Legende bevægelser i et koreografisk perspektiv: Designbaserede undersøgelser af danse- og bevægelsespraksisser på pædagoguddannelsen
Nøgleord:
koreografi, leg, krop, dans, selskabelighed, designbaseret forskning, kunstbaserede metoder, pædagoguddannelsenSynopsis
Pædagoguddannelsen uddanner pædagoger til professionelt at arbejde med udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver i f.eks. dagtilbud, hvor leg, bevægelse og børneperspektiv vægtes højt. I denne afhandling undersøger og analyserer jeg, hvad det vil sige at være legende med sin krop, særligt med fokus på uddannelse af pædagoger. Afhandlingen omfatter empiriske undersøgelser i form af designeksperimenter med danse- og bevægelsespraksisser i undervisningsrummet på pædagoguddannelsen. Jeg har mødt både pædagoguddannelsen og lege- og uddannelsesforskningen med en baggrund som danser og koreograf, hvilket har bidraget til at udvikle en koreografisk tilgang til både at forstå og realisere legende bevægelser. Afhandlingen bidrager med en underbeskrevet dimension i forskningen inden for legende videregående uddannelse og mere bredt med nye indsigter til forskning inden for dans, koreografi og leg.
Afhandlingens forskningsspørgsmål er:
Hvordan kan man undersøge og analysere legende kroppe i et koreografisk perspektiv, og hvordan kan det at være en legende krop i en uddannelsessammenhæng fremmes gennem design af rammer for danse- og bevægelsesaktiviteter?
Den første del af spørgsmålet adresserer afhandlingens filosofiske og teoretiske bestræbelse på at undersøge forholdet mellem leg og koreografi. Det gør jeg ved at udfordre koreografibegrebet med henblik på at udvikle et særligt forskerblik på legende og improviserede bevægelsesmønstre og -aktiviteter. Den anden del går mere empirisk til værks og udforsker gennem designeksperimenter, hvordan kreative og legende bevægelsesmønstre kan opstå i undervisningsrummet på pædagoguddannelsen. Resultaterne i afhandlingen baserer sig på fire artikler, som tilsammen svarer på forskningsspørgsmålet.
I artikel 1, som hedder ”Legens (u)mulige koreografier på pædagoguddannelsen”, anvender jeg en samtidsdiagnostisk tilgang til at undersøge pædagogstuderendes problemer med at vise sig frem som legende kroppe foran hinanden. I analysen tager jeg udgangspunkt i feltnoter fra min egen danseundervisning samt interviews med tre erfarne undervisere fra tre forskellige professionshøjskoler. De studerendes forlegenhed ved at være sammen i legende og uperfekte bevægelsesmønstre analyseres igennem tre tematikker: at fremvise, at skabe og at kropsliggøre. Artiklens resultater peger på, at de studerende er prægede af perfektionisme og deres uddannelses fokus på produktet. Det gør, at de må navigere igennem flere forskellige typer af bevægelsesrum: deres eget, pædagoguddannelsens og børnenes legerum.
Artikel 2 bærer titlen ”Playful Choreographies and Choreographies of Play: New Research in Dance and Play Studies” og er en teoretisk diskussion, som inddrager et litteraturreview og søger at åbne et nyt interdisciplinært forskningsfelt. Her undersøger jeg sammenhængen mellem koreografi og leg, særligt hvilke aspekter vi kan forstå ved legen, når man kigger på den gennem en koreografisk linse. Med litteraturreviewet peger jeg på, at der mangler forskning, som udforsker den umiddelbare og kropslige kommunikation i legehandlinger, og når spontane påfund i leg nævnes, så bliver det sjældent opfattet som at udgøre en koreografi. Jeg konkluderer, at min forskning kan bruges til at beskrive og forstå, hvordan deltagere i forskellige legesituationer fysisk kommunikerer ved at invitere til leg igennem kropslige handlinger og derved skaber meningsfulde koreografier.
Artikel 3 hedder ”’Det skal ikke se rigtigt ud’: Et koreografisk designeksperiment om den flertydige legende krop” og er skrevet sammen med Ole Lund. Her undersøger vi, hvordan pædagogstuderende kan overkomme udfordringen med at kunne og turde vise sig frem som legende kroppe over for hinanden. Analysen følger udviklingen af et legende koreografisk undervisningsdesign, jeg har skabt med inspiration fra et videokunstværk. Undervisningsdesignet er et bud på at arbejde med problematikken, der blev formuleret i artikel 1, om, at mange pædagogstuderende har svært ved at være kreative og legende med deres krop over for hinanden i undervisningsrummet. Det legende koreografiske undervisningsdesign er en form for læringsarena, hvor de studerende kan øve sig i at omfavne legens, kunstens og fantasiens flertydighed igennem både bevægelser og ord. Ydermere består artiklens fund af en række mere generelle og guidende principper og tilgange samt grundlæggende forståelser, mønstre og sammenhænge, der er relevante for andre uden for forskningssammenhængen.
I artikel 4, som hedder ”Contagious and Unexpected Moments as Gateways to Dancing Playfully Together: Students Creating Intervening Spaces”, undersøger jeg potentialet i de uventede og smittende øjeblikke i undervisningsrummet, som de studerende selv sætter i gang. Ved at analysere tre situationer (episoder) i feltarbejdet viser jeg, hvordan nogle pædagogstuderende agerer legeledere og med forskellige kropslige stile smitter deres medstuderende ind i uventede kropslige legeaktiviteter, bl.a. ved at forvandle fokusset på tekniske færdigheder til et fokus på munterhed og leg som et mål i sig selv. Artiklens fund er, at underviseren med sin autoritet og sine tekniske færdigheder ikke altid kan få alle studerende med ind i legende aktiviteter. Derimod kan underviseren rammesætte en aktivitet, der giver plads til, at nogle studerende tager initiativ, som får de øvrige studerende med på at være legende. Dette kan ydermere ske, når underviseren indimellem slipper kontrollen over sin plan og går med på det, der sker, og lader de studerende tage styringen.
