Faciliterede studiegrupper for nye studerende: Evaluering af et initiativ på DPUs kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi i efteråret 2009

Forfattere

Hanne Kirstine Adriansen
Ib Ravn
DPU
Nina Tange
DPU

Nøgleord:

studiegrupper, facilitering, studiemiljø, fastholdelse, frafald, uddannelse, universiteter

Synopsis

Projektets indhold
Med det formål at forbedre studiemiljøet og mindske frafaldet iværksatte vi et projekt, der omfattede de 260 nystartede studerende tilmeldt det første af fire semestre på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi.
Den bærende ide var facilitering af studiegrupper. En studerende tager rollen som facilitator og styrer en studiegruppes faglige og sociale aktiviteter på en måde, så alle deltagerne involveres.
Vi gav en kort introduktion til facilitering i forbindelse med introdagene og hjalp med at danne studiegrupper. Vi tilbød derpå hele årgangen en todages workshop i facilitering. Ca. 1/3 af de studerende deltog, men med
repræsentanter fra mere end ½ af studiegrupperne.
Efterfølgende deltog 96% af de studerende ”hver gang” eller ”ofte” i disse studiegrupper. 57% af grupperne brugte facilitering ”hver gang” eller ”ofte”.

Projektets virkning
Målt på trivselsparametre fra Aarhus Universitets studiemiljøundersøgelse 2007 forbedredes studiemiljøet på fem af syv faktorer: Andelen af studerende, der føler sig som en del af et større fællesskab på studiet, blev
fordoblet (fra 21% til 43%). Og andelen af ensomme studerende faldt fra 19% til 6%.
Frafaldsprocenten fra første til andet semester faldt fra 7,5% til 5% (målt som forskellen mellem antallet af tilmeldinger til undervisningen på første (modul 1) og andet semester (modul 3)). I en interviewundersøgelse sagde de studerende, at facilitering af arbejdet i studiegrupper fremmer effektivitet, faglighed og fokus. Faciliterede studiegrupper ser ud til at øge den faglige og især den sociale integration.
I sammenligning med det oprindelige udviklingsprojekt om facilitering af studiemiljø i foråret 2009 (Ravn og Adriansen, 2009) var VIP-arbejdsindsatsen nu mere beskeden (112 arbejdstimer + 40 til evaluering), og skabte så ca. den halve effekt målt på trivselsparametrene.

Downloads

Publiceret

14 december 2015

Detaljer om denne monografi

doi

10.7146/aul.110.101