DR3 og det kreative pres

I denne afhandling undersøger jeg, hvilke strategiske tiltag tv-kanalen DR3 anvender for at tiltrække sin målgruppe (15-39 år), hvilken rolle digitalisering og idéudvikling spiller i kanalens tv-produktion, og hvilke forståelser af kreative processer kanalens ansatte benytter sig af. Motivationen bag afhandlingen er, at unge danskere i stigende grad forlader flow-tv-seningen til fordel for streaming, hvilket udgør et problem for bredden i DR’s public service-mandat, og digitaliseringen af tv-mediet kalder således på nye løsninger og nye kompetencer i tv-branchen. DR3’s løsning har derfor været at forsøge at appellere til målgruppen ved at eksperimentere med programmer og indhold til digitale platforme.

I denne sammenhæng har jeg interesseret mig for, hvad DR3’s kanalstrategi reelt set er, og i hvilken grad denne strategi skaber et kreativt pres, som påvirker kanalens programproduktion og idéudvikling. For at undersøge dette empirisk har jeg i perioden 2016-2019 foretaget en række kvalitative forskningsinterviews med redaktører og freelancere på DR3 og DR Ung, lavet etnografiske observationer af DR3/DR Ungs idéudviklingsprocesser og lavet en kvantitativ indholdsanalyse af DR3’s programudbud fra 2013-2017.

Teoretisk set trækker afhandlingen på forskning i henholdsvis tv-produktion og kreativitet, og undervejs giver den sit bud på, hvordan disse to teoriområder kan kombineres, hvordan undersøgelser af kreativitet i tv-produktion kan konceptualiseres og operationaliseres i konkrete analyser, og hvordan et fokus på kreativitet kræver en række metodiske overvejelser. Grundet en mangel på teorier om kreativitet i tv har jeg inddraget kreativitetsforståelser fra andre teorifelter, og særligt den socialkonstruktivistiske tilgang til kreativitet som fænomen samt en række teorier om idéudvikling og gatekeepere har været nyttige analyseværktøjer.

På grund af afhandlingens artikelbaserede format består den af fire produktionsanalytiske artikler om henholdsvis DR3’s kanalstrategi, produktionen af DR3-serien Anton 90, tilgangen til ungdomsfiktion hos DR3 og DR Ung samt brugen af forskellige evalueringsregimer i deres idéudviklingsprocesser. Analyserne påviser blandt andet, hvordan DR3 har udviklet sig og ændret sin kanalstrategi siden kanalens opstart i 2013, men også kontinuiteten i kanalens programproduktion, og hvordan kanalen kontinuerligt har leveret nye programkoncepter inden for nogle specifikke genrer og forsøgt at lave unikt public service-indhold til målgruppen.

Afhandlingen bidrager samlet set med at tydeliggøre, hvordan tv-programmers kreative værdi er et ustabilt fænomen, og hvordan kreativitet i tv-produktion er et komplekst samspil mellem forskellige sociale mekanismer, hvor gatekeepende redaktører i DR3 og DR Ung spiller en vigtig rolle i evalueringen af, hvilke produkter og idéer der er ”kreative”. I DR3’s tilfælde sætter intentionen om at ville eksperimentere udviklerne under et kreativt pres, fordi de er vant til at navigere efter de gatekeepende redaktørers præferencer, som pludseligt tilsidesættes, når redaktørerne beder om eksperimentelle idéer. Dermed peger konklusionen på, hvordan det kreative pres kan være resultatet af en spænding eller antitese mellem branding (genkendelighed) og kreativitet (nyskabelse), som kanalen skal prioritere imellem. Hermed kan afhandlingen konkludere, at der er et kreativt pres til stede i idéudviklingen, som er præget af kanalens intention om at eksperimentere, af et simplicitetsregime i udviklingsprocessen, af en lav succesrate for nye idéer samt af ændrede markedsvilkår som en konsekvens af tv-mediets digitale forandringsproces. Min afhandling udfordrer dermed visse forestillinger om autonomi i medieindustrier og fremhæver, hvordan kreativitet ikke kun kan beskrives som en positiv og mystisk skabelseskraft, men at det også kan fungere som et pres i produktionsprocesser, og at disse resultater kalder på flere empiriske undersøgelser af idéudvikling og kreativitet i tv-produktion.