Baseret på de samlede fund viser afhandlingen, at det at kunne og turde være en legende krop sammen med andre i en uddannelsessammenhæng har stor betydning for sociale fællesskaber og kan fremmes gennem design af legende danse- og bevægelsesaktiviteter, hvor deltagerne fantasifuldt lader sig smitte ind i leg. Legende bevægelser og drilske handlinger smitter og kan virke forstyrrende – men en forståelse af uventede og nogle gange knapt registrerbare legende handlingers værdi kan være et springbræt – og er en central indgangsdør, som hjælper undervisere og kommende pædagoger til at skabe miljøer for udvikling, læring og omsorg.
Referencer
Adamsen, L. M. E., Nørgaard, A. K. L. og Sander, M. N. (2021). Kunsten at skabe uddannelse fuld af mening og dialog: et studie af uddannelse i og med kunst og æstetik. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 21(3), 87-102.
Albright, A. C. og David, G. (red.). (2003). Taken by Surprise: A Dance Improvisation Reader. Wesleyan University Press.
Allsopp, R. og Lepecki, A. (2008). Editorial: On Choreography. Performance Research, 13(1), 1-6. https://doi.org/10.1080/13528160802465409
Amiel, T. og Reeves, T. C. (2008). Design-based research and educational technology: Rethinking technology and the research agenda. Journal of educational technology & society, 11(4), 29-40.
Austring, B. D. og Sørensen, M. C. (2006). Æstetik og læring. Hans Reitzels Forlag.
Bae, B. (1996). Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. Social kritik, 47(96), 6-21.
Bannon, F. og Sanderson, P. (2000). Experience every moment: Aesthetically significant dance education. Research in Dance Education, 1(1), 9-26.
Barab, S. og Squire, K. (2004). Design-Based Research: Putting a Stake in the Ground. Journal of the Learning Sciences, 13(1), 1-14. https://doi.org/10.1207/s15327809jls1301_1
Berg, M. S. (2018). Kroppens betydning for lærerens lederskab. Københavns Universitet.
Berkhuizen, C. (2020). Playing bus in a bus – children transforming spaces within a mobile preschool into resources in place-making fantasy play. International Journal of Play, 9(2), 182-201. https://doi.org/10.1080/21594937.2020.1778270
Biesta, G. J. J. (2013). The beautiful risk of education. Paradigm Publ. https://doi.org/10.4324/9781315635866
Biesta, G. J. J. (2017). Letting art teach. ArtEZ Press.
Biesta, G. J. J. (2020). Risking Ourselves in Education: Qualification, Socialization, and Subjectification Revisited. Educational theory, 70(1), 89-104. https://doi.org/10.1111/edth.12411
Biesta, G. J. J. (2021). World-Centred Education: A View for the Present. Taylor and Francis. https://doi.org/10.4324/9781003098331
Biesta, G. J. J. (2022). Verdensvendt uddannelse: et perspektiv for nutiden (J. Wrang, overs.). Klim.
Birkmose, D. (2013). Når gode mennesker handler ondt: tabuet om forråelse. Syddansk Universitetsforlag.
Bochner, A. P. (2000). Criteria Against Ourselves. Qualitative Inquiry, 6(2), 266-272. https://doi.org/10.1177/107780040000600209
Boysen, M. S. W. og Hansen, N. F. (2020). Vovemod og handlekraft: Om kreativitet, æstetik og skabende pædagogik. Akademisk Forlag.
Boysen, M. S. W., Sørensen, M. C., Jensen, H., Von Seelen, J. og Skovbjerg, H.-M. (2022). Playful learning designs in teacher education and early childhood teacher education: A scoping review. Teaching and Teacher Education, 120, 103884. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.tate.2022.103884
Bradbury-Huang, H. (2015). Introduction: How to Situate and Define Action Research. I H. Bradbury-Huang (red.), The SAGE Handbook of action Research (s. 1-9). https://doi.org/10.4135/9781473921290
Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (2020). Kvalitative metoder: en grundbog (3. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Broström, S., Johansson, I., Sandberg, A. og Frøkjær, T. (2012). Preschool teachers' view on learning in preschool in Sweden and Denmark. European Early Childhood Education Research Journal, 22(5), 590-603. https://doi.org/10.1080/1350293x.2012.746199
Brown, A. L. (1992). Design Experiments: Theoretical and Methodological Challenges in Creating Complex Interventions in Classroom Settings. The Journal of the learning sciences, 2(2), 141-178. https://doi.org/10.1207/s15327809jls0202_2
BUKS – Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur. (2022). Open Call: Unge stemmer og nye perspektiver i legeforskning. Hentet 21. december 2023 fra https://buks.dk/open-call-unge-stemmer-og-nye-perspektiver-i-legeforskning/
Burrows, J. (2010). A Choreographer's Handbook. Taylor & Francis Group. http://ebookcentral.proquest.com/lib/asb/detail.action?docID=534215
Börghall, J. (2019). At bryde isen. Eget forlag.
Caillois, R. (2001). Man, play, and games (M. Barash, overs.). University of Illinois press.
Chappell, K. (2007). Creativity in primary level dance education: Moving beyond assumption. Research in Dance Education, 8(1), 27-52.
Chappell, K. og Hathaway, C. (2019). Creativity and Dance Education Research. Oxford Research Encyclopaedia of Education. https://doi.org/10.1093/acrefore/9780190264093.013.386
Christensen, O., Gynther, K. og Petersen, T. (2012). Tema 2: Design-Based Research – introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye E-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 5. https://doi.org/10.7146/lom.v5i9.6140
Coghlan, D. og Shani, A. B. R. (2005). Roles, Politics, and Ethics in Action Research Design. Systemic Practice and Action Research, 18(6), 533-546. https://doi.org/https://doi.org/10.1007/s11213-005-9465-3
Collins, A., Joseph, D. og Bielaczyc, K. (2004). Design Research: Theoretical and Methodological Issues. The Journal of the learning sciences, 13(1), 15-42. https://doi.org/10.1207/s15327809jls1301_2
Colombetti, G. (2014). The Feeling Body: Affective Science Meets the Enactive Mind. The MIT Press. https://doi.org/10.7551/mitpress/9780262019958.001.0001
Corsaro, W. A. (2003). "We're friends, right?": inside kids' culture. Joseph Henry Press.
