Den poetiske fordring: Et empirisk eksistensfænomenologisk studie af relationen og dynamikken mellem skrivning og dannelse i folkeskolens ældste klasser med henblik på at konstruere og afklare begrebet skrivedannelse og dets muligheder
Nøgleord:
Ph.d.-afhandling, Kreativ skrivning, dannelse, folkeskolen, skrivedidaktikSynopsis
Jeg synes godt, man kan skrive noget, man godt vil sige eller gøre, men ligesom ikke kan. Det kan man nogle gange godt sige i en historie. (elev i 8. klasse)
Sådan siger en af projektets deltagere, en elev i 8. klasse, og peger dermed på, at man, når man skriver, har mulighed for at gøre noget andet end ellers. Gennem skrivningen opstår muligheder for at afprøve, udvikle og lege med tanker, ønsker, forestillinger m.m. På den måde kan det at skrive være en mulighed for eksistentiel erkendelse.
I afhandlingen undersøges relationen mellem skrivning og dannelse i folkeskolens ældste klasser. Til det formål konstrueres begrebet skrivedannelse, der defineres som et udtryk for en dannelsesmulig-hed, der kan opstå i forbindelse med at skrive. Der er således tale om skrivedannelse, når skriveprocessen giver anledning til undren, forstyrrelse af vanetænkning og kulturelle dogmer, refleksion over verden, sig selv og sig selv i verden og en opmærksomhed på og sensitivitet over for verden. Med andre ord finder skrivedannelse sted i det øjeblik, skrivning giver anledning til en dialog med sig selv, med den personlige og kulturelle fortælling, med verden og de erfaringer af verden, man får gennem sanseindtryk og æstetiske erfaringer. Skrivedannelse kan forstås som en slags tilblivelse i øjeblikket gennem skrivebegivenheden. I afhandlingen undersøges, på hvilke måder man såvel empirisk som teoretisk kan forstå sammenhængen mellem skrivning og dannelse, om elever i folkeskolens ældste klasser oplever sammenhæng mellem at skrive og at forstå verden, sig selv og sig selv i verden, og hvilke didaktiske overvejelser dette giver anledning til.
Metode
Skrivningens dannelsespotentiale belyses gennem et kvalitativt empirisk studie. Deltagere i projektet er elever i to 8. klasser og deres dansklærere. I løbet af projektet har eleverne skrevet digte, fortællinger, erindringer og essays. Efterfølgende har de deltaget i interviews, hvor teksterne har dannet ud-gangspunkt for samtalen. Elevernes tekster og interviews udgør det empiriske materiale.
Idet studiet interesserer sig for elevernes oplevelse af det at skrive, er den metodiske inspiration hentet i fænomenologien. Det betyder noget for både selve forskningsinteressen, for det teoretiske udgangs-punkt for forståelsen af dannelse og for metoden, hvormed skrivedannelse undersøges. Den teoretiske forståelse af dannelse trækker overvejende på tænkere, der bygger på en fænomenologisk og eksi-stentiel tænkning (Arendt, 2019; Biesta 2014, 2018, 2020; Merleau-Ponty, 2009; Ricoeur 1975, 1992). Desuden inddrages tænkere som Nussbaum (1998, 2010, 2016) og Rosa (2021). Tilgangen til skrivning er inspireret af traditioner fra Creative Writing (McGurl, 2009; Bennett & Royle, 2016) og fra Écriture Feminine (Cixous, 1993, 2005; Royle, 2021). Det teoretiske felt afspejler begrebet skri-vedannelses flerfaglige karakter, idet undersøgelsen skriver sig ind i og udvikler et forskningsområde, der beskæftiger sig dels med skrivning og kreativitet, dels med en eksistentiel og fænomenologisk dannelsesforståelse og dels til folkeskolen.
Interviewene kan betegnes som fænomenologiske forskningsinterviews (Kvale, 2002) med inspira-tion fra mikrofænomenologien (Suhr et al., 2021). Analysen af materialet falder i to dele. Første del handler om et udvalg af elevernes digte, som analyseres som litteratur. Herefter suppleres med uddrag af interviewene, der handler om de valgte tekster. Anden del analyserer de indsamlede interviews. Den er tematisk organiseret og peger på fire overordnede temaer, hvad eleverne siger om disse temaer, og hvordan det kan forstås i relation til skrivedannelse.
Fund
Første del af analysen peger på digtskrivningens potentiale for øget opmærksomhed på verden, sig selv og sig selv i verden. Skrivning af haikudigte styrker opmærksomheden på øjeblikket og er hos eleverne forbundet med omverdensømfindtlighed (Greve, 2000) og giver anledning til refleksion over tid og væren gennem forbindelsen af den sansede erfaring med den sproglige bevidsthed. Hermed styrkes det poetiske blik på verden.
