Undervisning med litteraturlæremidler på mellemtrinnet

Forfattere

Marianne Oksbjerg
Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg
Nøgleord: Didaktiske læremidler, litteraturundervisning, casestudie, dokumentstudie, klasserumsobservationer, lærerinterviews

Synopsis

Denne afhandling handler om læreres forståelser af og deres undervisning med litteraturlæremidler på skolens 5. og 6. klassetrin. Formålet med studiet er at undersøge, i hvor høj grad læ­rere redidaktiserer et selvvalgt litteraturlæremiddel, når de underviser med det. Studiet har en eksplorativ tilgang til læreres undervisningspraksis med læremidler, og ønsket har været at skabe mere viden om et centralt, men underbelyst område af danskfaget. Denne viden er vigtig, idet tidligere forskning med kvantitativ tilgang tyder på, at læremidler spiller en betydelig rolle i danskfaget og dermed også i litteraturundervisningen (Bundsgaard, Buch & Fougt 2017, 2020). Målet er derfor også, at studiets kvalitative tilgang med dets fund kan bidrage til udvikling af danskfaget i skolen og under­visningen på læreruddannelsen.

Studiet udfoldes i et sociokulturelt perspektiv, hvor forståelsen er, at læ­ring, undervisning og viden skabes gennem sociale praksisser i samspil med kontekstuelle for­hold (Bateson, 2000; Gee, 2011; Säljö, 2005). I studiet anvendes et til for­målet udviklet redskab til analyse af det empiriske materiale, hvor didaktiske paradigmer har været centrale (Sawyer & Van de Ven, 2006; Witte & Sâmihaian, 2013). Herved fremanalyseres og karakte­riseres de faglige diskurser, som præger studiets læremidler, undervisning og læreres for­ståelser. Det er studiets antagelse, at viden om litteraturdidaktiske paradigmers manifestationer i andre landes litteraturcurricula kan overføres til forståelser af væsentlige områ­der af dansk litteraturdidaktisk praksis og dermed være med til at besvare mine forsknings­spørgsmål. I mine analyser har jeg undersøgt, hvilke tegn på påvirkning fra litteraturdidaktiske paradigmer der optræder i studiets læremidler, undervisningspraksisser og i lærernes fagdidaktiske refleksioner. Inspi­reret af Gee (2011) og Hetmar (2019) har jeg desuden inddraget diskursanalyse for at kunne frem­analysere det empiriske materiales referencer til forskellige betydningskontekster. Til dette inddrages Hetmars begreber om diskurstråde. Jeg har således ved kombination af paradigmetænkning og diskursanalyse fremanalyseret litteraturdidaktiske diskur­ser i studiets empiriske materiale. Centralt i studiet er didaktiske læremidler, som jeg forstår som pædagogisk designede undervisnings- og læringssystemer, der er produceret med en læringsmæssig intention (Hansen, 2010).

Efter et mindre pilotstudie er det endelige studie formuleret som et multiple casestudie. Studiets design har muliggjort en undersøgende tilgang til praksis. Det har således været målet at opnå viden om undervisning, der ligger tæt på normal prak­sis. I studiet defineres en case som en lærers forståelse af og undervisning med et forløb fra et selvvalgt litteraturlæremiddel. Det empiriske materiale udgøres af semistrukturerede in­terviews, klasserumsobservationer og dokumentanalyser af de anvendte læremidler. Hver lærer formulerer sig i studiet om sine læremiddelforståelser ved to interviews. Interviewene er placeret før og efter klasserumsobservationerne. Det første interview omhandler lærerens forståelser af læremidlets implicitte didaktik og generelle forståelser af didaktiske aspekter. Ved andet interview præsenteres læreren for mine fortolkninger af sekvenser fra den observerede undervisning. Målet hermed har været at foretage valideringer af mine fortolkninger af lærerens redidaktiseringsstrategier med læremidlet.

Ved udvælgelsen af lærere til studiet har jeg, med referencer til beslægtede studier på om­rådet, lagt vægt på forskellighed med hensyn til faglig profil og geografisk spredning. Lærerne er ansat på tre forskellige skoler i byer af forskel­lig størrelse. Jeg har bestræbt mig på at udføre hver enkelt casestudie så systematisk og ensartet som muligt med det mål at kunne sammenligne de deltagende læreres for­ståelser og undervisningsstrategier på tværs af cases.