Cranton, P. og Carusetta, E. (2004). Perspectives on authenticity in teaching. Adult Education Quarterly, 55(1), 5-22.
Cremin, T. og Chappell, K. (2019). Creative pedagogies: a systematic review. Research Papers in Education, 1-33. https://doi.org/10.1080/02671522.2019.1677757
Csikszentmihalyi, M. (1988). The flow experience and its significance for human psychology. Optimal experience: Psychological studies of flow in consciousness, 2, 15-35.
Curran, T. og Hill, A. P. (2019). Perfectionism Is Increasing Over Time: A Meta-Analysis of Birth Cohort Differences From 1989 to 2016. Psychological bulletin, 145(4), 410-429. https://doi.org/10.1037/bul0000138
Dalsgaard, P. (2010). Research In and Through Design – An Interaction Design Research Approach. I S. Viller og B. Kraal, OzCHI '10: Proceedings of the 22nd Conference of the Computer-Human Interaction Special Interest Group of Australia on Computer-Human Interaction. OzCHI, Brisbane, Australia.
Damgaard Knudsen, L. E., Sillesen, A., Schmidt, M., Poulsen, D. V. og Bukhave, E. B. (2011). Om at lære fra kroppen på professionsbacheloruddannelser. I L. E. Damgaard Knudsen, A. Sillesen, M. Schmidt og D. V. Poulsen (red.), Kroppen i læringsrum (s. 17-44). Unge Pædagoger.
Danto, A. C. (1986). The Philosophical Disenfranchisement of Art. Columbia University Press.
Darsø, L. og Meltzer, C. (2020). Arts-based interventions as a series of methods to access Presencing. I O. Gunnlaugson og W. Brendel (red.), Advances in Presencing Volume II: Individual Approaches in Theory U (s. 273-310). Trifoss Business Press.
De Jaegher, H. og Di Paolo, E. (2007). Participatory Sense-Making: an enactive approach to social cognition. Phenomenology and the Cognitive Sciences, 6, 485-507. https://doi.org/10.1007/s11097-007-9076-9
Delahunta, S., Rittershaus, D. og Stancliffe, R. (2021). Editorial. International journal of performance arts and digital media, 17(1), 1-6. https://doi.org/10.1080/14794713.2021.1893001
Den danske kodeks for integritet i forskning. (2015).
Denzin, N. K. (2001). Interpretive interactionism (2. udg.). Sage.
Denzin, N. K. (2011). The Politics of Evidence. I N. K. Denzin og Y. S. Lincoln (red.), The Sage handbook of qualitative research (4. udg.). Sage.
Design-Based Research Collective. (2003). Design-based research: An emerging paradigm for educational inquiry. Educational Researcher, 32(1), 5-8.
Deterding, S. (2018). Alibis for Adult Play: A Goffmanian Account of Escaping Embarrassment in Adult Play. Games and Culture, 13(3), 260-279. https://doi.org/10.1177/1555412017721086
Di Paolo, E., Rohde, M. og De Jaegher, H. (2010). Horizons for the enactive mind: Values, social interaction, and play. I J. Stewart, O.
Gapenne og E. Di Paolo (red.), Enaction: Towards a new paradigm for cognitive science (s. 33-88).
DiSalvo, C. (2009). Design and the Construction of Publics. Design Issues, 25(1), 48-63. https://doi.org/10.1162/desi.2009.25.1.48
DiSalvo, C. (2012). Adversarial Design. MIT Press. https://ieeexplore.ieee.org/servlet/opac?bknumber=7150574
Dreyfus, H. L. (2002). Livet på nettet. Hans Reitzels Forlag.
Duesund, L. (1995). Kropp, kunnskap og selvoppfatning. Universitetsforlaget.
Edelson, D. C. (2002). Design Research: What We Learn When We Engage in Design. The Journal of the learning sciences, 11(1), 105-121. https://doi.org/10.1207/S15327809JLS1101_4
Ehrenberg, S. (2019). Choreographic practice and pedagogy as embodied ideological critique of the labour for knowledge. Research in Dance Education, 20(2), 97-112. https://doi.org/10.1080/14647893.2019.1591359
Eichberg, H. (2013). Laughter in popular games and in sport. The other health of human play. Gesnerus, 2013(1), 127-150. https://doi.org/10.1163/22977953-07001009
Eisner, E. W. (2005). Reimagining Schools: The Selected Works of Elliot W. Eisner. Taylor & Francis Group. https://doi.org/10.4324/9780203019078
Ejsing‐Duun, S. og Skovbjerg, H. M. (2018). Design as a Mode of Inquiry in Design Pedagogy and Design Thinking. International Journal of Art & Design Education, 38(2), 445-460. https://doi.org/10.1111/jade.12214
Elliott, R., Fischer, C. T. og Rennie, D. L. (1999). Evolving guidelines for publication of qualitative research studies in psychology and related fields. British journal of clinical psychology, 38(3), 215-229. https://doi.org/10.1348/014466599162782
Emerson, R. M., Fretz, R. I. og Shaw, L. L. (1995). Writing ethnographic fieldnotes. University of Chicago Press.
Engdahl, C., Lundvall, S. og Barker, D. (2021). ‘Free but not free-free’: teaching creative aspects of dance in physical education teacher education. Physical Education and Sport Pedagogy, 1-13. https://doi.org/10.1080/17408989.2021.2014435
Engelsrud, G. (2007). Hvad er krop. Akademisk Forlag.