Analysens anden del er inddelt i fire temaer. Det første handler om at gå med skriften. At gå med skriften handler om oplevelsen af flow i skriveprocessen og oplevelsen af at overgive sig til skrive-processen. At gå med skriften er forbundet med modtagelighed og selvvirksomhed og synes at være en forudsætning for de tre andre temaer. I analysen forbindes oplevelsen af at gå med skriften med erfaringen af resonans og med en tilblivelse gennem skriften.
Det andet tema handler om opmærksomhed, og det er dermed forbundet med et værensaspekt. Op-mærksomheden retter sig i skriveprocessen mod stedet, mod sansninger, mod tanker og mod følelser. Skrivningen skaber en modtagelighed for stedet og samtidig en deltagelse i stedet, der opleves som meningsfuld.
Den skrivende elevs opmærksomhed er også rettet indad mod tanker og følelser, og det fører dermed videre til det tredje tema. Skrivnings relation til tænkning italesættes hos eleverne som det, at man gennem skrivning giver tanker og følelser et udtryk og en form. Derved får den skrivende mulighed for at se sine tanker fra en distance. At skrive opleves i nogle tilfælde som forbundet med lettelse, idet man gennem skrivningens alenehed kan skrive noget uden at forholde sig til andres mening om det skrevne. Skrivning kan være forbundet med selvrefleksion og med tanker om verden.
Elevernes udsagn peger også på, at fantasien eller forestillingskraften trænes og styrkes. I skrivning af fortællinger aktiveres den narrative fantasi, og det åbner for forståelse af, at verden kan opleves på flere måder. Dette øger potentielt videre forståelsen for, at andres perspektiver også er gyldige, hvilket er relevant i en dannelsesoptik.
Didaktiske perspektiver
I afhandlingen peges på en række didaktiske overvejelsesfelter, som har betydning for skrivedannel-sesbegivenhedens mulighed. Det drejer sig om lærerens mulighed for at understøtte etableringen af en skriveundervisning, der fremmer muligheden for skrivedannelse. Det kan ske gennem overvejelser angående skrivningens sted, skrivningens tid, skrivningens form, skrivningens krop og skrivningens samtale og vurdering. Lærerens rolle italesættes med et begreb om didaktisk musikalitet, der er et udtryk for en tilstedeværelse i undervisningen, der er præget af lydhørhed og et nærvær i situationen og af en evne til at improvisere med de skrivedidaktiske redskaber, man har, med udgangspunkt i en professionel dømmekraft. Det anbefales med reference til eksisterende forskning, at der også på dansk grund forskes i betydningen af, at læreren oplever sig selv som et skrivende menneske, og at der på baggrund heraf udvikles kreative tilgange til skrivning i læreruddannelsens danskfag og i efteruddan-nelsen af dansklærere. Dette projekt har således relevans for fremtidig forskning, udvikling af uddan-nelse og af folkeskolens skriveundervisning.
Undersøgelsen er inspireret af tidligere forskning (bl.a. Krogh, 2012). Afhandlingens tilgang til skri-veundervisning afviger fra den kompetenceorienterede forståelse af skrivning, der manifesteres i Fæl-les Mål for danskfaget. Den præsenterer således en anden og supplerende tilgang til danskfagets skri-veundervisning og viser, at det at skrive i skolen rummer flere aspekter end blot det kommunikative og kompetencegivende.
Afhandlingen peger på skrivning som en måde at være i verden og en måde at forstå verden. Heri ligger perspektiver, der har at gøre med en øget opmærksomhed på verden og på udvikling af en sensitivitet over for verden. Disse har betydning for forståelsen af skrivningens potentiale i forhold til skolens og danskfagets ansvar for at arbejde med bæredygtighed.
Referencer
Andersen, Erik Skøtt (1992). Det var en mørk og stormfuld nat. Dansklærerforeningens forlag
Arendt, Hannah (2019). Åndens liv. Klim.
Arendt, Hannah (2023). Menneskets vilkår. Gyldendal
Asselin. M. E. (2003). Insider Research: Issues to Consider When Doing Qualitative Research in Your Own Setting. Journal for Nurses in Staff Development, 19(2), 99–103. https://doi.org/10.1097/00124645-200303000-00008
Badiou, Alain, Burchill, L. & Tarby, F. (2013). Philosophy and the event (Tarby, Interviewer; Burchill, Trans.). Polity.
