Hverdagsliv, kommunikation og interaktion i botilbud for svært udviklingshæmmede

Forfattere

Maj‐Brit Daugbjerg Hoffmann

Synopsis

Social‐ og indenrigsministeriet udmeldte i 2009 en pulje på 24 mio. kroner, der kunne søges af kommunalbestyrelser og regionsråd i forhold til kvalitets‐ og kompetenceudvikling i botilbud for udviklingshæmmede og sindslidende.

Formålet var ”at igangsætte initiativer, der med afsæt i kompetenceudvikling blandt botilbuddenes medarbejdere kan forbedre livsvilkårene for beboere i botilbud, herunder udviklingshæmmede og sindslidende” .

Det største af de projekter, der blev tildelt penge, blev lanceret som ”Det ka’ nytte anno 2012”. Projekttitlen kobler tilbage til titlen ”Det ka’ nytte”‐ projekterne, der kørte i perioden 1985‐1991. De skulle forbedre livsvilkårene for de sværest handicappede.

”Det ka’ nytte anno 2012” foregår i et tværkommunalt samarbejde mellem de kommuner, der tidligere hørte under Frederiksborg Amt, og der ydes konsulentbistand fra DPU i forhold til planlægning og gennemførelse af projektet. I alt 9 af kommunernes botilbud for voksne udviklingshæmmede deltager.

Udviklingshæmmede omtales ofte som én gruppe uanset funktionsniveau. ”Det kan nytte”‐projekterne i perioden 1985-1991 var i første omgang tiltænkt de svageste udviklingshæmmede. Projektet ”Det ka’ nytte anno 2012” inkluderer en bredere målgruppe (f.eks. indenfor autismespektret og bofællesskabsbeboere, der i nogle af døgnets timer er vurderet til at kunne klare sig uden personale).

Downloads

Kommende

29 september 2015

Detaljer om denne monografi

ISBN-13 (15)

978‐87‐7684‐989‐4

doi

10.7146/aul.26.47