Så mange beretninger. Så mange spørgsmål: Arbejderes livshistoriske fortællinger som læreproces

Afhandlingen er et bidrag til den internationale oral history, der i Danmark ikke har nogen institutionel forankring. Arbejdet er et forsøg på en mangesidig teoretisk og analytisk bearbejdelse af mere end 20 års indsamling af arbejdererindringer i Aarhus (1982-2005) sammen med Ditte Scharnberg. Centrale metodiske og didaktiske problemer, der alle er stoffet iboende, drages frem og diskuteres. Afhandlingens empiriske materiale, der foreligger båndet, ordret udskrevet og nu digitaliseret og tilgængeligt på Statsbiblioteket, Statens Mediesamling, har som skæringspunkt i hovedsagen 1. juni 1997.

I det episke centrum (Kapitel II) ligger analyser af to arbejderes beretninger forstået som en gensidig læreproces for dem selv og for forskerne. Det vises, hvordan og hvorfor forskellige spørgsmål kan hæmme eller fremme et interviewforløb frem mod en fortælling. Fra forskerens perspektiv indebærer læreprocessen en bevægelse fra at forstå sig som indsamler og udspørgende interviewer med spørgeliste foran sig til at se sig som lyttende og spørgende medvirkende i fortælleprocessen. Synsvinklen flyttede sig fra arbejderen som objekt for et interview og som kilde til en historieskrivning om klassen, til arbejderen som subjekt, som selvvirksom og den egentlige mundtlige historiker, der frembringer den historie, der både er resultat af og kilde til viden om udviklingen af arbejdernes faglige, politiske og kulturelle organisationer. De to fortællere er valgt sådan, at de belyser to forskellige fortælletyper: den stofligt bundne fortæller og den reflekterende fortæller, der også rummer den fortællende debattør. Begges erindringsfortællinger, Karen Glads og Henry Mogensens indgår i deres helhed i Statsbibliotekets/Statens Mediesamlings båndarkiv under navnet Arbejdererindringer i Aarhus.

De omgivende kapitler fører med deres historiske og teoretiske sammenhænge til og fra analyserne i en dialektisk bevægelse. Således bringes arbejderes tænkning og tolkning i dialog med forskeres – med en bestræbelse på ligestillethed i forskellighed, som er styrende i og for læreprocessens forløb fra fortælling til og med formidling. Den livshistoriske fortælling har en socialisationshistorisk struktur, hvis arbejderdidaktiske perspektiv analyseres. Hertil føjer sig erindringen som form og tidslig struktur for det intellektuelle arbejde at fortælle. Perspektiver trækkes til barndommens betydning for fortællingen, til sprogliggørelsens betydning for selvforståelsen, til erindringen som arbejderlitterær form og til historieoverlevering som erfaringshistorie.

Intet intellektuelt arbejde kan med rette henføres til én enkelt – og deri ligner det håndværksmæssigt arbejde. Det foregår i en mangesidet forbundethed, og afhandlingen er udtryk herfor.