Bang, Louise Rosendal (2022). Lærerstyrede tekstsamtaler: Analyser af samtaler på Forfattersko-len i København og i gymnasiet. Aarhus Universitet
Baumgarten, A. G., & Sørensen, S. (1992). Klassisk poetik i moderne tid : mellem klassicisme og romantik : A.G. Baumgarten, Aesthetica, §§ 1-103 : tekst og oversættelse. AGORA, Institut for klassisk arkæologi og Institut for Oldtids- og Middelalderforskning, Aarhus Universitet.
Bennett, Andrew & Royle, N. (2016). An introduction to literature, criticism and theory (Fifth edi-tion.). Routledge.
Biesta, Gert (2014). Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik. Klim.
Biesta. Gert (2018). Undervisningens genopdagelse. (1. udgave.). Klim.
Biesta, Gert (2022). Verdensvendt uddannelse: et perspektiv for nutiden. (1. udgave.). Klim. Bjerre, Henrik Jøker (2016): At sætte et eksempel. I Hansen, B. B. & Ingemann, J. H. (2016) At se verden i et sandkorn : om eksemplarisk metode. 1. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur
Blanchot, Maurice (1995). The Work of Fire. Stanford University Press
Bock, A. (2022). Når det meningsløse giver mening: At kaste sig ud i det meningsløse gennem skriften. Dansk: medlemsblad for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, (2), 22-23.
Bock, A., & Hermansen, P. T. (2022). Stedbaseret skrivning: at møde stedet gennem skriften. Viden om Literacy, (32), 66-73. https://www.videnomlaesning.dk/media/5292/32_peter-tholstrup-herman-sen_anne-bock.pdf
Bock, A. (2020). Stedbaseret skrivning i udskolingen: en gåturs langsomme stedsoplevelse kan til-byde en mulighed for at fortælle med sig selv som hovedperson. Børn & bøger, Årg. 73(5), 20-22.
Bock, A. (2019). Skrivning og dannelse i udskolingen. Børn & bøger, (5), 16-18.
Bock, A. (2016): Selvfortællinger – en undersøgelse af potentialet ved at arbejde med autofiktion i folkeskolens ældste klasser. Speciale i Didaktik i dansk, DPU, AU.
Bode, & Dietrich, R. (2013). Future Narratives : Theory, Poetics, and Media-Historical Moment. De Gruyter. https://doi.org/10.1515/9783110272376
Boell, & Cecez-Kecmanovic, D. (2010). Literature Reviews and the Hermeneutic Circle. Australian Academic and Research Libraries, 41(2), 129–144. https://doi.org/10.1080/00048623.2010.10721450
Brandt, Deborah (2015). The Rise of Writing: Redefining Mass Literacy. Cambridge University Press.
Breton, A. & Hermann, F. (1972) De surrealistiske manifester. Kbh: Gyldendal.
Bremholm, Kabel, K., Liberg, C., & Skar, G. B. (2021). A review of Scandinavian writing research between 2010 and 2020. Writing & Pedagogy, 13(1-3), 7–. https://doi.org/10.1558/wap.21637
Brinkmann, S. (2014). Doing Without Data. Qualitative inquiry. [Online] 20 (6), 720–725.
Brinkmann, Rømer, T. A., Tanggaard, L., Leth Andersen, H. (2021). Sidste chance: perspektiver på dannelse. (1. udgave.). Klim.
Bruner, Jerome, (Søgaard, S. (overs.) (2004). At fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet (1. udgave.). Alinea.
Brügger, Eliassen, K. O., Kristensen, J. E., & Foucault, M. (1995). Foucaults masker. Modtryk
Bundesen, Aymo-Boot, M., Djørup, A., Fritzsche, L., Gejl, T., Levin, K., Llambías, P., Printzlau, G. A., Serup, M. G., & Rosenbaum, B. (2020). REWRITALIZE: Participatory creative writing groups led by authors in collaboration with mental health care professionals for people experienc-ing severe mental illness. Nordic Journal of Arts, Culture and Health, 2(2), 140–147. https://doi.org/10.18261/issn.2535-7913-2020-02-05
Christensen, I. (2000). Hemmelighedstilstanden. Gyldendal.
Cixous, Cohen, K., & Cohen, P. (1976). The Laugh of the Medusa. Signs: Journal of Women in Culture and Society, 1(4), 875–893. https://doi.org/10.1086/493306
Cixous, Hélène (1993). Three steps on the ladder of writing. Columbia University Press.
Cixous. (2005). Stigmata : escaping texts. Routledge.
Cixous, & Sellers, S. (2011). White ink: Interviews on sex, text and politics. https://doi.org/10.1017/UPO9781844654123
Collin, F. et al. (1995) Humanistisk videnskabsteori. Kbh: Danmarks Radio Forlaget. Cremin, Teresa; Myhill, Debra; Eyres, Ian; Nash, Tricia; Wilson, Anthony and Oliver, Lucy (2018). Teachers as Writers research report. Arvon.