Første trin har været at fremanalysere de litteraturdidaktiske diskur­ser, som læremidlet repræsenterer. Eftersom de fire lærere i studiet valgte at undervise med forskellige dele af det samme læremiddel, er en del af læremiddelanalysen identisk for de fire cases. I alle fire cases har jeg suppleret med analyser af konkret anvendte dele af læremidlet. Fundene ved læremiddelanalyserne har dannet udgangspunkt for be­svarelse af det første forskningsspørgsmål. Det empiriske materiale fra klasserumsobservationer og lærerinterviews er analyseret med det samme begrebsapparat, som anvendes ved læremiddelanalyserne. Resultaterne af læremiddelanalysen er tillige udgangspunkt for besvarelse af de to øvrige forskningsspørgsmål, idet jeg har foretaget sammen­ligninger af diskurserne, som de fremtræder i materialet.

Det første hovedfund er, at det anvendte læremiddel kan karakteriseres ved en diskurs med tydelige tegn på påvirkning fra dele af det lingvistiske og det utilitaristiske didaktiske para­digme. Der ses endvidere tegn på påvirkning fra det personlige paradigme. Analyser af undervisningsdiskurser i de fire cases besvarer studiets andet forsk­ningsspørgsmål.

Det andet hovedfund er, at undervisningsdiskursen med læremidlet er domineret af tegn på påvirkning fra dele af det lingvistiske og det utilitaristiske paradigme, og således bekræfter undervisningsdiskursen læremiddeldiskursen på centrale områder.

Det tredje hovedfund vedrører de deltagende læreres forståelser af læremidlerne. En generel tendens er, at de fire lærere forstår og er positive over for læremiddeldiskursen. De observerede redidaktiseringsstrategier identificerede alle fire som strategier til at understøtte læremiddeldiskursen. Endvidere finder jeg, at to af lærerne formulerer egne faglige litteraturdidaktiske positioner forskellige fra den diskurs, som frem­kom ved mine læremiddelanalyser. Imidlertid finder jeg også, at lærerne ikke selv ser denne diskrepans og diskurs i deres undervisning, som ligger tæt på læremiddeldiskur­sen. Desuden finder jeg, at der på tværs af de fire cases er en tendens til, at lærerne forstår redi­daktiseringsstrategier i et kvantitativt perspektiv og derved som et spørgsmål om, hvor mange af læremidlets tekster og opgaver der inddrages i undervisningen.

Studiets fund peger samlet set på, at når lærerne underviser med et selvvalgt litteraturlære­middel, vælger de i høj grad læremiddelstyrede undervisningsstrategier. Modsat flere beslægtede studier peger dette studies fund således på, at læreres undervisningserfaring, uddannelsesbag­grund og egen faglige position kun har perifer betydning for, hvordan deres undervisning med læremidlet udfolder sig.

Studiets fund fører til konklusioner og diskussion om status på danskfagets litteraturunder­visning og litteraturlæremidler, og afhandlingen afsluttes ved, at der peges på fagdidaktiske perspektiver og relevant videre forskning. Perspektiver på litteraturundervisningens potentialer og status i et demokratisk perspektiv berøres (Langer, 2011; Nussbaum, 1998; Skyggebjerg & Oksbjerg, 2020). Der peges på behov for, at fagdidaktisk udvikling knyttes tæt til udvikling af fagdidaktiske læremidler. Ligeledes pe­ges på, at behovet for faglig debat og udvikling, som studiets fund rejser, har mange interessenter.

Endelig fremhæves, at et forskningsmæssigt fokus på andre didaktiske litteraturlæremidler kunne være med til at kvalificere studiets fund. Sammenlignende fagdidaktiske læremiddelstudier i skolens fagrække, hvor lærings­syn og visioner for elevernes udvikling undersøges, kunne være relevante områder at afdække. Elevers lærings­udbytte i undervisning med didaktiske litteraturlæremidler er ligeledes et centralt, men forskningsmæssigt underbelyst område. Afslutningsvis tydeliggøres potentialet for indlejring i international forskning.