Finansministeriet. (2023). Fremtidssikring af Danmark - finanslovforslaget 2024. https://fm.dk/udgivelser/2023/august/fremtidssikring-af-danmark-finanslovforslaget-2024/
Fink, E. (2016). Play as Symbol of the World - And Other Writings. Indiana University Press.
Fleer, M. (2015). Pedagogical positioning in play – teachers being inside and outside of children's imaginary play. Early child development and care, 185(11-12), 1801-1814. https://doi.org/10.1080/03004430.2015.1028393
Forbes, L. K. (2021). The Process of Play in Learning in Higher Education: A Phenomenological Study. Journal of teaching and learning (Windsor), 15(1), 57. https://doi.org/10.22329/jtl.v15i1.6515
Foster, S. L. (2011). Choreographing empathy: kinesthesia in performance. Routledge.
Frayling, C. (1993). Research in Art and Design. Royal College of Art research papers, 1(1), 1-5.
Fredens, K. (2018). Læring med kroppen forrest. Hans Reitzels Forlag.
Froda, J. og Ringsted, S. (2008). Plant et værksted. Hans Reitzels Forlag.
Fröbel, F. (1838). Erste Gabe: Der Ball als erstes Spielzeug des Kindes. Ausgewählte Schriften. Dritter Band: Texte zur Vorschulerziehung und Spieltheorie. Stuttgart: Klett-Cotta. S, 35-52.
Gadamer, H.-G. (2007). Sandhed og metode: grundtræk af en filosofisk hermeneutik (A. Jørgensen, overs.; 2. udg.). Academica.
Galili, D. F. (2015). Gaga: Moving beyond Technique with Ohad Naharin in the Twenty-First Century. Dance Chronicle, 38(3), 360-392. https://doi.org/10.1080/01472526.2015.1085759
Gallagher, S. (2017). Enactivist interventions: Rethinking the mind. Oxford University Press.
Geertz, C. (1973). The Interpretation of Cultures: Selected Essays. Basic Books.
Godin, D. og Zahedi, M. (2014, 16-19 June). Aspects of research through design: a literature review Design's Big Debates - DRS International Conference 2014, Umeå, Sweden. https://dl.designresearchsociety.org/drs-conferencepapers/drs2014/researchpapers/85
Goffman, E. (1956). Embarrassment and Social Organization. American Journal of Sociology, 62(3), 264-271. http://www.jstor.org/stable/2772920
Gravesen, D. T. (2015). Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed. Hans Reitzels Forlag.
Gulløv, E. og Højlund, S. (2003). Feltarbejde blandt børn: metodologi og etik i etnografisk børneforskning. Gyldendal.
Hakkarainen, P., Brėdikytė, M., Jakkula, K. og Munter, H. (2013). Adult play guidance and children's play development in a narrative play-world. European Early Childhood Education Research Journal, 21(2), 213-225. https://doi.org/10.1080/1350293x.2013.789189
Hall, C. og Thomson, P. (2017). Creativity in teaching: what can teachers learn from artists? Research Papers in Education, 32(1), 106-120. https://doi.org/10.1080/02671522.2016.1144216
Hammershøj, L. G. (2017). Dannelse i uddannelsessystemet. Hans Reitzels Forlag.
Hammershøj, L. G. (2022). Legekunst: leg, dannelse, kunst og kultur i dagtilbud. Samfundslitteratur.
Hammershøj, L. G. (2023a). Legens paradokser og genkomst. I H. Knudsen, J. E. Kristensen og J. B. Nielsen (red.), Leg på spil i pædagogik og uddannelse (s. 301-317). Akademisk Forlag.
Hammershøj, L. G. (2023b). Samskabelse som kunsten at skabe og forandres sammen. BUKS – Tidsskrift for Børne-& Ungdomskultur, 39(67), 12-12.
Hammershøj, L. G. og Henriksen, M. (2022). At forholde sig professionelt: Pædagogens professionsdannelse som eksemplarisk case. Tidsskrift for professionsstudier, 18(35), 14-25.
Hammersley, M. og Atkinson, P. (2007). Ethnography: Principles in Practice. Taylor and Francis. https://doi.org/10.4324/9780203944769
Hansen, B. B. og Ingemann, J. H. (2016). At se verden i et sandkorn: om eksemplarisk metode. Samfundslitteratur.
Hansen, N. F. (2020). På vej mod en æstetisk genfortryllelse af den pædagogiske verden. I M. S. W. Boysen og B. B. Hansen (red.), Vovemod og handlekraft: Om kreativitet, æstetik og skabende pædagogik (s. 23-36). Akademisk Forlag.
Hargreaves, A. (2000). Nye lærere, nye tider: lærerarbejde og lærerkultur i en postmoderne tid. Klim.
Herskind, M. (2007). Kropslighed og læring i daginstitutioner. Billesø & Baltzer.
Hoadley, C. P. (2002). Creating context: Design-based research in creating and understanding CSCL. I G. Stahl (red.), Foundations for A Cscl Community (cscl 2002 Proceedings) (s. 453-462).
Holflod, K. (2022). Voices of playful learning: Experimental, affective and relational perspectives across social education and teacher education. Journal of Play in Adulthood, 4(1), 72-91.
Holflod, K. (2023). Objects-To-Relate-With: Exploring Playful Learning Experiences of Students in Interprofessional Higher Education Co-Creating and Playing with Objects. Journal of Play in Adulthood, 5(1), 46-60. https://doi.org/https://doi.org/10.5920/jpa.1259
Hughes, L. (1991). A conceptual framework for the study of children's gaming. Play & Culture, 4(3), 284-301.
Hughes, L. (1999). Children’s Games and Gaming. I B. Sutton-Smith, J. Mechling, T. W. Johnson og F. R. McMahon (red.), Children's Folklore: A Source Book (s. 93). Utah State University Press. https://doi.org/https://doi.org/10.2307/j.ctt46nskz.12
Huizinga, J. (1950). Homo ludens: a study of the play-element in culture. Beacon Press.
