Trivselsfremmende og adgangsskabende po-tentialer af hybride koncertformater: En komparativ analyse af Musikalske Besøgsvenner og SOLO
Nøgleord:
kultur og sundhed, musik, antropologi, Danmark, Musikalske Besøgsvenner, BesøgsvennerSynopsis
ROSA arrangerede mellem 2021 og 2023 i alt 400 koncerter som en del af projekterne Musikalske Besøgsvenner og SOLO. Musikalske Besøgsvenner forbinder kunstnere med brugere af besøgsvennetjenester for koncerter i hjemmet, mens SOLO giver sårbare unge mulighed for intime koncerter i velkendte omgivelser.
Et centralt element i begge projekter er et videnssamarbejde med Afdeling for Antropologi ved Aarhus Universitet med formål at udforske forholdet mellem intime kunstneriske møder, kulturel deltagelse og trivsel blandt sårbare grupper. Denne rapport opsamler 3 ½ års forskning i begge projekter og analyserer sammenfald og forskelle i projekterne i forhold til sundheds- og trivselsfremmende potentialersamt adgangsskabende faktorer for sårbare ældre og yngre borgere.
Referencer
Andersen, A. B. M., Hede, K. & Schneidermann, N. (2022). Musikalske Besøgsvenner 2021- fra eksperiment til hybridt koncertformat. Aarhus Universitet.
Andersen, A. B. M. (2022a). Revisiting Loneliness: An anthropological exploration of expe-riences of loneliness among elderly women in Denmark within a successful aging paradigm. Speciale. Aarhus Universitet.
Andersen, A. B. M. (2022b). Revisiting Loneliness. Film. Aarhus Universitet
Andersen, A. B. M., Hansen, T. K., Schneidermann., N. (2023). 8 råd til kultur- og sundhedsprojekter: baseret på erfaringer fra Musikalske Besøgsvenner. Aarhus Universitet.
Andersen, A. B. M., Hansen, T. K., & Schneidermann, N. (2024). Fem dimensioner af adgang til kunst- og kultur for ensomme ældre i Musikalske Besøgsvenner. Aarhus Universi-tet.
Birk, A. (2018). Narrativ gruppeterapi: med fokus på kollektiv resonans mellem gruppedeltagerne. Fokus på familien, 46(1), 21–39.
Cabassa, L. J., Camacho, D., Vélez‐Grau, C. M., & Stefancic, A. (2017). Peer‐based health interventions for people with serious mental illness: A systematic literature re-view. Journal of Psychiatric Research, 84, 80–89.
Carnwath, J. D. & Brown, A. S. (2014). Understanding the value and impacts of cultural experiences – a literature review. Arts Council England.
Christiansen, C., & A. L. Dalsgård. (2021). “The Day We Were Dogs: Mental Vulner-ability, Shared Reading, and Moments of Transformation.” Ethos, 49(3), 286–307
Criado, T. S. & Estalella, A. (2018) Introduction: Experimental Collaborations I: Es-talella, A., & Criado, T. S. (Eds.). Experimental collaborations: Ethnography through fieldwork devices (Vol. 34). Berghahn Books, 1-31
Danmarks Statistik (2020). Over 900.000 danskere deltog i musikfestivaler i foråret og sommeren 2019. Danmarks Statistik. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-04-over-nihundredetusinde-danskere-deltog-i-musikfestivaler-i-foraar-og-sommer-2019
Durkheim E (1995 [1912]) Elementary Forms of The Religious Life. New York: The Free Press.
Eriksson, B., Sørensen, A. S., & Rung, M. H. (2019). Kunst, kultur og deltagelse. Aarhus Universitetsforlag.
Fancourt, D., & Finn, S. (2019). What is the evidence on the role of the arts in improving health and well-being? A scoping review. World Health Organization. Regional Office for Europe.
Fletcher, J. R., Deng, M., & Dobson, D. (2023). The art of friendliness: Organiser per-spectives on curating dementia friendly cultural events. Dementia (London, Eng-land), 22(4), 743–759.
Fluehr-Lobban, C. (2008) “Collaborative Anthropology as Twenty-First-Century Eth- ical Anthropology.” Collaborative anthropologies 1.1: 175–182.
Fogle, J. A. & Scott, L. (2023). A Change of Plans and A New Venue of Possibili-ty. Voices : A World Forum for Music Therapy, 23(3).
Grøn, L. og Andersen, C. R. (2014). Sårbarhed og handlekraft i alderdommen. KORA
Husk, K., Blockley, K., Lovell, R., Bethel, A., Bloomfield, D., Warber, S., Garside, R. (2016). What approaches to social prescribing work, for whom, and in what circum-stances? A protocol for a real- ist review. Systematic Reviews, 5(93), 1–7.