Referencer

Bakhtin, M. (1981). The Dialogical Imagination. Austin: University of Texas Press.
Bakken, J. & Andersson-Bakken, E. (2016). Forståelser av skjønnlitteratur og sakprosa i norskfagets oppgavekultur. Tidsskriftet Sakprosa Bind 8, Nummer 3, s.1-36.
Bateson, G. (2000). Steps to an ecology of mind. Chicago: University of Chicago Press.
Beach, R. & Marshall, J. (1991). Teaching Literature in the Secondary School. San Diego (CA): Harcourt Brace Jovanovich Publishers.
Berthelsen, U. D. & Tannert, M. (2017). Integration af it og medier i danskfaget. I J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. S. Fougt, & A. K. Skyggebjerg (red.), Læremidlernes danskfag, s. 151-171. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Berthelsen, U. D. & Tannert, M. (2020). Utilizing the affordances of digital learning materials. Contribution to a special issue Special issue Danish as L1 in a Learning Materials Perspective, edited by J. Bremholm, S. S. Fougt, and B. Buch. L1-Educational Studies in Language and Literature, 20, s. 1-23. https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2020.20.02.03
Biddle, B. J. & Anderson, D. S. (1986). Theory, Methods, Knowledge, and Research on Teaching. I M. C. Wittrock (red.), Handbook of Research on Teaching, s. 230-252. NY & London: Macmillan Publishers.
Blikstad-Balas, M. (2017). Key challenges of using video when investigating social practices in education: contextualization, magnification, and representation. International Journal of Research & Method in Education, 40(5), s. 511-513. https://doi.org/10.1080/1743727X.2016.1181162
Bremholm, J., Bundsgaard, J., Fougt, S. S. & Skyggebjerg, A. K. (red.). (2017a). Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Bremholm, J. (2017). Begynderundervisningens svære balance. I J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. S. Fougt & A. K. Skyggebjerg (red.), Læremidlernes danskfag, s. 78-102. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Bremholm, J. (2020). Evaluating textbooks for primary grade reading instruction: A usable heuristic for L1 education. Contribution to a special issue Special issue Danish as L1 in a Learning Materials Perspective, edited by J. Bremholm, S. S. Fougt, and B. Buch. L1-Educational Studies in Language and Literature, 20, s. 1-21. https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2020.20.02.01
Bremholm, J., Bundsgaard, J., Fougt, S. S. & Skyggebjerg, A. K. (2017b). Hvordan ser danskfaget så ud? I J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. S. Fougt, & A. K. Skyggebjerg (red.), Læremidlernes danskfag, s. 273-283. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Bremholm, J. & Skott, C. K. (2019). Teacher planning in a learning outcome perspective: A multiple case study of mathematics and L1 Danish teachers. Acta Didactica Norge, 13(1), 1, s. 1-22. https://doi.org/10.5617/adno.5540
Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.). (2015). Kvalitative metoder. En grundbog (2. udg.). København.: Hans Reitzels Forlag.
Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2015). Kvalitative metoder, tilgange og perspektiver: En introduktion. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder, s. 13-24. En grundbog (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag.
Bundsgaard, J. & Hansen, T. I. (2011). Evaluation of Learning Materials: A Holistic Framework. Journal of Learning Design, 4(4), 31-44.
Bundsgaard, J. (2013). Kommunikationskritik i skolen. Cursiv 12, 45-60.
Bundsgaard, J., Buch, B. & Fougt, S. S. (2017). De anvendte læremidlers danskfag belyst kvantitativt. I J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. S. Fougt & A. K. Skyggebjerg (red.), Læremidlernes Danskfag, s. 28-54. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Bundsgaard, J., Buch, B. & Fougt, S. S. (2020). Danish L1 according to the learning materials used—a quantitative study. Contribution to a special issue Special issue Danish as L1 in a Learning Materials Perspective, edited by J. Bremholm, S. S. Fougt, and B. Buch. L1-Educational Studies in Language and Literature, 20, s. 1-31. https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2020
