets kvalitative forskningsstrategier i form af designværksteder og refleksionsværksteder i designbaseret forskning, dialogiske interviews, refleksionstekster som introspektiv og retrospektiv erkendelsesskrivning samt visuelle og ma-terielle tilgange til at undersøge legende tilgange til læring og legende tværprofessionel uddannelse. Til sidst i kapitlet fremstiller jeg afhandlingens etnografiske indstillinger og forsknings-etiske dimensioner, dets perspektiver på forskningskvalitet i lyset af designbaseret forskning og dialogiske principper samt analytiske tilgange inspireret af refleksiv tematisk analyse (Braun & Clarke, 2022).

I kapitel 5 fremstiller og diskuterer jeg afhandlingens grundanalyser baseret på resultater og fund i dens artikler. Med afsæt i afhandlingens fire underspørgsmål, udfolder jeg fire grundanalyser, der samlet set besvarer afhandlingens forskningsspørgsmål. De fremstilles som 1) Sprog for legende tilgange: Flerstemmighed, plasticitet & længsler efter struktur og åbenhed, 2) Deltagelses- og mulighedsrum i legende samarbejde og læreprocesser, 3) Spændingsanalyser: Forskellighed og fælleshed i pædagogisk-didaktisk udvikling og 4) Konturer af en legende og relationel pædagogik for tværprofessionel uddannelse. Målet med kapitlet er komparative læsninger af afhandlingens artikler og deres selvstændige resultater med henblik på at besvare

forskningsspørgsmål og underspørgsmål - og føre afhandlingen over i dens konkluderende kapitel.

Kapitel 6 er en reflekterende konklusion, der sammenfatter viden og bidrag produceret i forskningsprojektet og besvarer dets forskningsspørgsmål. Her fremstiller jeg, at legende tilgange til læring er et både flertydigt og flerstemmigt fænomen, når undervisere fra pædagog-uddannelsen og læreruddannelsen samarbejder om at udvikle legende tværprofessionel uddannelse. Derfor er et teoretisk bidrag i afhandlingen ‘stemme-begrebet’, der tematiserer fænomenal flerstemmighed og dets konsekvenser for pædagogisk og designbaseret samskabelse. Der-udover udfolder jeg, at studerende fra de to professionsuddannelser i legende samarbejdsformer etablerer anderledes kommunikative og kollaborative strategier til at udforske, udvikle og konfigurere faglige og relationelle forståelser. Til sidst i kapitlet perspektiverer jeg afhandlingen, og fremhæver, at dens praksisnære empiriske undersøgelser i mindre grad er orienteret mod de institutionelle og strukturelle betingelser og rammevilkår, der også er dimensioner i legende tværprofessionel uddannelse. Det vedrører fx politiske strukturer, organisatoriske systemer og perspektiver på ikke-privilegerede positioner knyttet til køn, etnicitet og fx strukturel lighed.

Afhandlingens selvstændige og originale forskningsbidrag er todelt. Med denne afhandling udvikler jeg dels ny teori om legende fænomenal flerstemmighed og legende samar-bejdsformer i samskabelse af og deltagelse i tværprofessionel uddannelse samt designprincipper, og dels udvikler jeg praktiske bidrag i form af didaktiske design, legeformater og produkter til samskabelse af legende tværprofessionel uddannelse. Afhandlingens teoriudviklende di-mensioner kan forstås som bidrag til forskningsfelterne i legende videregående uddannelse og tværprofessionel uddannelse gennem lokal teori og middle-range’-teorier (McKenney & Re-eves, 2019), som formidles og operationaliseres gennem håndgribelige produkter og praksis-forandringer - og stiller spørgsmål ved og problematiserer egne fund som potentialer for videre forskning og udvikling.