Cremin, & Locke, T. (2017a). Writer Identity and the Teaching and Learning of Writing. Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315669373
Cremin, Teresa and Oliver, Lucy (2017b). Teachers as writers: a systematic review. Research Pa-pers in Education, 32(3) pp. 269–295. Dagsland, Sindre, Diesen, E: Igland; Harstad, O. (2020) Trøblete tenåringstematikk. Rapplyrisk po-sisjonering og tekstkompetanse i elev- og studentproduksjoner. Norsklæreren. volum 44 (4) Dagsland, Diesen og Harstad (2020): Motstand som didaktisk potensial i kreative skriveprosesser. I Norsklæreren, Vol. 44
Davies, B. (2016). Emergent listening. I N. K. Denzin & M. D. Giardina (Red.), Qualitative Inquery Through a Critical Lens. (s. 73–84) New York and London: Routledge.
Duras, M. (1993/2015). At skrive. (1. udgave.). Vandkunsten.
Dymoke, Barrs, M., Lambirth, A., & Wilson, A. (Eds.). (2014). Making poetry happen : transform-ing the poetry classroom. Bloomsbury Academic, An imprint of Bloomsbury Publishing Plc.
Dymoke, Lambirth, A., & Wilson, A. (Eds.). (2015). Making poetry matter: international research on poetry pedagogy (Paperback edition.). Bloomsbury Academic, An imprint of Bloombury Pub-lishing Plc.
Elf, & Troelsen, S. (2021). Between joyride and high-stakes examination: Writing development in Denmark. In International Perspectives on Writing Curricula and Development (pp. 169–191). Tay-lor & Francis.
Eliassen, & Carnera, A. (2021). Foucaults begreber. (1. udgave.). Samfundslitteratur.
Erixon, P.-O. (2005). The Garden of Thought: about writing poems in upper secondary school. In Effective learning and teaching of writing (pp. 131-).
Felski, Rita., & Mai, A.-Marie. (2019). Litteratur i brug. Spring.
Felski, R., & Felski, R. (2018). Uses of literature. Blackwell Publishing.
Fink. (2021). Professionsetik for forskere – forsøg på et overblik. Tidsskrift for Professionsstudier.
Friedman, S. (2007). Changing the subject: Using first-person narratives in the college classroom to foster self-study, well-being, and empathy. CEA Forum, 36(1), 1-14. Retrieved from https://www.proquest.com/scholarly-journals/changing-subject-using-first-person-narra-tives/docview/1826532228/se-2
Garff, Joakim (2008). At komme til sig selv: 15 portrætter af danske dannelsestænkere (1. udgave.). Gad.
Goga. (2019). Økokritiske litteratursamtaler – en arena for økt bevissthet om økologisk samspill? Acta Didactica Norge, 13(2), 3–. https://doi.org/10.5617/adno.6447
Greve, A. (2000) Poesi og sted. Nordlit. Vol. 7, s. 137–.
Grossman, David and Orr Scharf Source (2007): Writing in the dark. Irish Pages, Vol. 4, No. 1, The Media (2007), pp. 63-68
Gruschka, A. (2016). At lære at forstå : et forsvar for god undervisning. (1. udgave.). Klim.
Gulløv, & Højlund, S. (2015). Feltarbejde blandt børn : metodologi og etik i etnografisk børneforsk-ning (1. udgave.). Gyldendal.
Hammann, Kirsten (2017). Ofte stillede spørgsmål. Gyldendal.
Hansen, B. B. & Ingemann, J. H. (2016) At se verden i et sandkorn: om eksemplarisk metode. 1. ud-gave. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Hansen, Thomas Illum (2018) Den eksakt anskuende dømmekraft – Et fænomenologisk bud på en krydsstilling af dannelse og evidens. I Oettingen, Albrechtsen, T. R. S., & Oettingen, A. von. (2018). Empirisk dannelsesforskning : mellem teori, empiri og praksis. (1. udgave. 1. oplag.). Hans Reitzel.
Hansen, Thomas Illum (2010). Fænomenologisk læsning. I Fibiger m.fl. Litteraturens tilgange (s. 99-127) 2. udgave. Academica
Heger, Stine (2023). Children Who Write ’Off the Beaten track’ and What We Can Learn from Them. Qualitative Studies.
Hermansen, Mads (2003). Omlæring. Århus: Klim.
Hetmar, Vibeke (2000). Elevens projekt, lærerens udfordringer : om skriveundervisning og skrive-udvikling i folkeskolen. Dansklærerforeningen.