Bundsgaard, J. & Hansen, T. I. (2016). Blik på undervisning: Rapport om observationsstudier af undervisning gennemført i demonstrationsskoleforsøgene. Lokaliseret d. 30.12.2020 på: Blik på undervisning. Rapport om observationsstudier af undervisning gennemført i demonstrationsskoleforsøgene (au.dk).
Børne- og Undervisningsministeriet, 2019. Dansk Faghæfte 2019. Lokaliseret d. 03.01.2021 på: https://emu.dk/sites/default/files/2020-06/GSK_Dansk_Fagh%C3%A6fte_2020.pdf.
Børne- og Undervisningsministeriet, 2019. Dansk Fælles Mål 2019. Lokaliseret d. 02.01.2021 på: https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_F%C3%A6llesM%C3%A5l_Dansk.pdf.
Carlsen, D. & Hansen, J. J. (2009). At vurdere læremidler i dansk. København: Dansklærerforeningen.
Carlsen, D. (2017). Det digitale danskfag? I J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. S. Fougt, & A. K. Skyggebjerg (red.), Læremidlernes danskfag, s. 225-246. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Christiansen, R. B. (2014). Fra seminarium til skole. En grounded, fænomenografisk analyse af nyansatte, nyuddannede folkeskolelæreres oplevelser af lærerarbejde. Institut for Psykologi og Uddannelseforskning, Roskilde Universitet, Roskilde. Ph.d.-afhandling.
Cohen, L., Manion, L. & Morrison, K. (2018). Research Methods in Education (8. udg.). London: Routledge.
Collopy, R. (2003). Curriculum Materials as a Professional Development Tool: How a Mathematics Textbook Affected Two Teachers' Learning. The Elementary School Journal, 103(3), s. 287-311. DOI:10.1086/499727.
Corcoran, B. (1994). Balancing reader response and cultural theory and practice. I B. Corcoran, M. Hayhoe & G. Pradl (red.), Knowledge in the making. Challenging the text in the classroom, s. 3-23. Portsmouth, NH: Boynton/Cook Publishers.
Creswell, J. W. (2013). Qualitative Inquiry and Research Design. Choosing Among Five Approaches. (3. udg.). Thousand Oaks, Los Angeles: SAGE Publications.
Creswell, J. W. & Creswell, J. D. (2018). Research Design. Qualitative, Quantitative, and Mixed MethodsAapproaches (5. udg.). Thousand Oaks, Los Angeles: SAGE Publications.
Davis, E. A., Beyer, C., Forbes, C. T. & Stevens, S. (2011). Understanding pedagogical design capacity through teachers’ narratives. Teaching and Teacher Education, 27(4), s. 797-810. https://doi.org/10.1016/j.tate.2011.01.005
Denzin, N. K. & Lincoln, Y. S. (2008). The Landscape of Qualitative Research (3. udg.). Thousand Oaks, Los Angeles: SAGE Publications.
Denzin, N. K., & Lincoln, Y. S. (2011). Introduction. The Discipline and Practice of Qualitative Research. I N. K. Denzin & Y. S. Lincoln (red.) The Sage Handbook of Qualitative research (4. udg.), s. 1-32. Thousand Oaks, Los Angeles: SAGE Publications.
Elf, N. F. & Hansen, T. I. (2017). Hvad ved vi om undersøgelsesorienteret undervisning i dansk. Forundersøgelse i projekt Kvalitet i Dansk og Matematik. Lokaliseret d. 20.12.2020 på: Forundersøgelse-delrapport-2-dansk.pdf (laeremiddel.dk).
Elf, N. F., Gissel, S. T., Hansen, T. I. Lindhart, B. & Misfeldt, M. (2020). Kvalitet i Dansk og Matematik. Et lodtrækningsforsøg med fokus på undersøgelsesorienteret dansk- og matematikundervisning. Slutrapport. Lokaliseret d. 30.12.2020 på: https://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2020/05/Slutrapport_Kvalitet-i-Dansk-og-Matematik.pdf.
Fairclough, N. (2008). Kritisk diskursanalyse. København: Hans Reitzels Forlag.
Faust, M. (2000). Reconstructing Familiar Metaphors:"John Dewey and Louise Rosenblatt on Literary Art as Experience". Research in the Teaching of English, s. 9-34.
Flick, U. (2014). An Introduction to Qualitative Research (5. udg.). Thousand Oaks, Los Angeles: SAGE Publications.
Flyvbjerg, B. (1991). Rationalitet og magt. København: Akademisk Forlag.
Flyvbjerg, B. (2015). Fem misforståelser om casestudiet. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.). Kvalitative metoder: en grundbog (2. udg.), s. 497-520. København: Hans Reitzels Forlag.
