Manual for analyse af elevers metasproglige repertoire: Working paper i projektet Writing Educating (2022-25)
Synopsis
I projektet Writing Education (2022-2025) undersøger vi, hvad der karakteriserer relationer mellem elevers skrivning og metasproglige repertoire i forskellige skrivesituationer i danskfaget i 5. og 8. klasse (overordnet forskningsspørgsmål). Det er et kvalitativt tekst- og klasserumsstudie, hvor vi som en del af vores data også har foretaget tekstinterviews med fokuselever fra hver af de deltagende klasser.
I dette working paper præsenterer vi en kodemanual til at analysere elevers metasproglige repertoire som det kommer til udtryk i interviews om egne tekster, og til at analysere, hvilket metasprogligt repertoire der kan lægges op til i skriveundervisningsforløb, sådan som det kan indfanges gennem klasserumsobservationer.