Händel, V. D. (2023). Student teacher’s prerequisite to be embodied playful presence in lessons with playful approaches to learning. The Journal of Play in Adulthood, 5(1), 82-106. https://doi.org/https://doi.org/10.5920/jpa.1297
Højbjerre Larsen, S. (2021). Parkour: playing the modern, accelerated city. Journal of the Philosophy of Sport, 48(1), 26-44. https://doi.org/10.1080/00948705.2020.1834862
Hørning Hansen, S. (2023). Øvelse forøger vores evne til at lege. I H. Knudsen, J. E. Kristensen og J. B. Nielsen (red.), Leg på spil i pædagogik og uddannelse (s. 249-262). Akademisk forlag.
Ingemann, J. H. (2016). Eksempel og fantasi. I B. B. Hansen og J. H. Ingemann (red.), At se verden i et sandkorn: om eksemplarisk metode (s. 121-143). Samfundslitteratur.
James, A. (2022). The Use and Value of Play in HE: A Study. Independent scholarship supported by The Imagination Lab Foundation. Available online at https://engagingimagination.com
James, A. og Nerantzi, C. (2019). The Power of Play in Higher Education Creativity in Tertiary Learning. Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-319-95780-7
Jensen, J.-O., Jørgensen, H. H., Sand, A.-L., Hansen, J. H., Lieberoth, A. og Skovbjerg, H. M. (2022). Deltagelsesmuligheder i kreativ leg: et design based research-studie af leg i skolen. BUKS – Tidsskrift for Børne-og Ungdomskultur, 38(66), 39-53.
Jensen, J. B., Pedersen, O., Lund, O. og Skovbjerg, H. M. (2022). Playful approaches to learning as a realm for the humanities in the culture of higher education: A hermeneutical literature review. Arts and humanities in higher education, 21(2), 198-219. https://doi.org/10.1177/14740222211050862
Jerlang, E. (1988). Selvforvaltning: pædagogisk teori og praksis. Munksgaard.
Jørgensen, H. H. (2022). Codesign for udvikling af pædagogisk legepraksis i skolen: "Hvorfor leger de andre ikke med mig?". Designskolen Kolding.
Karoff, H. S. og Jessen, C. (2014). Tekster om leg. Akademisk Forlag.
Kjeldsen, L. P. B. og Jensen, J.-O. (2007). Non-verbalt sprog i kommunikative rum. Nordic Studies in Education, 27(4), 328-342.
Knoblauch, H. og Schnettler, B. (2012). Videography: analysing video data as a ‘focused’ ethnographic and hermeneutical exercise. Qualitative research : QR, 12(3), 334-356. https://doi.org/10.1177/1468794111436147
Knudsen, H., Kristensen, J. E. og Nielsen, J. B. (red.). (2023). Leg på spil i pædagogik og uddannelse. Akademisk forlag.
Kretchmar, R. S. (2006). Life on Easy Street: The Persistent Need for Embodied Hopes and Down-to-Earth Games. Quest, 58(3), 344-354. https://doi.org/10.1080/00336297.2006.10491888
Kretchmar, R. S. (2017). Sport, fiction, and the stories they tell. Journal of the Philosophy of Sport, 44(1), 55-71. https://doi.org/10.1080/00948705.2016.1277949
Kristensen, J. E. (2020). Samtidsdiagnostik og tendensanalyse i professionsforskningen. Tidsskrift for professionsstudier, Årg. 16 Nr. 30, 6-15.
Krogh, P. G., Markussen, T. og Bang, A. L. (2015). Ways of Drifting—Five Methods of Experimentation in Research Through Design. I A. Chakrabarti, ICoRD’15 – Research into Design Across Boundaries Volume 1. The 5th International Conference on Research into Design, New Delhi.
Kvale, S. og Brinkmann, S. (2015). Interview: det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Langan, M. (2019). Playful evaluation. I N. Whitton og A. Moseley (red.), Playful Learning (s. 161-173). Routledge.
Le Bon, G. (1895). Psychologie des foules.
Leder, D. (1990). The Absent Body. University of Chicago Press.
Lehmann, S., Bech, H., Wistoft, M. og Lyager, M. (red.). (2023). PlayBook 4. Københavns Professionshøjskole. https://playful-learning.dk/viden-og-inspiration/playful-learning-udgiver-playbook-4/.
Leontjew, A. (1977). Virksomhed, bevidsthed, personlighed (Activity, consciousness, personality). Sovjet Union: Sputnik.
Lepecki, A. (2005). Exhausting dance: Performance and the politics of movement. https://doi.org/10.4324/9780203012871
Lepecki, A. (2013). Choreopolice and Choreopolitics: or, the task of the dancer. TDR : Drama review, 57(4), 13-27. https://doi.org/10.1162/DRAM_a_00300
Lindberg, M. og Mattsson, T. (2022). How much circus is allowed? – Challenges and hindrances when embracing risk in physical education. Physical Education and Sport Pedagogy, 1-14. https://doi.org/10.1080/17408989.2022.2054971
Lindqvist, A. (2019). Bortglömda kroppar i ett akademiserat förskollärarprogram?: om förskollärares lärprocess [article]. På Spissen, 5(1), 43-64. https://doi.org/10.18862/ps.2019.501.4
Lund, O. (2017). Being Pulled into the Drama: How Early Childhood Educators Motivate Children by Way of Bodily Contact and Movements. American Journal of Educational Research, 5(12), 1200-1207.
Lund, O. (2019). (Be)Draget ind i legen: når pædagoger deltager i børns’ frie’leg. I L. H. Sønnichsen og H. H. Jørgensen (red.), Legens magi: om det professionelle arbejde med at forstå, understøtte, inspirere og rammesætte 1-6 årige børns leg (s. 127-142). Akademisk Forlag.