Fougt, S. S., Bremholm, J. & Buch, B. (2020). What learning materials reveal about Danish L1 as a school subject. Background, methods and results from a collaborative mixed methods study on learning materials in Danish L1 education. Introduction to a special issue Special issue Danish as L1 in a Learning Materials Perspective, edited by J. Bremholm, S. S. Fougt, and B. Buch. L1-Educational Studies in Language and Literature, 20, s. 1-23. https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2020
Gabrielsen, I. L. & Blikstad-Balas, M. (2020). Hvilken litteratur møter elevene i norskfaget? En analyse av hvilke skjønnlitterære verk som inngår i 178 norsktimer på åttende trinn. Edda, 2-2020, s. 85-99.
Gabrielsen, I. L., Blikstad-Balas, M. & Tengberg, M. (2019). The Role Of Literature In The Classroom: How And For What Purposes Do Teachers In Lower Secondary School Use Literary Texts? L1-Educational Studies in Language and Literature, 19, s. 1-31.
Gall, M. D., Gall, J. P. & Borg, W. R. (2007). Educational Research. An Introduction (8. udg.). Boston, Mass.: Allyn & Bacon.
Gee, J. P. (1999). An Introduction to Discourse Analysis. Theory and method. London: Routledge.
Gee, J. P. (2011). An Introduction to Discourse Analysis. Theory and method (3. udg.). New York: Routledge.
Gilje, Ø., Ingulfsen, L., Dolonen, J. A., Furberg, A., Rasmussen, I., Kluge, A.... Skarpaas, K. G. (2016). Med ARK&APP. Bruk av læremidler og ressurser for læring på tvers av arbeidsformer. Oslo: Universitetet i Oslo. Lokaliseret d. 30.12.2020 på: arkapp_syntese_endelig_til_trykk.pdf.
Gilje, Ø. (2016). På jakt etter ark og app i fire fag i det nye norske læremiddellandskapet.
Learning Tech, 1(1), s. 36-61. https://doi.org/10.7146/lt.v1i1.107619
Gissel, S. T. & Hansen, J. J. (2019). Danskfaget i spil på læringsplatforme. Learning Tech, 06, s. 176-198.
Gissel, S. T. & Buch, B. (2020). A systematic review of research on how students and teachers use didactic learning materials in L1. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, (7), s. 90-129. DOI 10.7146/lt.v5i7.117281
Gourvennec, A. F., Höglund, H., Johansson, M., Kabel, K., & Sønneland, M. (2020). Literature education in Nordic L1s: Cultural models of national lower-secondary curricula in Denmark, Finland, Norway and Sweden. L1-Educational Studies in Language and Literature, 20, 1-32. https://doi.org.10.17239/L1ESLL-2020.20.01.07
Graf, S. T. Hansen, T.I. & Hansen, J. J. (2012). Læremidler i didaktikken. Didaktikken i læremidler. Aarhus: Klim.
Hanghøj, T., Misfeldt, M., Bundsgaard, J., Fougt, S. S. & Hetmar, V. (red.). (2017). Hvad er scenariedidaktik? Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Hansen, J. J. (2006). Mellem design og didaktik. Om digitale læremidler i skolen. Syddansk Universitet, Odense. Ph.d.-afhandling.
Hansen, J. J. (2010). Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. København: Akademisk Forlag.
Hansen, J. J. (2012a). Dansk som undervisningsfag. Perspektiver på didaktik og design. Frederiksberg: Dansklærerforeningen.
Hansen, J. J. (2012b). Læremiddelbegrebet - en kategori i didaktikken. I S. T. Graf, J. J. Hansen & T. I. Hansen (red.), Læremidler i Didaktikken. Didaktikken i Læremidler, s. 15-40. Aarhus: Klim.
Hansen, J. J. (2012c). Mellem læremiddeldesign og didaktisk design. I S. T. Graf, J. J. Hansen & T. I. Hansen (red.), Læremidler i didaktikken. Didaktikken i læremidler, s. 41-58. Aarhus: Klim.
Hansen, T. I. (2015). Dansk. Aarhus: Klim.
Hansen, T. I. (2016). Læremidler og læremiddelforskning i Danmark - før og efter den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (2011). Learning Tech, 01, s. 7-35.
Hansen, T. I. & Skovmand, K. (2011). Fælles mål og midler. Læremidler og læreplaner i teori og praksis. Aarhus: Klim.
Hargreaves, D. H. (1975). Interpersonal Relations and Education. Revised Student Edition. London & Boston: Routledge & Kegan Paul.
Harwood, N. (2017). What Can We Learn from Mainstream Education Textbook Research? RELC Journal, 48(2), s. 264-277.
Hetmar, V. (2017). Positioneringsteori og scenariebaserede undervisningsforløb. I T. Hanghøj, M. Misfeldt, J. Bundsgaard, S. S. Fougt & V. Hetmar (red.), Hvad er scenariedidaktik? s. 75-95. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Hetmar, V. (2019). Fagpædagogik i et kulturformsperspektiv. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Hodgson, J. Rønning, W., & Tomlinson, P. (2012). Sammenhengen mellom undervisning og læring. En studie av læreres praksis og deres tenkning under Kunnskapsløftet. Sluttrapport, 4.