Jensen, A. (2018a). Kulturvitaminer – et kultur på recept projekt i Aalborg. Forskningsrap-port. https://doi. org/10.13140/RG.2.2.33878.50246
Jensen, A. (2022). Kultur og sundhed–et mangfoldigt felt. Et essay. Nordic Journal of Arts, Culture and Health, 4(1), 1-12.
Jessen, L. B. (2018). Hvem er museernes ikke-brugere. Slots- og kulturstyrelsen.
Jöhncke, S. et al. (2004). Løsningsmodeller. Sociale teknologier som antropologisk ar-bejdsfelt. I: Hastrup, K. (red.) Viden om verden. En grundbog i antropologisk analyse. København: Hans Reitzels Forla
Kann-Rasmussen, N., & Balling, G. (2015). Ikke-læsning som «problem» i dansk kul-turpolitik - En analyse af læsekampagnen Danmark Læser. Nordisk kulturpolitisk tidskrift, 18(2), 250–266.
Keenaghan, C., Sweeney, J., & McGowan, B. (2012). Care Options for Primary Care: The development of best practice information and guid- ance on Social Prescribing for Primary Care Teams. Galway, Ireland: Health Executive West.
Kimberlee, R. (2015). What is social prescribing. Advances in Social Sciences Research Journal, 2, 102–110.
Kulturministeriet (2009). Kultur til alle: Kultur i hele landet. København: Kulturministe-riet
Kulturministeriet (2023). Kulturpolitisk redegørelse. Kulturministeriets departement. https://kum.dk/fileadmin/_kum/1_Nyheder_og_presse/2023/Kulturpolitisk-redegoerelse_TG.pdf
Møller Gårdhus, K., & Byriel-Thygesen, M. (2023). Er din ting vores histore? Museer som platform for dialog. Kulturstudier.
Rasmussen, C. H. (2015). Brugerinddragelse og kulturpolitisk kvalitet. Nordisk kultur-politisk tidskrift, 18(1), 81–100. https://doi.org/10.18261/ISSN2000-8325-2015-01-06
Rasmussen, C. H. (2018). Der er ingen stemmer i kulturpolitik: En Bourdieu inspireret analyse af det offentligt støttede kulturlivs status i Danmark. Nordisk kulturpolitisk tidskrift, 21(2), 226–245.
Region Midtjylland (2020). Region Midjyllands Kulturpolitik. https://www.rm.dk/siteassets/regi- onal-udvikling/ru/strategi/region-midtjyllands-kulturpolitik-2020-2024.pdf
Rosa, H. (2019). Resonance : A sociology of our relationship to the world. Polity Press.
Rosaldo, R. (1994). Cultural Citizenship and Educational Democracy. Cultural An-thropology, 9(3), 402–411.
Rådet for Socialt Udsatte (2017). Årsrapport 2017 (Vol. 12). København. Retrieved from htt-ps://www.udsatte.dk/publikationer/87/arsrapport-2017
Statens Serum Institut. (2012). Forbruget af antidepressiva 2001-2011. Køben-havn. https://sundhedsdatastyrelsen.dk/-/media/sds/filer/find-tal-og-analyser/laegemidler/antidepressiva/forbruget_af_antidepressiva_2001_2011.pdf
Sundhedsstyrelsen (2020). Kultur på Recept: tværgående evaluering.
Sundhedsstyrelsen (2022). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.
Sæther, W. H. (2018). Jeg våger mer nå.» Teaterscenen som formidlingsarena for livs-erfaringer for mennesker med psykiske helseproblemer. Tidsskrift for psykisk helsear-beid, 15(2–3), 191–201.
Sørensen, N. Ø. (2016). Kunst mod ensomhed - på museum. Tidsskrift for psykisk helse-arbeid, 13(4), 364–373.
Ulfstjerne, M. A. (2020). Songs of the Pandemic. Anthropology in action (London, Eng-land: 1994), 27(2)
Vandenberg, F., Berghman, M., & van Eijck, K. (2021). ‘Wear Clogs and just Act Normal’: Defining Collectivity in Dutch Domestic Music Concerts. Cultural Sociolo-gy, 15(2), 233–251.
VIVE (2022). ”Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022”. 19. december 2022
VIVE (2023). “Ensomhed blandt unge: En kvalitativ undersøgelse af unges oplevelser af ensomhed”
Wildman, J. M., Moffatt, S., Penn, L., O’Brien, N., Steer, M., & Hill, C. (2019). Link workers’ perspectives on factors enabling and preventing client engagement with so-cial prescribing. Health & Social Care in the Community, 27(4), 991–998.
Zbranca, R., Dâmaso, M., Blaga, O., Kiss, K., Dascșl, M. D., Yakobson, D., & Pop, O. (2022). Culture For Health Report. Culture’s contribution to health and well-being. A report on evidence and policy recommendations for Europe. CultureForHealth. Culture Action Europe.