Hetmar, Vibeke (2011). Kommunikationsformer som didaktisk kategori. I Krogh, & Nielsen, F. V. (2011). Sammenlignende fagdidaktik. Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitets-skole, Aarhus Universitet.
Holm, Søren Berthelsen & Hansen, Gitte. Riis. (2014). Utopi og dannelse – dannelse i et eksistenti-elt perspektiv. Psyke & Logos, 35(1), 17–. https://doi.org/10.7146/pl.v35i1.17519
Holmberg, Krogh, E., Nordenstam, A., Penne, S., Skarstein, D., Skyggebjerg, A. K., Tainio, L., & Heilä-Ylikallio, R. (2019). On the emergence of the L1 research field: A comparative study of PhD abstracts in the Nordic countries 2000–2017. L1 Educational Studies in Language and Literature.
Hultin. (2020). Barn som demokratiska agenter i skolans skriftspråkspraktiker. Att lära av och med barn och unga i skolan. Utbildning Och Demokrati, 29(2), 81–100. https://doi.org/10.48059/uod.v29i2.1144
Ivanič, Roz (1998). Writing and identity the discoursal construction of identity in academic writing. John Benjamins.
Ivanič Roz (2012). Writing the self: the discoursal construction of identity on intersecting time-scale.I Matre n. fl.: Teorier om tekst i møte med skolen lese og skrivepraksiser. Universitetsforlaget 2012
Iversen, Stefan (2013). Narrativ retorik. I: Rhetorica Scandinavica nr. 63, 2013, s. 72-88
Janss, C. & Refsum, C. (2010). Lyrikkens liv : innføring i diktlesning. 1. [i.e. rev.] utg. Oslo: Uni-versitetsforlaget.
Jansson, Thorsten, A., & Löfgren, H. (2021). Elevers berättelser om meningsfullt skrivande i sko-lan. Nordic Journal of Literacy Research, 7(2). https://doi.org/10.23865/njlr.v7.2511
Jensen, Michael Peter (2022): Skriversubjektivitet i det multimodale danskfag
En posthuman undersøgelse af affekt, krop og materialitet i skriveundervisningen. Afhandling Aal-borg Universitet
Jeong-Hee Kim, Jennifer A. Morrison & Elaine Ramzinski (2019) Is Bildung possible in the class-room?: Autobiographical writing as philosophical exercise (askēsis) for developing one’s Bild-ung, Journal of Curriculum and Pedagogy, 16:3, 242-262, DOI: 10.1080/15505170.2019.1581676
Johansen, Anders (2018). Skriv! Et håndverk i sakprosa. Spartacus
Johansen, Martin Blok. (2016). Hvad er du? : om forskerpositioneringer i pædagogisk forskning. Dansk pædagogisk tidsskrift.
Johansen, Martin Blok (2018). Etisk afgørende øjeblikke – en pragmatisk-dualistisk forskningsetik. Studier i Pædagogisk Filosofi, 6(2), 58–72. https://doi.org/10.7146/spf.v6i2.25894
Kampmann, Jan (2006). Etiske overvejelser i etnografisk børneforskning. I Gulløv, & Højlund, S. : Feltarbejde blandt børn : metodologi og etik i etnografisk børneforskning. Gyldendal.
Katznelson, Pless, M., Görlich, A., Graversen, L., & Sørensen, N. B. (2021). Ny udsathed: nuancer i forståelser af psykisk mistrivsel. Nordisk Tidsskrift for Ungdomsforskning, 2(2), 83–103. https://doi.org/10.18261/issn.2535-8162-2021-02-01
Keddie, A. (2012). Poetry and Prose as Pedagogical Tools for Addressing Difficult Knowledges: Translocational Positionality and Issues of Collective Political Agency. Pedagogy, Culture and So-ciety, 20(2), 317–332. https://doi-org.ez-aaa.statsbiblioteket.dk/10.1080/14681366.2012.688768
Kierkegaard, Søren (2022). Sygdommen til døden. (1. udgave.). Stauer Publishing
Kierkegaard, & Staubrand, J. (2018). Om min forfatter-virksomhed ; Synspunktet for min forfatter-virksomhed ; Den enkelte, to “noter” vedrørende min forfatter-virksomhed : den uundværlige bog når man læser Søren Kierkegaard. SK Books, Søren Kierkegaard Kulturproduktion.
Kinane, Karolyn (2019): The Place of Practice in Contemplative Pedagogy and Writing. (2019). Across the Disciplines, 16(1). WAC Clearinghouse https://wac.colostate.edu/atd/archives/vol-ume16/ DOI: 10.37514/ATD-J.2019.16.1.02
Kirkeby, Ole Fogh (2013). Eventologien : begivenhedsfilosofiens indhold og konsekvenser. (1. ud-gave.). Samfundslitteratur.
