Ældreliv i plejebolig: Et studie af ældres autonomi- og livssituation i den politiske tilrettelæggelse af plejeboligens rammer

Afhandlingen ”Ældreliv i plejebolig – et studie af ældres autonomi- og livssituation i den politiske tilrettelæggelse af plejeboligens rammer” er en undersøgelse af, hvordan den politiske tilrettelæggelse af plejeboligens rammer øver indflydelse på den ældres autonomi- og livssituation i plejeboligens praksisser. Den ældres autonomi er i samfundsmæssige strømninger om individualisering blevet et centralt begreb i sundhedssektoren generelt med indsættelse af brugerorientering. Det undersøges derfor, hvordan politisk værdsættelse af den rationelt beslutningsdygtige og handledygtige ældre får betydning for sårbare ældres autonomi- og livssituation, når de ikke længere er i stand til at klare sig i eget hjem og derfor må flytte i plejebolig.
Afhandlingen tager udgangspunkt i praksisfilosofisk tilgang, hvor teori og praksis er uløseligt knyttet sammen og hinandens gensidige oplysning.
Den ældres autonomi i plejeboligens strukturelle kontekst kan ikke alene indfanges og udfoldes med kun filosofiske perspektiver om autonomibegrebet, ligesom den ældres autonomi ikke svæver rundt i plejeboligens praksisser. Den ældres autonomi kan blive indholdsbestemt i den ældres møde med det levede liv i den politiske rammesætning af plejeboligen og er derfor antropologisk til stede som praksisbegreb(er).
Undersøgelsen omfatter et historisk perspektiv, da den daglige praksis i plejeboligen har rødder i en historisk praksis, der omfatter samfundsmæssige strømninger og den politiske tilrettelæggelse af hjælp til sårbare ældre. Plejeboligen som offentligt botilbud til ældre, der ikke længere er i stand til at klare sig selv i eget hjem, bærer således fortidens standarder i sig. Der bliver derfor givet et indblik i den politiske udvikling og etablering af ældreforsorg som offentlig opgave. Der er her fokus på den politiske rammesætning af ældres autonomi og dennes betydning for, hvordan den ældre bliver set som menneske i samfundets institutioner i deres sårbare livssituation gennem tiden, hvilket øver indflydelse på den ældres livssituation.
Afhandlingens empiriske datamateriale er genereret gennem deltagende observationsstudier og interviews. Udvalgte uddrag af dette empiriske datamateriale bliver præsenteret for at kontekstualisere ældre, deres autonomi- og livssituation og deres levede liv i plejeboligen i den politiske tilrettelæggelse af plejeboligens rammer.
Denne fremstilling med udvalgte uddrag af det empiriske datamateriale fordrer indholdsbestemmelse af et nutidigt politisk dominerende begreb om ældres autonomi, da eksterne forhold, der vedrører den politiske tilrettelæggelse af plejeboligen, plejeboligens rammebetingelser, omhandler særlige forhold, der anerkender ældres autonomi på særlig vis gennem tilrettelæggelsen af plejeboligen som hjem, hjælp som opgaveløsning og pårørende som ressource.
Det nutidige politisk dominerende begreb om autonomi viser sig overordnet at blive indholdsbestemt af handlekraft, der bliver udfoldet med fænomenerne selvansvarlighed, selvhjulpenhed og rationel beslutningsevne. Dette begreb om autonomi er indlejret i tilrettelæggelsen af den offentlige hjælp, der skal imødekomme eller kompensere for de interne forhold hos den svækkede ældre, der ikke længere er i stand til at klare sig selv i egen bolig. De interne forhold, der er forbundet med den ældres livssituation, viser sig i feltstudiets datamateriale at omfatte immobilitet, psykiske problemer og/eller nedsatte kognitive evner.
Analysen viser, at det nutidige politisk dominerende begreb om autonomi synliggjort som et standardiseret autonomibegreb. Det er et begreb, der i sin generaliserende form gennem analysen gennegående bliver synliggjort som kontradiktorisk til den enkelte svækkede ældres livssituation. Det viser sig nemlig, at den ældre, der ikke er i stand til at leve op til det standardiserede autonomibegreb med den heri indlejrede rette handlemåde bliver overset eller usynliggjort. Det viser sig ved, at han eller hun eller den ældres pårørende ikke er i stand til at handle adækvat på mere beregnende kunde-salgs orienterede relationer i ældreplejens markedsbureaukratiske organisering. Analysen synliggør dermed legaliseret forbrugerisme som et indlejret vilkår for de svækkede ældre i konkurrencen om hjælp, der bliver identificeret som rettigheder som tilbud.
Politisk skjulte intenderede effektiviseringshensigter med det standardiserede autonomibegreb bliver synliggjort og en politisk moraliserende effektiviseringsdiskurs træder frem. Det bliver gennem analysen af feltstudiets datamateriale og af relevante policy-dokumenter synligt, at ældre bliver politisk værdsat, når de holder sig fri af ældreplejens ydelser. Når de søger hjælp bliver denne visiteret af en myndighedsperson via standardiserede redskaber, der er baseret på et princip om hjælp til selvhjælp og som tager udgangspunkt i et ligeretsprincip. Dette ligeretsprincip udfordres i den konkurrenceprægede organisering, da feltstudiets datamateriale synliggør, at svækkede ældre synes at blive efterladt dehumaniseret i et uværdigt og meningsløst liv, idet ligeretsprincippet bliver synliggjort som medskabende for ulighed blandt ældre. Analysen viser derfor, at de intenderede effektiviseringshensigter, der er indlejret i det standardiserede autonomibegreb, har, hvad man må formode, uintenderede følger. Selvansvarlighed, selvhjulpenhed og rationel beslutningsevne viser sig nemlig i analysen også som fordring, når man vil have fat i ældreplejens ydelser og dermed i rettigheder som tilbud.
Tidligere tiders kynisme toner frem som kilde til rationel og effektiv problemløsning som afløsning for det velfærdsstatlige grundlag med ekspertforvaltende produktion og fordeling af behandling og pleje. Det vil sige, at vi i nutiden ser et opgør med de sundhedsprofessionelles myndighed og et opgør med omsorgsudøvelse, der omfatter et moralsk ansvar for den enkelte svækkede ældre i hendes eller hans nuværende livssituation under hensyntagen til den ældre, der er i en del af sit livsforløb. Det vil sige, at den ældre har en fortid, en nutid og en fremtid. Konsekvenserne af den indsatte organisatoriske styringsideologi bliver tydelig i feltstudiets datamateriale, når nogle medarbejdere underlader at efterleve den politisk standardiserede hjælp som opgaveløsning og de vover at tage situerede skøn, der imødekommer den svækkede ældre med et situeret og åbent autonomibegreb, der er konstituerede for, at den ældre bliver set som et særegent individ.