Jacobsen, B. & Collin, F. (2008). Kritisk rationalisme og paradigmer. I F. Collin & S. Køppe (red.), Humanistisk videnskabsteori (2. udg.), s. 97-120. Søborg: DR Multimedie.
Jank, W. & Meyer, H. (2009). Didaktiske modeller. Grundbog i didaktik. København: Gyldendal.
Justvik, N. M. (2014). Lærebokas dominerende posisjon i historieundervisningen – bare for elevenes skyld? Acta Didacta Norge, 8 (1), Art. 6, s. 1-20.
Kabel, K. (2017). Hvad gør grammatik godt for? I J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. S. Fougt, & A. K. Skyggebjerg (red.), Læremidlernes danskfag, s. 130- 150. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Kabel, K. (2020). For what benefit? Grammar teaching materials in upper primary Danish L1. Contribution to a special issue Special issue Danish as L1 in a Learning Materials Perspective, edited by J. Bremholm, S. S. Fougt, and B. Buch. L1 - Educational Studies in Language and Literature, 20, s. 1-25. https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2020.20.02.02
Kaspersen, P. (2012). Litteraturdidaktiske dilemmaer og løsninger: En undersøgelse af litteraturdidaktikkens aktuelle status. I S. Ongstad (red.), Nordisk morsmålsdidaktikk. Forskning, felt og fag, s. 47-76. Oslo: Novus Forlag.
Klette, K. & Blikstad-Balas, M. (2018). Observation manuals as lenses to classroom teaching: Pitfalls and possibilities. European Educational Research Journal, Vol. 17(1), s. 129-147.
Klette, K., Blikstad-Balas, M. & Roe, A. (2017). Linking Instruction and Student Achievement. A research design for a new generation of classroom studies. Acta Didactica Norge, 11(3), s. 1-19.
Knudsen, S. V. (red.) (2011). International forskning på læremidler – en kunnskapsstatus. (Rapport skrevet på oppdrag fra Utdanningsdirektoratet. Høgskolen i Vestfold). Lokaliseret d. 30.12.2020 på: https://laeremiddel.dk/wpcontent/uploads/2012/07/Internationale_l%C3%A6remidler.pdf
Knudsen, S. V. Skjelbred, D., & Aamotsbakken, B. (2007). Tekst i vekst : teoretiske, historiske og analytiske perspektiver på pedagogiske tekster. Oslo: Novus Forlag.
Kristeva, J. (1980). World, dialogue and novel. I J. Kristeva, Desire in Language. Oxford. Blackwell.
Kristjansdottir, B. (2017). Viden om verden i Fandango 7. I J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. S. Fougt & A. K. Skyggebjerg (red.), Læremidlernes danskfag, s.172-198. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Kohlberg, L. (1969). Stage and sequence: The cognitive-developmental approach to socialization. I D.A. Goslin (red.), Handbook of Socialization Theory and Research, s. 347-480. New York: Rand McNally.
Krogh, E. (2014). Didaktiske paradigmer i sammenlignende fagdidaktik. Cursiv, Nr. 13 (2014), s. 13-35.
Kuhn, T. S. (1962). The Structure of Scientific Revolutions. Chicago: The University of Chicago Press.
Kuhn, T. S. (2015). The Structure of Scientific Revolutions (4. udg.). Chicago.: The University of Chicago Press.
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015). Interview: det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udg.). København.: Hans Reitzels Forlag.
Køppe, S. & Collin, F. (2008) Begrebsforklaringer. I S. Køppe & F. Collin (red.) Humanistisk videnskabsteori (2. udg.), s. 373. Søborg: DR Multimedie.
Langer, J. A. (2011). Envisioning Literature. Literary Understanding and Literature Instruction (2. udg.). New York: Teachers College Press.
Loevinger, J. (1976). Ego Development. Conceptions and Theories. San Francisco/London: Jossey Bass Publishers.
Lincoln, Y. S. & Cuba, E. S. (1985). Naturalistic Inquiry. Beverly Hills, Calif.: SAGE Publications.
Maxwell, J. (1992). Understanding and Validity in Qualitative Research. Harvard Educational Review, 62(3), s. 279-301. https://doi.org/10.17763/haer.62.3.8323320856251826
May, T. & Arne-Hansen, S. (2008a). Fandango 4. Grundbog. København: Gyldendal Uddannelse.
May, T. & Arne-Hansen, S. (2008b). Fandango 4. Grundbog. Arbejdsbog A. København: Gyldendal Uddannelse.
May, T. & Arne-Hansen, S. (2008c). Fandango 4. Grundbog. Arbejdsbog B. København: Gyldendal Uddannelse.