Knausgård, Karl Ove (2019). Hvorfor skriver jeg? (1. udgave.). Lindhardt og Ringhof.
Krogh, E. (2007). En ekstra chance: portfolioevaluering i dansk. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.
Krogh, E. (2012). Literacy og stemme - et spændingsfelt i modersmålsfaglig skrivning. In S. Ongstad (Ed.), Nordisk morsmålsdidaktikk: Forskning, felt og fag (1 ed., pp. 260-289). Novus for-lag.
Krog, E og Hobel P. (2012): ”Årets bedste opgave”: en analyse af en elevtekst i dens kontekst. I Matre, Sjøhelle, D. K., Matre, S., & Solheim, R. (2012). Teorier om tekst i møte med skolens lese- og skrivepraksiser. Universitetsforlaget
Krogh, E. (2018). Faglighed og skriftlighed. SDU. Retrieved 03-05-2021 from
Krogh, E., & Piekut, A. (2015). Voice and narrative in L1 Writing. L1-educational studies in lan-guage and literature, 15 S.I. Scand. L1 Res.(Scand. L1 Res.). https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2015.15.01.10
Krogh, E., & Sonne Jakobsen, K. (2016). Skriverudviklinger i gymnasiet. Syddansk Universitetsfor-lag.
Krogh, E., Sonne Jakobsen, K., & Spanget Christensen, T. (2015). Elevskrivere i gymnasiefag (1. oplag. ed.). Syddansk Universitetsforlag.
Kvale, Steinar (2002). InterView: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Kbh: Hans Reitzels Forlag.
Llambías, & Dorph, C. (2015). Teksten er til at tale om : et nordisk seminar om skriveundervisning. (1. oplag.). Basilisk.
Lee, K. H. Y. (2021). Teaching Life Writing through Collaborative Projects. Changing English: Studies in Culture and Education, 28(4), 384–394. https://doi-org.ez-aaa.statsbibliote-ket.dk/10.1080/1358684X.2021.1899799
Lind, Hans (2020). The mood of writerly reading. New Writing, 17(3), 229-243.
Lodge, D. & Wood, N. (2008). Modern criticism and theory : a reader (3. ed.). Pearson Longman.
Løgstrup, K.E. (1982). System og symbol. København, Gyldendal
Marquard. (2013). Forsvar for evnen til at være ensom. Slagmark.
Matre, S., Sjøhelle, D. G. og Solheim, R (2012): Ekspressive tekstar av unge skrivarar: om kjens-lesutløp, identitetsarbeid og skriveutvikling. I Matre, Sjøhelle, D. K., Matre, S., & Solheim, R. (2012). Teorier om tekst i møte med skolens lese- og skrivepraksiser. Universitetsforlaget
Matthiesen, C. (2013). Elevstyret imitatio - en retorisk skrivepædagogik i teori og praksis: Ph.d.-afhandling Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet]. Kbh.
Matthiesen. (2016). (U)synlig læring og modeltekster: erfaringer med elevstyret imitatio i modersmålsundervisning. Rhetorica Scandinavica.
McGurl, M. (2009). The program era postwar fiction and the rise of creative writing. [Online]. Cambridge, Mass: Harvard University Press.
Merleau-Ponty, Maurice (2009) Kroppens fænomenologi. 2. udgave. Helsingør: Det lille Forlag.
Merleau-Ponty, Maurice (1974). The prose of the world. Heinemann.
Molbæk, M.-L. (2018). Skrivning i skolen som autentisk praksis - potentialer og udfordringer : ph.d.-afhandling DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet]. Kbh.
Mortensen, Klaus P. (1998). Litteratur er pædagogik. I Dansk nr. 4; p.15-30
Nussbaum, M. C. (2016). Litteraturens etikk : følelser og forestillingsevne. Pax.
Nussbaum, M. C. (2010). Not for profit : why democracy needs the humanities. Princeton Univer-sity Press.
Nussbaum. (1998). Cultivating humanity : a classical defense of reform in liberal education (3. printing. 1998.). Harvard University Press.
Oettingen, A. v. (2018): Pædagogisk forskning mellem teori, empiri og praksis. IAlbrechtsen, Oet-tingen, A. von, & Oettingen, A. von. (2018). Empirisk dannelsesforskning : mellem teori, empiri og praksis. (1. udgave. 1. oplag.). Hans Reitzel.