English summary

The dissertation entitled " The life of the Elderly in Residential Care Facilities - a Study of Autonomy and Life Situation of Elderly People in the Context of the Political Organisation of the Facilities" is an examination of how the political organisation of residential care facilities have an influence on autonomy and life situation of elderly in practice.
Owing to the current tendency towards individualisation in society, the autonomy of the elderly has become a key concept in the health sector with the implementation of user orientation. The dissertation therefore examines, how the political value attached to rational competent and active elderly people influences the autonomy and life situation of vulnerable elderly people, when they are no longer capable of maintaining an independent life at home and move into aresidential care facility.
The dissertation is based on a practical-philosophical approach in which theory and practice are inextricably linked as well as mutually informing each other.
The autonomy of the elderly in the structural context of the residential care facilities cannot be captured and unfolded with philosophical perspectives of the concept of autonomy alone. Neither is the autonomy of the elderly drifting around in the daily practice in the residential care facilities. The autonomy of the elderly can be determined in relation to lived lives of elderly people in their encounter with the political framework of residential care facilities, and is therefore anthropologically present in the form of practical concept(s).
The dissertation comprises a historical perspective because the daily practices in the residential care facilities are embedded in a historical practice related to societal trends and political organisation of help to vulnerable elderly in the society. As a public service available to elderly people, who are no longer capable of independent livng, residential care facilities therefore contain the standards of the past. The focus is placed on the political framework for autonomy of elderly people and its significance for how elderly people are perceived as individuals in public institutions in their vulnerable life situation over time. Consequently, the dissertation includes insight into vulnerable elderly in society.
The empirical material is generated by participant observation studies and interviews. Selected extracts of this material are introduced to contextualise the elderly, their autonmy and life situation and their daily living subject to the political organisation of the framework of such facilities.
This presentation, of selected extracts of the emphirical material, requires closer examination of the content of the current politically dominanted concept regarding the autonomy of elderly people. This because the empirical material shows that external conditions concerning the political organisationof the residential care facilities, the framework conditions of residential care facilities, comprise particular circumstances which acknowledge the autonomy of the elderly in a special way by organising residential care facilities as homes, helping performed as tasks, and using families as a resource.
In general terms, the content of the contemporary political dominant concept of the autonomy of the elderly concerns their vigour, which is interpreted to mean taking responsibility for yourself, caring for yourself, and retaining the ability to make rational decisions.This concept of autonomy is embedded in the arrangement of public help, which is meant to allow or compensate for internal conditions connected to the impaired elderly people, who are no longer capable of leading an independent life. The fieldwork shows that these internal conditions consist of physical disability, mentally problems and/or reduced cognitive ability.
The analysis shows that the current dominant political concept of autonomy is a standardised concept of autonomy. It is a concept, which in its generalised form turns out to be contradictory to the life situation of impaired individual elderly people. The analysis namely shows, that the impaired elderly, who is not able to match up to the standardised concept of autonomy and with the correct actions embedded in it, are ignored or rendered invisible. This becomes clear when either they themselves or their family prove unable to act adequately in relation to more calculated customer-sales-oriented relationships in the market bureaucratic organisation of care for elderly. The analysis thereby demonstrates that legalised consumerism is an embedded condition as an inherent term for the impaired elderly in the competition for help,and identifies civil rights as an offer.
Politically concealed intended efficiency improvements in connection with the standardized concept of autonomy are identified, and a political moralising optimisation discourse appears. The analysis of the empirical material and of pertinent policy documents reveals that elderly are politically valued, when they manage to avoid drawing on the services that are available to them. When they apply for help, they are assessed by an official representative of the authorities using standardised tools based on two principles: helping them to help themselves, and equal rights. These equal rights are challenged in the competitive market bureaucratic organisation with the material produced during fieldwork revealing, that the impaired elderly seem to be abandoned and dehumanised in an undignified and meaningless life, as it turns out that the principle of equal rights contributes to inequality among the impaired elderly.
The analysis shows that taking responsibility for yourself, caring for yourself, and retaining the ability to make rational decisions are also required in order to gain access to the services provided and therefore to the rights to which elderly are entitled.