KØBSTADEN OG DEN NYE BY: Ringkøbing og Skjern i afhængige og uafhængige variabler 1880-1921

Denne ph.d.-afhandling er en undersøgelse af struktur og agens i to vestjyske nabobyer 1880-1921. Ringkøbing er en gammel købstad med rødder i middelalderen, hvorimod den langt yngre Skjern er resultat af markedsøkonomi og ny infrastruktur i det sene 1800-tal.
• Med hvilke ligheder og forskelle udviklede økonomi og befolkningsforhold sig i Ringkøbing og Skjern 1880-1921, og lader udviklingen sig forklare i perspektiver af generel økonomisk og geografisk strukturel årsag af hvilken, de to vestjyske byers forhold og udvikling var afledt virkning?
• Hvilke ligheder og forskelle gjorde sig gældende i relationerne i Ringkøbing og Skjerns elitenetværk 1880-1921, og agerede de to byers centrale aktører i parallelitet eller forskellighed? I hvilken grad var disse relationelle og personlige strukturer drivende for byernes udvikling?
Afhandlingen rammesættes med en introducerende del med kapitler om historiografi, teori, metode og vestjysk kontekst. Kapitel 1 om den eksisterende forskning og dens teoretiske perspektiver introducerer det centrale begrebspar afhængig og uafhængig variabel i byhistorie. Forskning i bysystem og rumlig segregering identificeres med det første, studier om den lille by med forening som prisme med det andet. Kapitel 2 introducerer centrale teoretiske perspektiver fra den byhistoriske governanceforskning og fra Mustafa Emirbayers relationelle sociologi, der informerer arbejdet med den uafhængige variabel. Det tredje kapitel placerer afhandlingen i den digitale historie. Folketællinger fra de to byer 1880, 1901 og 1921 gøres til genstand for database, og analyser præsenteres ved brug af Geographic Information Systems (GIS) og Social Network Analysis (SNA). Det indledende hovedafsnit afsluttes med kapitel 4 om det danske og det vestjyske bysystem og om relevante regionale og lokale perspektiver i forhold til afhandlingens forskningsspørgsmål.
Spørgsmålet om struktur og agens gøres til genstand for undersøgelser i en analysestrategi, der udfoldes i to hoveddele:
Det første kapitel i del I adresserer identifikation af den lille bys befolkning i folketællinger fra tiden omkring 1900. Kapitel 6 udgøres af en direkte sammenligning af de to byer, hvad angår befolkningsforhold, indkomst, immigration, erhverv og husstande. Derefter følger kapitlerne 7-8 om byernes indre geografiske udvikling. Den samlede konklusion for disse kapitler om de to byer set som afhængige variabler angår en ret vidtrækkende ensartethed trods forskellige historiske udgangspunkter og forskellige vækstrater. Dette resultat relateres til de ret ens geografiske forudsætninger og ret ens udviklinger i landbruget i de to byers oplande.
Del II, hvor de to byer studeres med uafhængig variabel som overskrift, indledes med kapitel 9, hvor analysegenstanden indsnævres fra totale befolkninger til centrale aktører i kultur og økonomi. Efter et kort kapitel, hvor disse mindre grupper gøres til genstand for undersøgelser svarende til dem i kapitel 6, udgøres de centrale kapitler i del II af netværksanalyser angående relationer og grupperinger blandt disse kredse. Kapitel 11 om Ringkøbing fokuserer på håndværksmestrenes gradvist ændrede adgang til købstadens elite. Kapitel 12 om Skjern bygges op omkring de religiøse vækkelsers rolle i den nye bys elite. Disse perspektiver sammenlignes i kapitel 13, hvor de to byer underkastes undersøgelserne vice versa i kortere form. Det afsluttende kapitel i del II udgøres af en serie portrætter af enkeltpersoner fra begge byer med henblik på at eksemplificere og uddybe analyserne af forhold mellem agens og struktur. Del II munder ud i en mere kompleks konklusion end del I. Inden for de langt hen ad vejen ensartede økonomiske og geografiske strukturer agerede byernes førende mænd i forskelligartede kulturelle situationer. I Ringkøbing var der tradition og familier, der imidlertid blev ved deres gamle strategier for handel og administration, således at der også blev plads til nye grupper inden for håndværk og industri. Ved undersøgelsesperiodens slutning observeres tendenser til en mere opdelt elite. Den nye by Skjern på den anden side var en situation uden traditioner. Her måtte de førende mænd etablere rammer for både samarbejde og konkurrence fra bunden. I denne forbindelse spillede de religiøse bevægelser en rolle som institutioner, hvor individer kunne operere skiftevis i konkurrence og fælles interesse.