Pantazis, Vasileios E. (2012). The “Encounter” as an “Event of Truth” in Education: An anthropo-logical-pedagogical approach. EDUCATIONAL THEORY Volume 62 Number 6, 2012 Board of Trustees University of Illinois
Pahuus, Mogens (2022) Det anelsesfulde og det gådefulde – om hvordan man fænomenologisk be-skriver dette fænomenområde. I Herholdt-Lomholdt, Martinsen, K., Hansen, F. T., Pahuus, H., &
Pahuus, M. (2022). Fenomenologi : å leve, samtale og skrive ut mot det gåtefulle i tilværelsen (1. utgave.). Fagbokforlaget.
Pahuus. (2018). Hannah Arendts politikforståelse og menneskesyn – Foreningen af eksistenstænk-ning og republikanisme. Slagmark - Tidsskrift for Idéhistorie, 59, 103–116. https://doi.org/10.7146/sl.
Pahuus, A.M. & Eriksen, C. (2011). Hvad er dømmekraft? – den levende arv fra Aristoteles, Kant og Løgstrup. I M.B. Johansen & S.G. Olesen (red.), Professionernes sociologi og vidensgrundlag, 43-65. Aarhus: Systime.
Rahbek, Rasmus Kolby: Når dannelse finder sted. I Brinkmann, S., Rømer, T. A., Tanggaard, L., & Leth Andersen, H. (2021). Sidste chance: perspektiver på dannelse (1. udgave). Klim.
Ricoeur. (1975). La métaphore vive. Paul Ricoeur. Seuil.
Ricoeur, Paul (1992). Life in quest of a Narrative. Wood, David, ed. On Paul Ricoeur : Narrative and Interpretation. London, GBR: Routledge,
Ricoeur, Paul og Peter Kemp (Red.) (2017). Danske værker. Tiderne skifter
Ringgaard, Dan (2001). Digt og rytme. Gads forlag
Ringgaard, Dan (2021). Efterskrift: Fra amerikansk forfatterskole til postmoderne tekstpraksis. I Uldbjerg, S. et al. (2021) Skrivning og sundhed. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
Rodari G. (1987). Fantasiens grammatik: en indføring i kunsten at digte historier (3. oplag.). Hans Reitzels Forlag.
Rosa, Hartmut (2021). Resonans: en sociologi om forholdet til verden. (1. udgave.). Eksistensen.
Royle, N. (2011) Veering: A Theory of Literature. [Online]. Edinburgh: Edinburgh University Press.
Royle, Nicholas (2020): Hélène Cixous. Dreamer, realist, analyst, writing. Manchester University Press
Rømer. (2021). Gert Biesta - Education between Bildung and post-structuralism. Educational Phi-losophy and Theory, 53(1), 34–45. https://doi.org/10.1080/00131857.2020.1738216
Seland, Monica (2017): Uenig eller ulydig. Barns motstand i en lærende organisasjon. I Øksnes (Red.) m.fl.: Barndom i barnehagen. Motstand. Cappelen Damm
Skyggebjerg, Anna. (2016). En forfatterskole for børn: Fritidslivets bud på et praksisfællesskab. Barnboken. 39. 10.14811/clr.v39i0.236.
Skyggebjerg, A.K (2018). Til gavn og fornøjelse for de små – didaktik og æstetik i ABC-billedbøger på vers. Uddannelseshistorie 2018. 59-79. https://uddannelseshistorie.dk/wp-content/uplo-ads/2020/08/5_til_gavn_og_fornojelse_for_de_smaa_uddannelseshistorie_2018-5.pdf
Skyggebjerg. (2018). Poetic Constructions of Nature: The Forest in Recent Visual Poetry for Chil-dren. In Ecocritical Perspectives on Children’s Texts and Cultures (pp. 141–155). Springer Interna-tional Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-319-90497-9_9
Smidt, J. (2018). Tekster, skrivere og skrivekulturer i samspil – et økologisk blik på udviklingstræk i nordisk skriveforskning. In T. S. m. f. Christensen (Ed.), Didaktik i udvikling. Klim.
Spanget Christensen, T., Elf, N. F., & Krogh, E. (2014). Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse (1. oplag. ed.). Syddansk Universitetsforlag.
Steiner, Pillemer, D. B., & Thomsen, D. K. (2019). Writing about life story chapters increases self‐esteem: Three experimental studies. Journal of Personality, 87(5), 962–980. https://doi.org/10.1111/jopy.12449
Suhr, C., Boelsbjerg, H.B, & Heimann, K. (2021). Hvordan oplever vi kærlighed? : Mikrofænomenologi som metode til beskrivelse af subjektive oplevelser. Jordens Folk - Etnografisk Tidsskrift, 2021, vol. 56 (2), p. 59-69
Suzuki, D. T. & Jaffe, R. M. (2019). Zen and Japanese Culture. First Princeton Classics paperback edition. [Online]. Princeton, NJ: Princeton University Press.