Lund, O. og Jensen, J.-O. (red.). (2020). Sans for bevægelse: livsnerven i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels forlag.
Lund, O., Pedersen, L. D., Boysen, M. S. W. og Skovbjerg, H. M. (2023). At skabe meningsfuld legende undervisning: en bevægelses-filosofisk undersøgelse af legende tilgange til undervisning på pædagoguddannelsen. Nordic Studies in Education, 43(3), 197-213.
Lyager, M., Heiberg, T. og Lehmann, S. (red.). (2020). PlayBook 1. Københavns Professionshøjskole. https://playful-learning.dk/viden-og-inspiration/udgivelse-af-playbook-1/.
Madigan, D. J. (2019). A meta-analysis of perfectionism and academic achievement. Educational Psychology Review, 31, 967-989.
Maffesoli, M. (1996). The time of the tribes: the decline of individualism in mass society. Sage Publications.
Mattsson, T. og Larsson, H. (2021). ‘There is no right or wrong way': exploring expressive dance assignments in physical education. Physical Education and Sport Pedagogy, 26(2), 123-136. https://doi.org/10.1080/17408989.2020.1752649
Mazzaglia, R. (2017). A Wish to Fly: Trisha Brown’s Dancing life. Danza e ricerca. Laboratorio di studi, scritture, visioni, 275-288.
McKenney, S. og Reeves, T., C. (2012). Conducting Educational Design Research. Taylor and Francis. https://doi.org/10.4324/9780203818183
McKenney, S. og van den Akker, J. (2005). Computer-Based Support for Curriculum Designers: A Case of Developmental Research. Educational technology research and development, 53(2), 41-66. https://doi.org/10.1007/BF02504865
Merleau-Ponty, M. (2009). Kroppens fænomenologi (B. Nake, overs.; 2. udg.). Det lille Forlag.
Merleau-Ponty, M. (2014). Phenomenology of perception (D. A. Landes, overs.). Routledge.
Merriman, P. (2010). Architecture/dance: choreographing and inhabiting spaces with Anna and Lawrence Halprin. Cultural Geographies, 17(4), 427-449. https://doi.org/http://dx.doi.org/10.1177/1474474010376011
Munksgaard, K., Schmidt, C. og Skovgaard, T. (2019). Professionsidentitet i bevægelse. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, 3(1), 67-86. https://doi.org/10.7146/fppu.v3i1.113973
Myin, E. og O'Regan, J. K. (2002). Perceptual consciousness, access to modality and skill theories. A way to naturalize phenomenology? Journal of consciousness studies, 9(1), 27-46.
Møller, J. (2010). Med leg skal land bygges. Bavnebanke.
Nielsen, C. (2021). Gadamer on Play and the Play of Art. I T. George og G.-J. van der Heiden (red.), The Gadamerian Mind (s. 139-154). Taylor & Francis Group. https://doi.org/https://doi.org/10.4324/9780429202544
Nordea-fonden. (2017). Kreativ barndom og det gode liv: Udfordringer og muligheder. https://nordeafonden.dk/sites/nordeafonden.dk/files/media/documents/filer/kreativ_barndom/kreativ-barndom_rapport_dec-2017.pdf
Novack, C. J. (1990). Sharing the Dance: Contact Improvisation and American Culture. University of Wisconsin Press. http://ebookcentral.proquest.com/lib/asb/detail.action?docID=3445456
Nørgard, R. T. og Moseley, A. (2021). The playful academic: An editorial. Journal of Play in Adulthood, 3(1), 1-8.
Nørgård, R. T., Toft-Nielsen, C. og Whitton, N. (2017). Playful learning in higher education: developing a signature pedagogy. International Journal of Play, 6(3), 272-282. https://doi.org/10.1080/21594937.2017.1382997
Oreskov, S. W. og Sønnichsen, L. H. (2023). Underviserens arbejde med at skabe deltagelse i undervisning med legekvalitet. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, 7(1), 62-69.
Parkes, J. (2019). Jo Parkes on receiving an honoray award for outstanding development in dance. Hentet 27. juni 2023 fra https://www.mobile-dance.com/post/jo-parkes-on-german-dance-prize-honorary-award
Pedersen, L. D. (2023a). Legens (u)mulige koreografier på pædagoguddannelsen. I H. Knudsen, J. E. Kristensen og J. B. Nielsen (red.), Leg på spil i pædagogik og uddannelse (s. 231-248). Akademisk forlag.
Pedersen, L. D. (2023b). Playful Choreographies and Choreographies of Play: New Research in Dance and Play Studies. American Journal of Play, 15(1), 60-81. https://www.museumofplay.org/app/uploads/2023/05/AJP-15-1-Article-3-Choreographies.pdf
Pedersen, L. D. (2024). Contagious and Unexpected Moments as Gateways to Dancing Playfully Together: Students Creating Intervening Spaces. Journal of Dance Education. https://doi.org/10.1080/15290824.2023.2299923
Pedersen, L. D. og Lund, O. (2024). "Det skal ikke se rigtigt ud": Et koreografisk designeksperiment om den flertydige legende krop. BUKS – Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur, 40(68), 53-74. https://doi.org/10.7146/buks.v40i68.143604
Petersen, A. (2016). Præstationssamfundet. Hans Reitzels Forlag.
Pink, S. (2015). Doing Sensory Ethnography (2. udg.). SAGE Publications Ltd. https://doi.org/10.4135/9781473917057
Pink, S., Fors, V., Lanzeni, D., Duque, M., Sumartojo, S. og Strengers, Y. (2022). Design Ethnography: Research, Responsibilities, and Futures. Taylor & Francis.