May, T. & Arne-Hansen, S. (2008d). Fandango 4. Lærervejledning. København: Gyldendal Uddannelse.
May, T & Arne-Hansen, S. (2009a). Fandango – dansk for 5. klasse. Grundbog. København: Gyldendal Uddannelse.
May, T & Arne-Hansen, S. (2009b). Fandango – dansk for 5. klasse. Arbejdsbog A. København: Gyldendal.
May, T & Arne-Hansen, S. (2009c). Fandango – dansk for 5. klasse. Arbejdsbog B. København: Gyldendal Uddannelse.
May, T & Arne-Hansen, S. (2009d). Fandango – dansk for 5. klasse. Lærervejledning. København: Gyldendal Uddannelse.
May, T. & Arne-Hansen, S. (2017). Fandango – dansk for 5. klasse. Lærervejledning. (2. udg.) København: Gyldendal Uddannelse.
May, T & Arne-Hansen, S. (2010a). Fandango – dansk for 6. klasse. Grundbog. København: Gyldendal Uddannelse.
May, T & Arne-Hansen, S. (2010b). Fandango – dansk for 6. klasse. Arbejdsbog A. København: Gyldendal Uddannelse.
May, T & Arne-Hansen, S. (2010c). Fandango – dansk for 6. klasse. Arbejdsbog B. København: Gyldendal
May, T & Arne-Hansen, S. (2010d). Fandango – dansk for 6. klasse. Lærervejledning. København: Gyldendal Uddannelse.
May, T & Arne-Hansen, S. (2015). Fandango – dansk for 6. klasse. Lærervejledning. (2. udg.) København: Gyldendal Uddannelse.
Matthiesen, C. (2017). Sagprosaens placering. I J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. S. Fougt & A. K. Skyggebjerg (red.), Læremidlernes danskfag, s. 247-272. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Mellegård, I. & Pettersen, K. D. (2016) Teachers’ response to curriculum change. Balancing external and internal forces. Teacher Development, 20(2), s. 181-196.
Merriam, S. B. (1998). Qualitative Research and Case Study Applications in Education. San Francisco: Jossey-Bass.
Nussbaum, M. (1998). Cultivating Humanity. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press.
Nussbaum, M. (2010). Not for Profit. Why Democracy Needs the Humanities. Princeton, N.J.: Princeton University Press.
Oksbjerg, M. (2013). Læremidler og kommunikationskritik: tendenser i skolens litteraturundervisning i et læremiddelperspektiv. Cursiv, Nr. 12 (2013), s. 77-88.
Olsson, A. (2014). Läroboken i historieundervisningen. En fallstudie med fokus på elever, lärare och läroboksförfattare. Umeå: Umeå Universitet. Licentiatavhandling.
Penne, S. (2010). Litteratur og film i klasserommet. Didaktikk for ungdomstrinnet og videregående skole. Oslo: Universitetsforlaget.
Penne, S. (2012). Hva trenger vi egentlig litteraturen til? Politikk, didaktikk og hverdagsteorier i nordiske klasserom. I N. F. Elf. & P. Kaspersen (red.), Den nordiske skolen – fins den?: didaktiske diskurser og dilemmaer i skandinaviske morsmålsfag, s. 32-58. Oslo: Novus Forlag.
Penuel, W. R., Phillips, R. S. & Harris, C. J. (2014). Analysing teachers’ curriculum implementation from integrity and actor-oriented perspectives. Journal of Curriculum Studies, 46(6), s. 751-777.
Persson, M. (2007). Varför läsa litteratur? Om litteraturundervisningen efter den kulturella vändningen. Lund: Studentlitteratur.
Persson, M. (2012). Den goda boken. Samtida föreställningar om litteratur och läsning. Lund: Studentlitteratur.
Piaget, J. (1952). The Origins of Intelligence in Children. New York: International Universities Press.
Prior, L. (2003). Using Documents in Social Research. London: Sage Publications.
Rasmussen, M. D. (2020). At se med andres øjne. Et studie af kollektive fortolkningsprocesser i gruppesamtaler i grundskolens litteraturundervisning. Aarhus Universitet (DPU), København. Ph.d.-afhandling.
Rosenblatt, L. M. (1978). The Reader, the Text, the Poem. The Transactional Theory of the Literary Work. Carbondale: Southern Illinois University Press.
Rosenblatt, L. M. (1995). Literature as Exploration (5. udg.). New York: Modern Language Association of America.
Rødnes, K. A. (2014). Skjønnlitteratur i klasserommet:Skandinavisk forskning og didaktiske implikasjoner. Acta Didactica Norge, 8(1), 5, s. 1-17. https://doi.org/10.5617/adno.1097