Svendsen, L. F. H. (2017). Ensomhedens filosofi. (1. udgave.). Klim.
Szulevics, Thomas (2022). Deltagerobservation. I Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2022). Kvalita-tive metoder: en grundbog (3. udgave.). Hans Reitzels Forlag.
Sørensen, Asger (2013). Hegel – fremmedgørelse, sprog og frihed. I Straume. (2013). Danningens filosofihistorie (1. utgave. 1. opplag.). Gyldendal Akademisk.
Troelsen, S. (2020). Forkastet eller anerkendt? Et eksplorativt studie i folkeskoleelevers afgangseksamen i 'Dansk, skriftlig fremstilling [ph.d., ,Syddansk Universitet].
Uldbjerg, S. et al. (2021) Skrivning og sundhed. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Vass. (2007). Exploring processes of collaborative creativity—The role of emotions in children’s joint creative writing. Thinking Skills and Creativity, 2(2), 107–117. https://doi.org/10.1016/j.tsc.2007.06.001
Vosmar, Jørn (1969). Værkets verden, værkets holdning. I Kritik. Tidsskrift for litteratur, forskning og undervisning. Nr 12. Aage Henriksen og Johan Fjord Jensen (Red.)
Warming. (2019). Børneperspektiv – en populær flydende betegner. Internasjonal politikk, 5, 62–76. https://doi.org/10.23865/ntpk.v5.1424
Wiberg, Merete (2018). Den teoretiske pædagogiks bidrag til empirisk forskning i dannelse – Kan man forske i dannelse? I Albrechtsen & Oettingen, A. von. (2018). Empirisk dannelsesforskning : mellem teori, empiri og praksis. (1. udgave. 1. oplag.). Hans Reitzel.
Whitney, Anne (2008). Teacher Transformation in the National Writing Project. Research in the Teaching of English, 43(2), 144–187.
Wilson (2015): Teachers Metaphors of Teaching Poetry Writing. I Dymoke, Barrs, M., Lambirth, A., & Wilson, A. (2015). Making Poetry Happen: Transforming the Poetry Classroom. Blooms-bury Publishing Plc. https://doi.org/10.5040/9781474219044
Wilson. (2013). A joyous lifeline in a target-driven job: teachers’ metaphors of teaching poetry writing. Cambridge Journal of Education, 43(1), 69–87. https://doi.org/10.1080/0305764X.2012.749217
Woolf, Virginia (1929/2020): A Room of One’s Own. Penguin Classics.
Yagelski, Robert P. (2011) Writing as a Way of Being: writing instruction, nonduality, and the cri-sis of sustainability. Hampton Press Inc.
Yagelski, Robert P. (2012). Writing as Praxis. English Education, 44(2), 188–204.
Zahavi, D. (2018). Fænomenologi: en introduktion. 1. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Žižek, Slavoj (2014). Event: a philosophical journey through a concept. Penguin Books, London
Skønlitteratur
Brainard, Joe (1975/2020). Jeg kan huske
Ditlevsen, Tove (2017). Lille verden. Gyldendal
Hesselholdt, Christina (2009). Hovedstolen. Rosinante
Korsgaard, Thomas (2018). Hvis der skulle komme et menneske forbi. Lindhardt og Ringhof
Knausgaard, Karl Ove (2012). Min kamp 1. Lindhardt og Ringhof
Nielsen, Morten (1965). Samlede digte. Gyldendal
Nordenhof, Asta Olivia (2013). det nemme og det ensomme. Basilisk
Sarvig, Ole (1944/2017) Jeghuset. Lindhardt og Ringhof
Turell, Dan (1975): Vangede billeder. Gyldendal
Hjemmesider
Danske
www. Retsinformation.dk (læst september 2023) https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1992/6
www.emu.dk (læst august 2023) https://www.emu.dk/grundskole/dansk?b=t5
Uddannelses of forskningsministeriet: https://ufm.dk https://ufm.dk/publikationer/2014/filer-2014/the-danish-code-of-conduct-for-research-integrity.pdf (læst september 2023)
Faglighed og skriftlighed: www.sdu.dk: https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_cen-tre/idmu/forskning/forskningsprojekter/faglighed_og_skriftlighed (set nov. 2021)
Internationale
www.witersworkshop/iowa.edu.About the Workshop | Iowa Writers' Workshop | College of Liberal Arts & Sciences | The University of Iowa (uiowa.edu) (læst oktober 2021)
https://firststory.org.uk/ (læst august 2023)
https://freedomwritersfoundation.org (læst august 2023)