Pink, S. og Morgan, J. (2013). Short-Term Ethnography: Intense Routes to Knowing: Short-Term Ethnography. Symbolic interaction, 36(3), 351-361. https://doi.org/10.1002/symb.66
Playful Learning (2020, 27. januar). Heidi Stensman Pugh, VIA University College [Video]. YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=YhNlh963WNw
Playful Learning DK. (2021a). Forskning. Hentet 7. Juni 2023 fra https://playful-learning.dk/forskning/
Playful Learning DK. (2021b). Om Playful Learning-programmet. Hentet 7 June 2023 fra https://playful-learning.dk/om-programmet/
Polanyi, M. (2009). The Tacit Dimension. I L. Prusak (red.), Knowledge in organisations (s. 135-146). Routledge. https://doi.org/https://doi.org/10.4324/9780080509822
Pramling-Samuelsson, I. og Johansson, E. (2009). Why do children involve teachers in their play and learning? European Early Childhood Education Research Journal, 17(1), 77-94. https://doi.org/10.1080/13502930802689053
Proyer, R. T., Tandler, N. og Brauer, K. (2019). Chapter 2 – Playfulness and Creativity: A Selective Review. I S. R. Luria, J. Baer og J. C.
Kaufman (red.), Creativity and humor (s. 43-60). Academic Press. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/B978-0-12-813802-1.00002-8
Pædagoguddannelsen Ikast (2022, 25. januar 2022). Playful learning med lektor og lokal ambassadør Thomas Linde-Bech [Video]. YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=prFekbfJIXo
Rancière, J. (2021). Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling (P. Borum, overs.). Informations Forlag.
Ravn, S. (2001). Med kroppen som materiale: om dans i praksis. Syddansk Universitetsforlag.
Redström, J. (2017). Making design theory. The MIT Press.
Reeves, T. (2006). Design research from a technology perspective. I Educational design research (s. 64-78). Routledge.
Rietveld, E. (2012). Bodily intentionality and social affordances in context. I F. Paglieri (red.), Consciousness in Interaction: The role of the natural and social context in shaping consciousness (s. 207-226). John Benjamins Publishing Company. http://ebookcentral.proquest.com/lib/asb/detail.action?docID=979716
Rimpler, E. (2020). BUPL: Snyd ikke mændene for pædagogfaget. Hentet 1. juni 2023 fra https://www.altinget.dk/boern/artikel/bupl-snyd-ikke-maendene-for-paedagogfaget
Rosa, H. (2014). Fremmedgørelse og acceleration (M. Visby, overs.). Hans Reitzels Forlag.
Rosa, H. (2015). Social acceleration: a new theory of modernity (J. Trejo-Mathys, overs.). Columbia University Press.
Rosa, H. (2020). Det ukontrollerbare (H. Sander, overs.). Eksistensen.
Rosa, H. (2021). Resonans: en sociologi om forholdet til verden (P. Tudvad, overs.). Eksistensen.
Rosa, H. og Endres, W. (2017). Resonanspædagogik: når det knitrer i klasseværelset (N. L. Primdahl, overs.). Hans Reitzels Forlag.
Ross, M. (1978). The creative arts. Heinemann Educational.
Rothfield, P. (2005). Differentiating Phenomenology and Dance. Topoi, 24(1), 43-53. https://doi.org/10.1007/s11245-004-4160-z
Rustad, H. (2013). Dans etter egen pipe?: en analyse av danseimprovisasjon og kontaktimprovisasjon-som tradisjon, fortolkning og levd erfaring. Norges idrettshøgskole. http://hdl.handle.net/11250/224255
Sattrup, L. (2016). Demokratiske begivenheder i mellemrum og sprækker. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 3, 66-75.
Scheler, M. (2008). The Nature of Sympathy (Revideret udg.). Transaction Publishers.
Schrøder, V., Jørgensen, H. H. og Skovbjerg, H. M. (2022). Socio-materielle sammenfiltringer med legekvaliteter i playlab. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 15(26), 1-25. https://doi.org/10.7146/lom.v15i26.133944
Schupp, K. (2015). Teaching Collaborative Skills through Dance: Isolating the Parts to Strengthen the Whole. Journal of Dance Education, 15(4), 152-158. https://doi.org/10.1080/15290824.2015.1039643
Shah, J. K., Ensminger, D. C. og Thier, K. (2015). The Time for Design-Based Research is Right and Right Now. Mid-Western Educational Researcher, 27(2), 152-171.
Shilling, C. (2012). The body and social theory. Sage.
Sicart, M. (2014). Play Matters. MIT Press.
Simmel, G. (1949). The Sociology of Sociability [Soziologie der Geselligkeit]. American Journal of Sociology, 55(3), 254-261. http://www.jstor.org/stable/2771136
Skovbjerg, H. M. og Jørgensen, H. H. (2021). Legekvaliteter: Udvikling af et begreb om det legende i lærer-og pædagoguddannelsen. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 14(24), 1-12.
Skovbjerg, H. M. og Jørgensen, H. H. (2022). Hvordan er det legende i de didaktiske designs: En legekvalitetsanalyse. PlayBook III.
Skovhus, M. og Winther, H. (2019). Udvikling af pædagogstuderendes lederskab gennem krop og bevægelse. idrottsforum.org, 1-16.
Skårderud, F. (1999). Uro - en rejse i det moderne selv. Tiderne Skifter.
Socialministeriet, B.-o. (2018a). Den styrkede pædagogiske læreplan. Rammer og indhold. https://emu.dk/dagtilbud/forskning-og-viden/den-styrkede-paedagogiske-laereplan/den-styrkede-paedagogiske
Socialministeriet, B.-o. (2018b). Lov om ændring af Dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre mv). LOV nr. 554 af 29/05/2018. København: Børne-og Socialministeriet. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/554
Stancliffe, R. (2021). Differentiating (an)notation practices: an artist-scholar’s observation. International journal of performance arts and digital media, 17(1), 69-85. https://doi.org/10.1080/14794713.2021.1885190
Staunæs, D. (2007). Subversive analysestrategier: governmentality med kjole, fjerboa og sari. I J. Kofoed og D. Staunæs (red.), Magtballader: 14 fortællinger om magt, modstand og menneskers tilblivelse (s. 252-268). Danmarks Lærerhøjskole.