Rørbech, H. (2017). Litteraturmøder i nyere læremidler. I J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. S. Fougt & A. K. Skyggebjerg (red.), Læremidlernes danskfag, s.199-224. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Rørbech, H. & Skyggebjerg, A. K. (2020). Concepts of literature in Danish L1-textbooks and their framing of students’ reading. Contribution to a special issue Special issue Danish as L1 in a Learning Materials Perspective, edited by J. Bremholm, S. S. Fougt, and B. Buch. L1-Educational Studies in Language and Literature, 20, s. 1-24. 10.17239/L1ESLL-2020.20.02.06
Sawyer, W. & Van de Ven, P. H. (2006). Starting points: Paradigms in Mother tongue Education. L1-Educational Studies in Language and Literature, 7(1, Special Issue), s. 5-20. DOI:10.17239/L1ESLL-2007.07.01.06
Selander, S. (1988). Lärobokskunskap. Pedagogisk textanalys med exempel från läroböcker i historia 1841-1985. Lund: Studentlitteratur.
Selander, S. (1994). Pedagogiske texter och retorik. I S. Selander & B. Englund (red.), Konsten att informera och övertyga. En antologi om pedagogik, text och retorik, s. 41-54. Stockholm: HLS Förlag.
Selander, S. & Skjelbred, D. (2004). Pedagogiske tekster for kommunikasjon og læring. Oslo: Universitetsforlaget.
Sinclair, J. M. & Coulthard, R. M. (1975). Towards an Analysis of Discourse. The English Used by Teachers and Pupils. London: Oxford University Press.
Sismondo, S. (1993). Some Social Constructions. Social Studies of Science, 23(3), s. 515-553.
Skaftun, A. (2009). Litteraturens nytteverdi. Bergen: Fagbokforlaget.
Skjelbred, D. (2017). Norsk lærebokhistorie. Allmueskolen, folkeskolen, grunnskolen: 1739-2013. Oslo: Universitetsforlaget.
Skjelbred, D. (2018). Om forord i norske abc-bøker i 200 år. I L. R. Rasmussen, M. R. Holmen & K. B. Staffensen (red.), Uddannelseshistorie 2018, (52), s. 80-98. Aarhus: Selskabet for skole- og Uddannelseshistorie.
Skyggebjerg, A. K. (2013). Et snævert børnelitteraturbegreb i et bredt danskfag? Cursiv 12, s. 181-196.
Skyggebjerg, A. K. (2017). Litteraturundervisning fra poetisk leg til prosaisk alvor. I J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. S. Fougt & A. K. Skyggebjerg (red.), Læremidlernes danskfag, s.103-130. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Skyggebjerg, A. K. & Oksbjerg, M. (2020). Litteraturlæsning i et demokratisk perspektiv – med teoretiske argumenter og nedslag i læremidler. I C. Haas & C. Matthiesen (red.), Fagdidaktik og demokrati, s. 91-110. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Slot, M. F. (2010). Læremidler i danskfaget: En undersøgelse af gymnasieelevers brug af tre læremidler i danskfaget - set i relation til udvikling af tekstkompetence. Syddansk Universitet. Det Humanistiske Fakultet. Ph.d.-afhandling.
Smagorinsky, P. Lakly, A., & Johnson, T. S. (2002). Acquiescence, Accommodation, and Resistance in Learning to Teach within a Prescribed Curriculum. English Education, 34(3), s. 187-213.
Szulevicz, T. (2015). Deltagerobservation. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.). Kvalitative metoder. En grundbog (2. udg.), s. 81-96. Københaven: Hans Reitzels Forlag.
Säljö, R. (2005). Læring i praksis. Et sociokulturelt perspektiv. København: Gyldendals Bogklubber.
Sørensen, B. (2008). En fortælling om danskfaget. Dansk i folkeskolen gennem 100 år. Frederiksberg: Dansklærerforeningen.
Tallaksen, I. M. & Hodne, H. (2014). Hvilken betydning har læremidler i RLE-faget? Norsk pedagogisk tidsskrift, 98(05), s. 352-363.
Tangen, R. (2014). Balancing Ethics and Quality in Educational Research - the Ethical Matrix Method. Scandinavian Journal of Educational Research, 58(6), s. 678-694.
Uljens, M. (1997). School didactics and learning. A school didactic model framing an analysis of pedagogical implications of learning theory. Hove, East Sussex: Psychology Press Ltd.
Witte, T. & Sâmihaian, F. (2013). Is Europe open to a student-oriented framework for literature? A comparative analysis of the formal literature curriculum in six European countries. L1-Educational Studies in Language and Literature, 13, s. 1-22. DOI:10.17239/L1ESLL-2013.01.02
Yin, R. K. (2018). Case Study Research and Applications. Design and Methods (6. udg.). Thousand Oaks, California: SAGE Publications.
Forsidebillede til Undervisning med litteraturlæremidler på mellemtrinnet
Publiceret
juni 11, 2021

Detaljer om denne monografi

ISBN-13 (15)
978-87-7507-506-5