Pædagogikken som livskunst og livslang aflæring

Siden Hellenismen og Romerriget har en del af pædagogikken taget form som en filosofisk livskunst. Denne tilgang til pædagogikken er snævert forbundet med forståelsen af filosofien som terapeutisk praksis.

Den pædagogiske livskunst er kendetegnet ved at være baseret på et princip om aflæring. På den måde udgør den pædagogiske livskunst et interessant alternativ til vor tids instrumentelle pædagogik og det uddannelsespolitiske ideal om livslang læring.

Men endnu mere grundlæggende handler den pædagogiske aflæring om selve filosofiens oprindelige væsen: Kunsten at finde og lære det gode liv gennem en aflæring af dårlige vaner og overbevisninger.