Sundsdal, E. og Øksnes, M. (2021). The Value of Play in Education. Oxford Research Encyclopedias, Education. https://doi.org/https://doi.org/10.1093/acrefore/9780190264093.013.1431
Sutton-Smith, B. (1997). The ambiguity of play. Harvard University Press.
Sutton-Smith, B. (2008). Play Theory: A Personal Journey and New Thoughts. American Journal of Play, 1(1), 80-123.
Thagaard, T. (2004). Systematik og indlevelse: en indføring i kvalitativ metode. Akademisk Forlag.
Toft, A. E. (2019). Generation Z - overlegen og sårbar. P psykologernes fagmagasin, 5, 20-25. http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/PMagasin052019.pdf
Toft, H. (2018). Leg som ustyrlig deltagelseskultur – eller fortællingen om det demokratiske æsel. BUKS – Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur.
Togsverd, L. (2020). Redaktionelt. Pædagogik og ekspertise. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, 4(2), 1-5.
Togsverd, L. og Aabro, C. (2021a). Pædagogens grundfaglighed mellem det almene og det særlige. I H. H. Hjermitslev, B. Morthorst Rasmussen og L. Togsverd (red.), God og dårlig pædagoguddannelse: 18 skarpe tekster om landets største videregående uddannelse (s. 165-173). DPP.
Togsverd, L. og Aabro, C. (2021b). Pædagogers faglighed – fortællinger i nyere dansk forskning. Dansk Pædagogisk Tidsskrift(1). https://dpt.dk/temanumre/2021-1/paedagogers-faglighed-fortaellinger-i-nyere-dansk-forskning/ (158-174)
Top-Nørgaard, J. (2019). Tre forskningsperspektiver på kritikken af pædagoguddannelsen. Hentet 12-03-2021 fra https://ruc.dk/tre-forskningsperspektiver-paa-kritikken-af-paedagoguddannelsen
Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2017). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. BEK nr. 354 af 07/04/2027. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/354
Varela, F. J., Rosch, E. og Thompson, E. (1991). The Embodied Mind: Cognitive Science and Human Experience. MIT Press.
VIA University College. (2022). Studieordning. VIA Pædagoguddannelsen. https://www.via.dk/uddannelser/paedagog/studieordninger
Vygotskij, L. S. (1982). Om barnets psykiske udvikling: en artikelsamling (N. Måge, overs.). Nyt Nordisk forlag.
Vygotskij, L. S. (2002). Play and Its Role in the Mental Development of the Child. Psychology and Marxism Internet Archive. https://www.marxists.org/archive/vygotsky/works/1933/play.htm
Walsh, G., McGuinness, C. og Sproule, L. (2019). ‘It’s teaching … but not as we know it’: using participatory learning theories to resolve the dilemma of teaching in play-based practice. Early child development and care, 189(7), 1162-1173. https://doi.org/10.1080/03004430.2017.1369977
Wang, F. og Hannefin, M. J. (2005). Design-Based Research and Technology-Enhanced Learning Environments. Educational technology research and development, 53(4), 5-23. https://doi.org/10.1007/BF02504682
Whitton, N. (2018). Playful learning: tools, techniques, and tactics. Research in Learning Technology, 26. https://doi.org/https://doi.org/10.25304/rlt.v26.2035
Whitton, N. og Moseley, A. (2019). Playful Learning: Events and Activities to Engage Adults. Routledge. https://doi.org/10.4324/9781351021869
Wiegaard, L. (2015a). Bevægelse og idrætsaktiviteter i pædagogisk praksis. I D. T. Gravesen (red.), Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 249-274). Hans Reitzels Forlag.
Wiegaard, L. (2015b). Menneskets fysiske, sansemæssige og motoriske forudsætninger og udvikling. I D. T. Gravesen (red.), Pædagogik: Introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 105-127). Hans Reitzels Forlag.
Winther-Lindqvist, D. (2018). Playing Games with Rules in Early Child Care and Beyond. I J. L. Roopnarine og P. K. Smith (red.), The
Cambridge Handbook of Play: Developmental and Disciplinary Perspectives (s. 222-239). Cambridge University Press. https://doi.org/DOI: 10.1017/9781108131384.013
Winther-Lindqvist, D. (2023). Vi skal lege – eller ska' vi? I H. Knudsen, J. E. Kristensen og J. B. Nielsen (red.), Leg på spil i pædagogik og uddannelse (s. 177-194). Akademisk forlag.
Winther-Lindqvist, D. og Svinth, L. (2019). Leg i daginstitutioner. Aarhus Universitetsforlag.
Winther, H. (2012). Kroppens sprog i professionel praksis: om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation. Billesø & Baltzer.
Winther, H., Engel, L., Nørgaard, M.-B. og Herskind, M. (2015). Fodfæste og himmelkys: undervisningsbog i bevægelse, rytmisk gymnastik og dans (2. udg.). Billesø & Baltzer.
Ylipulli, J. og Luusua, A. (2019). Broadening Horizons of Design Ethics? Importing concepts from applied anthropology Proceedings of the 8th Bi-Annual Nordic Design Research Society Conference – Who Cares? 2-4th of June 2019 Finland, https://archive.nordes.org/index.php/n13/article/view/484
Youdell, D. og Armstrong, F. (2011). A politics beyond subjects: The affective choreographies and smooth spaces of schooling. Emotion, space and society, 4(3), 144-150. https://doi.org/10.1016/j.emospa.2011.01.002
Young, I. M. (1980). Throwing like a girl: A phenomenology of feminine body comportment motility and spatiality. Human studies, 3(1), 137-156.
Zeuner, L., Beck, S., Frederiksen, L. F. og Paulsen, M. (2007). Lærerroller i praksis. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.
Øksnes, M. (2012). Legens flertydighed: børns leg i en institutionaliseret barndom. Hans Reitzels Forlag.
